søndag den 20. februar 2011

Det kribler og krabler...

I min fingre for at komme i gang med alle de idéer, som jeg har i hovedet. Indtil videre er jeg dog kun nået til at få idéerne nedgriflet på et stykke papir. Jeg har dog fået afløb for nogle af abstinenserne ved lave et par t-shirts til drengene. Jeg ved det - Det er praktisk, men en ren nødvendighed. Lige pludselig er det sommer og dejligt varmt i vejret. Så i år har jeg valgt at være lidt på forkant:). De to t-shirts har jeg syet et nummer større end drengene normalt bruger, så er der da en chance for, at de passer hele sommeren over (og sommeren bliver jo rigtig lang i år - Ja den gør - basta:-)).

Et par billeder af detaljerne med stiklingerne ved ærmer og hals samt oplægningen.
Oplægningen ser da vist en smule skæv ud, men det er altså billedet som snyder - Tro mig på mit ord;o)

På trods af de lettere anstrengte smil faldt de to t-shirts i drengenes smag;o)

Nå ja måske at jeg lige skal komme med en tilføjelse. At drengene får ens t-shirts betyder jo ikke, at de behøver at bruge dem samme dag. Men jeg ved jo af erfaring, at lillebror synes, at alt hvad storebror har er sejt.... Og så passer mine stofindkøb gerne med, at der lige kan laves to bluser af samme stof. Og det er aldrig faldet mig ind at købe et mindre afmål af stoffet... Før nu i hvert fald... Uhh nej hvilken skrækkelig tanke - Den må jeg straks slå ud af hovedet;o)

3 kommentarer:

  1. Ja, væk med de grimme tanker, man kan aldrig få for meget stof.

    Søde bluser og drenge.

    Hilsen Grith

    SvarSlet
  2. Hvor er de søde, også de stive smil ...

    SvarSlet
  3. Tak skal I have:).
    Grith: Jeg er helt enig med dig:o)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)