Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Buksedragt. Vis alle opslag

mandag den 28. februar 2011

Stofindkøb

Hvordan køber du stof? Hmm måske et mærkelig spørgsmål, men kan se at jeg har forskellige strategier alt efter humør. Nogle gange har jeg fx. et par bukser i tankerne og så går jagten ind på det stof, som jeg tror vil egne sig bestemt for at resultat bliver som jeg har forestillet mig. Det hænder så tit, at der ofte ryger lidt ekstra ned i kurven, men det er en helt anden snak;o). Andre gange bliver stoffet indkøbt af den simple grund, at jeg synes det er smukt - uden at jeg har tænkt nærmere over, hvad jeg skal bruge det til. Andre gange igen falder jeg dog også over noget stof, som jeg ikke troede, at jeg skulle have, men når jeg så først har set/mærket stoffet får jeg en umådelig trang til at sy noget bestemt af det....

Sådan havde jeg det med det her stof:
Med det samme jeg så det, vidste jeg bare, at jeg skulle sy en buksedragt til en lille pige i lige netop dette stof. Så vel vidende om, at Frederikke ikke vil gå med buksedragten (man kan vel heller ikke kalde Frederikke en lille pige mere og når det så er sagt, så synes hun faktisk at stoffet er rigtig flot - hun er bare ikke til buksedragter), blev stoffet indkøbt.

Stoffet er nu blevet forvandlet til denne buksedragt i str. 98:
Man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe, så jeg vover pelsen og siger; At jeg synes den er blevet så lækker og jeg ville elske, at have en lille pige, at putte i den.... Men det har jeg jo ikke, så derfor sættes den nu til salg for 179 incl. porto;o).

Detalje billede af smocken

Buksedragten afprøves på husmodellen;)

Klik gerne på billederne for at forstørre dem;o)

torsdag den 22. april 2010

Træthed!

I går var jeg simpelthen så træt efter en hård nat, hvor Sigurd havde lagt beslag på en stor del af min sovetid. Så hele dagen gik jeg nærmest rundt som en zombi. Jeg fik dog lavet lidt - Dog ikke noget husligt... Rod fik lov til at være rod. I stedet satte jeg mig ved symaskinen og det var ren afslapning. Så som ren terapi fik jeg produceret nedenstående buksedragt. Buksedragten er lavet i lækkert tyndt bomulds voile med trykte flamingoer på - En rigtig dejlig sommerdragt!

Håber der er en pige (samt en mor;o)) som bliver glade for dragten!

onsdag den 3. juni 2009

Buksedragter

Dette indlæg vil vise nogle af de buksedragter jeg har lavet, så man kan danne sig et billede af hvordan forskellige stoftyper kan ændre det færdige udtryk. Efterhånden som jeg får kreeret flere dragter, vil de blive tilføjet i dette indlæg.
Jeg vil ikke komme med den store beskrivelse ved hver buksedragt, da jeg er ved at løbe tør for superlativer for denne fantastiske beklædningsgenstand - og der var så lige et superlativ mere;o).
Jeg håber med tiden der også vil komme billeder af børn der bærer dragterne, da det giver en bedre fornemmelse af dragten og dens pasform.

2 buksedragter til et hold tvillinger - Dragterne er lavet i 100% bomuld og har et sødt babuska-print.

Buksedragter i lækkert lilla hør. De er rigtig lækre og jeg tror mit næste syprojekt til mig selv skal være et par hyggebukser i det stof:o)

Buksedragt i yndigt lilla stof.

Buksedragter til tvillinger

Endnu et par buksedragter til et par tvillinger

Buksedragt i str.146 med afkortet ben lavet i sødt hjertestof!

Yndig buksedragt i str. 122 med afkortet ben og brede stroppe!

Endnu en buksedragt i Cupcake-stof - passer til en lille lækkerbisken;o)

3 dejlige billeder af Daniella som tester buksedragten!

Skøn buksedragt i glade farver!

Buksedragten ses her på en dejlig Daniella!
Tak til Lotte for lån af alle 6 skønne billeder.

Yndig buksedragt i "snefnug"-stof!

Buksedragt med blomsterranker!

Samme dragt i et andet lys!

onsdag den 22. april 2009

I dag er det....

Lige præcis 9år siden, at dette billede taget.
Og hvor er der skal meget på de 9år. For lige at nævne nogle af hovedpunkterne er vores datter er blevet 9år år ældre og bliver snart 11år, 3 drenge er kommet til på de 9år, 1kg eller 2 har sneget sig på i årenes løb, Vi har fået hus og ja jeg er blevet 9år ældre - ikke at det ses, man er vel kun så gammel som man selv føler sig;o)

Dagen i dag skulle selvfølgelig fejres og det blev den med en middag i byen for alle 6 familiemedlemmer samt nyt til moren aka mig. Tøjet i dagens anledning bestod af endnu en buksedragt med smock henover brystet - igen en fabrikation af undertegnet. Det er absolut ikke den sidste buksedragt, jeg laver til mig selv. Der er allerede indkøbt noget dejlig blødt coralfarvet jersey til formålet, så nu gælder det bare om at komme igen.
Et billede fra vores 9års bryllupsdag og min første buksedragt til mig selv skal I da ikke snydes for:o
Med hensyn til tøjvalget, vælger jeg at se det som tilfældigt, at jeg for 9år siden var klædt i hvidt og i dag i sort:o)

Alt i alt har det været en skøn dag i dag og jeg vil afslutte dette indlæg med at vise den smukke buket jeg fik af hr. Nilsen i dagens anledning.

Buksedragt

Som sagt så godt!
Jeg fik lavede en buksedragt i det smukke lyslilla stof, som jeg tidligere har vist billede af. Undervejs i processen var jeg lidt i tvivl om farven og bredden af stopperne.
Først prøvede jeg med bindebånd i en sart lilla som faktisk passede rigtig godt til dragten, men efter at havde gået og kigget på den et stykke tid, syntes jeg alligevel ikke, at det var den helt optimale løsning.


I stedet besluttede jeg mig for, at gøre bindebåndene bredere og lave dem i samme stof som dragten. Det har jeg (endnu) ikke fortrudt - Jeg synes de passer rigtig godt til dragten og gør måske, at dragten virker lidt mere bedårende og lillepige-agtig.
Slut med skamrosningen af mine egen projekter=o). Jeg skal personligt selv være den første til at beklage den dårlige billedekvalitet på de billeder der er brugt i dette indlæg. Men det kan da aldrig blive fotografens skyld, at der er modlys og anden dårlig belysning=o).... Eller kan det?

søndag den 19. april 2009

Børnemishandling????

Som jeg tidligere har skrevet vil mine kreative sysler sikkert komme til at fylde en del på denne blog og det er også det dette indlæg vil omhandle.

Jeg elsker at sy og gøre det gerne, da jeg synes, at det er dejlig afslappende. Noget af det bedste ved at sy er at udvælge metervarerne. Se og mærke alle de skønne stoffer, beundre farverne, mærke blødheden..... Og jeg kunne blive ved. Det at lade fantasien vandre og drømme om alle de mange forskellige muligheder der er i netop en bestemt metervare - Det er næsten bedre end at se det færdige resultat. Hmmm det bærer min(e) stadig voksende stofbunke(r) nok også præg af. Jeg nyder som sagt at handle stof om det er på nettet eller i en fysisk butik betyder ikke så meget. Jeg ender altid med at købe meget mere end det jeg havde planlagt. Måske en dag jeg vil komme til bunds i bunken og så kan jeg jo belønne mig selv med at foretage endnu et stofkøb=o)

Nå men jeg arbejder på at reducere lidt i stofbunken og det er der kommet en dejlig buksedragt med tilhørende spidshue ud af. Buksedragten er lavet med smock hen over brystkassen og med elastik i benene, hvilket giver en skøn posende effekt. Stoffet til dragten er småblomstret med lyslilla nuancer i - altså helt i tidens trend.



Nu til det mere alvorlige! Modellen på billedet er jo min og hr. Nielsens egen søn. Ja jeg ved det - Buksedragten er altså en pigemodel, men det er altså lidt småkedeligt at vise mine kreationer på en bøjle. Der kommer lidt mere fyld og form i dragten, når den sidder på et rigtig levende barn. Tror også at hr. Nielsen vil give mig ret i det. Dog er han overhovedet ikke enig i, at det netop var vores egen søn der skulle bringe liv i kluden. På hans verbale udtalelser kunne jeg forstå, at det næsten grænser til børnemishandling. Stakkels dreng - Jeg er dog overhovedet ikke bekymret, for jeg kan jo i det daglige se, at mindstemanden har en masse naturlige interesser såsom at hjælpe mig med at vande blomster, tømme opvaskmaskine, ordne vasketøj, lave mad og meget andet:o)

Enden på det hele blev, at buksedragten nu er på vej videre til en lille pige i den anden ende af landet. Jeg håber, at både pigen, moren og så sandelig også faren bliver glade for denne yndige dragt.

Nok om denne buksedragt for nu. Jeg vil til afslutning lige vise noget lækkert stof, som jeg har besluttet også skal omdannes til en buksedragt. Igen noget stof i lilla nuancer og med blomster. Uh jeg elsker det! 
Og måske I er heldige at få et billede af mindstemanden i dragten;o)