Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Motion. Vis alle opslag

onsdag den 16. maj 2012

Ikke prangende...

Men nu er jeg i gang. Dagens raske gåtur med de store drenge skulle gerne være startskuddet til at få lidt mere motion presset ind i hverdagen og ikke mindst få sat den i system. Håber det lykkes:-).


torsdag den 26. januar 2012

Av Av Av

Jeg har slidt et utal af hulahop-ringe op, op igennem min barndom. Måske også derfor, at jeg den anden dag følte mig fristet, da jeg var ude og handle. En hurtig beslutning; Endnu et impulskøb på samvittigheden, men nu indehaver af en af disse der ny moderne hulahop-ringe med indbygget vægt. I går skulle den så afprøves og jeg synes selv, at jeg var ret klog, da jeg besluttede at starte blidt op. 5 sølle minutter kunne det vel blive til??? Okay mine evner er ikke helt som jeg husker dem, men de 5 minutter blev dog gennemført - dog ikke uden at ringen ramte gulvet op til flere gange og stillen snakker vi slet ikke om;o). Var mit forsøg kikset i går, så er det intet i mod, hvad jeg føler mig i dag. Mine nyrer føles som om de er blevet brugt som tæskebold. Av Av Av!!! Men hvis der bare er lidt hold i snakken om, at det skal gøre ondt før det gør godt, så ingen tvivl om, at jeg på nul komma fem får den smækreste tajle - For hold da magle hvor gør det nas:-o.


tirsdag den 12. juli 2011

Byen som legepladsen...

I sidste uge var Valdemar til noget sommerferie-parkour-haløjsa. Og som jeg har forstået parkour, så er det noget med at komme fra punkt A til punkt B på en hurtig og effektiv måde. Man skal se udfordringerne og mulighederne i omgivelserne i stedet for at lade sig begrænse af f.eks. bord og bænke eller en mur i bybilledet. En disciplin, der stiller krav til ens styrke såvel fysisk som mentalt.
Valdemar syntes alt i alt, at det var en rigtig god uge på trods af at han natten inden den sidste dag = dagen hvor de skulle lave en stor opvisning, vågnede op med mareridt og bestemt ikke ville til parkour mere, fordi han var bange for at brække ryggen. Efter lidt snak og lidt mere søvn var han dog klar til endnu en dag, så ingen tvivl om, at grænser er blevet rykket i løbet af ugen.

Valdemar i fuld firspring over en forhindring

Stillads opstillet til lejligheden

Ingen tvivl om, at træneren havde en masse erfaring - måske han har været springgymnast???
Uanset hvad så var han skisme god...

...Og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at han havde smidt blusen;o)

lørdag den 28. maj 2011

Broløbet....

Oprindelig var planen, at jeg i dag skulle have forceret Storebæltsbroen iført løbesko. Men allerede sidst i efteråret måtte jeg sande, at min seneste (og sidste;o)) graviditet stadigvæk sad i kroppen. Lænd og ryg gjorde gevaldig oprør efter hver løbetur. Så løbetræningen blev droppet - istedet har jeg fået trænet lidt på Wii'en. Men altså en dag som i dag, hvor jeg ser billeder fra broløbet, så ville jeg da ønske, at jeg havde været del af den oplevelse. Men det må jeg ha' til gode til en anden god gang:-)


Var der nogen af jer, som løb over broen i dag?

fredag den 8. oktober 2010

Linselusen...

Carl Johan er ved at udvikle sig til en rigtig lille linselus. Han elsker at stå foran kameraet - Ja bagved kan også gøre det. Giv ham et kamera og han vil være beskæftiget i flere timer:o). Han er også en dreng med krudt i en vis legemsdel. Derfor er han, som sine ældre søskende, også begyndt til håndbold. Det er en stor succes! Han elsker at være aktiv og stornyder det sociale samvær med kammeraterne. Ved den seneste træning var avisen forbi for at skrive en artikel om de små poder, som har deres helt eget regelsæt til håndbold - Her er det nemlig tilladt at tage fødderne i brug, hvis det er det der lige pludselig falder en ind.
Nå men i morges, da morgentheen skulle indtages og nyhederne læses, ser jeg at Carl Johan aka Linselus endnu en gang har fundet vej ind foran kameraet:o)

Det kræver stor koncentration at passere balancebommen!
Billedet er lånt fra fyens.dk

lørdag den 18. september 2010

I'm back

Overskuddet til bloggen og meget andet er så småt vendt tilbage. Og jeg glæder mig til at komme i gang igen, for det har været savnet. I den seneste tid har jeg også fået lavet nogle kreative projekter som jeg glæder mig til at vise jer. Men det bliver først i de kommende indlæg, for først vil jeg fortælle jer noget vildt.....
Før sommmerferien gik jeg i gang med at løbetræne - Desværre mistede jeg gnisten og den seneste tid har træningen været meget sporadisk for ikke at sige; "ikke eksisterende". Men nu skal løbeskoene kridtes (og nu kommer jeg til det vilde;o)). Jeg har tilmeldt mig broløbet 2011 - Så d.28.maj næste år skal jeg løbe over Storebælt og det bliver forhåbentlig i en pæn tid, så jeg undgår at blive samlet op af følgebussen;o). Det bliver så fedt og meget grænseoverskridende.

Så hvis du i det midtfynske landskab ser en pustende og prustende kvinde i luntetrav, som er sprutrød i hovedet - Så lad lige være med at grine, men tænkt i stedet for; "Godt gået". Ej du må selvfølgelig godt fnise lidt, for jeg ser skisme da en smule komisk ud, når jeg løber - Yndigt er det ihvertfald ikke;-)

søndag den 13. december 2009

13. december - En masse blandet!

Her i huset har vi taget en svensk tradition til os og derfor fik vi selvfølgelig Luciabrød i dag. Mums de smagte godt og de er stort set blevet spist rub og stub:o).

Beklager den dårlige billedekvalitet (som vist nok skyldes fotografen bag kameraet;o)), men brødene var meget mere gyldne og gule i virkeligheden.

Udover de lækre brød har dagen i dag også stået i sportens tegn. Vores datter har nemlig været ude og spille en håndboldkamp.
På billedet herunder er hun lige blevet skiftet ind og modtager et indspil på stregen.

Så er vi i den anden ende af banen og vores datter dækker nu modstanderens stregspiller op.

Lillebror hepper entusiastisk på sin søster:o).

Heldigvis klarede pigerne sig en del bedre end man kan sige om kvinderne fra landsholdet;o).
Her ses vores datter glad og tilfreds efter en sejer på 14-2.

Med god mad og motion skulle man da næsten tro, at lykken var gjort - men ak nej. Sidst på eftermiddagen lagde vores børnehavebarn sig med influenza-lignende symptomer. Han har ihvertfald feber og ondt i hele kroppen. Hvis der nogensinde har hersket tvivl om, at han indeholder et xy-kromosom, så har han da med følgende udtalelse slået fast med syvtommersøm, at det gør han. Henunder aften kom han og bebudede, at han troede, at han skulle dø. Heldigvis står det vist ikke helt så slemt til;o), men på toppen er han altså ikke:-( - mit lille pus!

fredag den 9. oktober 2009

TRIM-dag

I dag har der jo været TRIM-dag på landets skoler. Jeg husker den med blandede følelser fra min egen skolegang. Det var da en meget hyggelig dag, hvor man kunne være sammen med vennerne på en anderledes måde. Den gang syntes jeg bare det var træls, for at sige det på godt jysk:o), at dagen også skulle indeholde motion. Det synes jeg så ikke længere;o). Det er jo sund, at de unge mennesker kommer ud og rører sig.

Her et billede af ældste sønnen som vandt ruten på 5km med en tid på 36min.
Præmien holder han i hånden!
Vores datter klarede sig også godt igennem ruten på 10km som blev gået i en tid på 1 time og 43min.