Viser opslag med etiketten Home Made. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Home Made. Vis alle opslag

torsdag den 18. november 2010

2 identiske....

....veste og så alligevel ikke.
Jeg har fået lavet mig et mønster til veste og selvom det ikke er raketvidenskab, så er jeg nu alligevel lidt stolt af det - For vesten er rigtig sød, når den kommer på. Carl Johan har stået model i den, men da først kameraet var fundet frem, var han væk og i gang med 1000 andre gøremål.
Babuska-stoffet er pre-quiltet, så det var bare at klippe ud, sy skulder- og sidesøm sammen og til sidst sy kantbånd på. Hurtigt og nemt - Ligesom jeg kan lide det;o).
Nu vil jeg pakke vestene ned sammen med alt det andet som jeg skal have med på julemarkedet:).

Vest str.92

Vest str.98

mandag den 2. august 2010

Slut - Prut - Finale

Som skrevet i et tidligere indlæg manglede jeg et par detaljer før jeg kunne sige, at voksiposen var helt færdig. Det kan jeg nu - Den er færdig:-). Hankene er blevet betrukket med den støvet blå babyfløjl, som jo også er selve posens grundfarve. Herudover har jeg udskiftet snorene på selve dynen, så de nu er røde og matcher snorene på betrækket. Jeg er vild med de røde snore som jeg synes giver voksiposen et dejligt frisk pust.

Billedet viser desværre ikke voksiposen med indhold fra sin bedste side, hvilket bestemt må skyldes fotografens evne eller mangel på samme;o). Håber I kan se bort fra billedets kvalitet, da det trods alt er det bedste jeg pt. har liggende på computeren:)

fredag den 9. juli 2010

Sommerben...

Sommeren er kommet til landet og sommergarderoben fundet frem... Jeg er bare ked af mine vinterblege ben, så når jeg forlader matriklen, så skal mine ben altså helst været dækket. Ja jeg ved det godt - på den måde slipper den snehvide farve jo aldrig mine ben, men jeg er sikker på, at mine medmennesker er mig dybt taknemmelig for dette valg:o). Jeg er dog gået væk fra uldstrømpebukserne, da jeg synes de er lidt overkill her i varmen. I stedet har jeg syet endnu et par bukser i den dejlige luftige bomulds chambrey som jeg også brugte til disse bukser. Snittet er skam også det samme, da jeg elsker smocken og de posede bukseben her i varmen. Dog har jeg undladt lommerne denne gang og i stedet tilføjet en svampeapplikation på det ene bukseben.

De luftige sommerbukser!


Svampe-applikationen!
Den ser lidt småskæv ud, men det skyldes, at billedet er taget imedens bukserne var på.

torsdag den 24. juni 2010

Nyt betræk til voksiposen

Ville så gerne skrive, at jeg var færdig med at sy det nye betræk til voksiposen... Men det kan jeg desværre ikke eller jo det kunne jeg faktisk godt for de detaljer, der mangler er ikke en del af selve betrækket;o). Men før jeg kan sige, at jeg er helt færdig med voksiposen, mangler jeg lige at sætte nogle nye snore på selve dynen - De skal være røde lige som dem jeg har brugt på betrækket. Jeg synes den røde farve giver et dejligt frisk pust til den støvet blå babyfløjl, som jeg har brugt som yderstof. Ud over de røde snore vil jeg også ombetrække hankene på bærerpladen (er ikke i på billedet), så de kommer til matche. Puha nu har jeg sagt højt, hvad jeg mangler.... Det forpligter jo heldigvis ellers ville jeg sikkert bare "glemme" alt om det og lade stå til:o).
Jeg har prøvet at spice voksiposen lidt op, ved at krydre den med en applikation af en gren med blade på. Det synes jeg er lykkes helt godt, hvis jeg selv skal sige det (og det skal jeg jo, da det er min blog;o)). Den anden dag faldt jeg over en bladformet knap som jeg synes passer godt ind i temaet, så den måtte jeg selvfølgelig erhverve mig:).


Voksiposen og detaljerne!

Voksiposen - Nu med indhold og den blev godkendt;o)

fredag den 14. maj 2010

En udfordring!

I gennem tiderne har jeg fået syet en del, men en nederdel har jeg faktisk aldrig prøvet kræfter med. Men altså man lever vel for at lære, så udfordringen med nederdelen blev taget op og med denne vejledning var det jo ingen sag:-) - Indtast dine mål og vupti klippe og syvejledning kommer frem:o). Nederdelen er lavet i halvsol og opsyet i en dejlig blød denim. Nederdelen har en applikation af Barbalilla, der jo som bekendt elsker at pynte og smukkesere sig, derfor har ginen Gina også fået halskæde på i dagens anledning;o). For at give nederdelen lidt mere farve, har jeg valgt at sy lilla kantbånd på forneden af den i stedet for "bare" at ligge den op på vanlig vis - Så fik jeg jo også lejlighed til at bruge min forholdsvis nye skråbåndstrykfod igen:-D.

Barbalilla nederdel

Bestemt ikke den sidste nederdel jeg har syet - Har allerede en i tankerne til mig selv;o).

tirsdag den 28. juli 2009

Bukser

Da vores 2 yngste drenge slægter deres storebror på, har de udviklet et forbrug af bukser der ligger udover det normale. De er alle 3 eksperter i at slide hul på knæene. Så nye bukser måtte der til. Indtil videre er kun nogle enkelte par bukser blevet helt færdige, men flere ligger opklippet og venter bare på at blive syet sammen.

Første par er lavet af noget lækkert blødt skattekort-stof og brunt kontrast stof.

Og bagfra!

Mindstemanden i bukser med samme stofsammensætning. Her fornemmes kant forneden på buksen bedre.

Og endnu et bagfra!

Samme type bukser til mindstemanden. Denne gang i denim med mælkedrenge striber. Her har jeg isæt tittebånd i sammensyningen - Dog ikke med den store succes - Det skal jeg lige øve mig lidt mere på:o), for det giver ellers en god effekt.

søndag den 24. maj 2009

Udfordringen!

I den seneste tid har jeg primært syet buksedragter, så nu sidder det rimelig godt på rygraden. Derfor er et også dejligt en gang i mellem at få nye udfordringer. - Og det er hvad jeg har fået - En tunika skulle syes! Jeg har dog syet tunikaer før, men det har primært drejet sig om nogle med elastik i halsen og i ærmerne.
Udfordringen i denne tunika lå i at få den flotte og feminine halsudskæring til at blive pæn samt lave trense og knap, ærmer med kant og rynkeeffekt. Alt sammen detaljer der virkelig adskiller denne tunika fra dem jeg tidligere har syet. Jo bevares da - De tidligere tunikaer har da også været søde, men denne her er altså noget helt specielt.

Det første billede viser halsudskæringen med trensen og den hjemmelavet knap i samme stof som tunikaen. På billedet er knappen endnu ikke syet fast, men er sat fast med en knappenål.


Så er ærmerne lavet og sat på, tunikaen er lagt op og knappen er syet fast.
Efter sammensyningen af sidesømmen blev tunikaen for snæver til at passe min børnegine, men heldigvis var en af drengene ikke sen til at give en hjælpende hånd eller krop;o), så jeg bedre kunne vurdere om der skulle rettes til nogle steder.
Jeg tør næsten ikke sige det højt, men min søn var vild med den:o)
Her ses tunikaen rettet til og færdig, men må desværre også tilføje at billedet slet ikke gengiver tunikaens virkelige skønhed.
Jeg har været så heldig at få lov til at vise nogle billeder af tunikaen, hvor den er taget i brug af sin nye ejer. Jeg synes, at billederne meget godt viser detaljerne såsom kanten ved ærmerne og halsudskæringen samt den betrukne knap der lige kan anes.
.
Tak Katja for lån af de skønne billeder!

Udover den viste tunika er det også blevet til en hjelm.
Sidestykkerne er lavet i lilla babyfløjl.
Midterstykket er syet af stof i lyserøde og lilla nuancer. Til sidst er hjelmen blevet kantet med lyserød skråbånd - farven snyder noget på billeder, da kantbåndet i virkeligheden har en anden lyserød farve.

Sidst men ikke mindst er det blevet til endnu en buksedragt med smock-syning hen over brystet. Denne gang i stof fra Katvig.


Noget af det der gør syning fasinerende, er arbejdet med stoffer og at se hvordan en bestemt farve, mønster osv. kan ændre udtrykket på det færdige resultat.
Jeg plejer f. eks. gerne at sy buksedragten i et småmønstret romantisk stykke stof - Denne gang blev den så syet i det viste Katvig-stof. Buksedragten har dermed ændret udtryk. I det småblomstret stof så jeg for mig, en stille, sød og charmende pige iklædt dragten. I Katvig-stoffet forestiller jeg mig også en lille sød pige, men nu med et glimt i øjet og en pige som er en lille smule fræk på den gode måde;o). Sjovt hvad farver og mønstre kan gøre:o)

Afslutningsvis vil jeg da lige vise et billede som bekræfter min "teori" - En skøn og smilende pige i "Katvig"buksedragten - ingen tvivl om at hun ligner en rigtig dejlig fræksag.

Tak til Lene for lån af det pragtfulde billede!

mandag den 18. maj 2009

Lidt har også ret...

Det er desværre ikke blevet til så megen kreativ udfoldelse ved symaskinen på det sidste - men lidt har som sagt også ret.
Det startede med, at Hr. Nielsen var blevet sendt i byen med en ordreseddel på diverse metervarer - og den var lang;o). Det resulterede desværre i et fejlkøb. Jeg havde ingen ide om, hvad jeg skulle bruge stoffet med "bomberne" til. Men intet er vel så skidt, at det ikke er godt for noget - Vores datter var nemlig vild med stoffet og bestilte straks endnu en kjole med bindebånd og smock. Det blev ikke bare til en kjole men til to, så var der også en til veninden. Så blev det fejlkøb alligevel brugt på en god måde.

Kjolen har en rigtig god pasform, der passer de fleste.

En lækker taljelang quiltet vest er det også blevet til. Den er i et skønt farverig stykke stof som man bliver glad af at kigge på. Vesten er kantet med matchende pink kantbånd som ender ud i et bindebånd. En rigtig sød detalje som gør vesten meget "piget".

Jeg skal ikke ligge skjul på, at jeg selv er ret vild med ovenstående vest, så når jeg får tid og lejlighed til det, så skal der kreeres en vest i str. mor i den metervare som er viste på dette billede:

søndag den 17. maj 2009

En flig af eventyr

Hvilken sund dreng drømmer ikke om at sejle på de syv verdenshave og udkæmpe drabelige kampe mod fjenden for at få fingerne i en stor og værdifuld skat?
Det gør mine drenge i hvert fald.
Nogle gange skal der ikke så meget til førend fantasien får frit løb - Det kan være en pind eller en grydeske der bliver forvandlet til et magisk sværd, mudder og sand der lige pludselig ligner de lækreste kager. Andre gange er det en beklædningsgenstand der sætter gang i legen. Det kan være et slag og så er man med et trylleslag blevet til en ond troldmand.
De par bukser og veste, jeg fik syet her i weekend, er også nogle der sætter godt gang i fantasien.
Vores store børnehavebarn fik på fortryllende vis overtalt mindstemanden til at være den onde Kaptajn Klo. Så kunne han nemlig selv være den gode sørøver, der selvfølgelig stadigvæk deltog i alle de farlige kampe som han sjovt nok altid vandt. Mindstemanden tog det dog ikke så tungt - Han var bare glad for at blive lukket med ind i legen:o)
Et billede af den gode og uovervindelige sørøver:

Man slægter vel storebroren på - så det er ingen kunst at ligge ansigtet i de rette folder:o)
Vesten er quiltet og kantet med boldrød kantbånd. Bukserne er syet i sort denim med lidt stræk og dødningehoved stof. De har elastik i taljen, så de er hurtige og nemme at få på samt elastik ved anklerne for at give bukserne en lækker posende effekt. Bukserne er efter sørøverens eget ønsket vendt forkert, da han ellers ikke synes, at han kan se hans ynglings stof.

Et portræt af den gode pirat!

Sådan ser bukserne ud forfra:o)

Den farlige Kaptajn Klo!
Til mindstemandens vest skal jeg have fundet noget lukketøj, da den ellers ikke bliver siddende på ret længe:o)