Viser opslag med etiketten Familierelateret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Familierelateret. Vis alle opslag

onsdag den 3. september 2014

Med følelserne uden på tøjet...

Dette indlæg er oprindelig skrevet søndag aften, men blev ikke udgivet, da det rummer en del følelser som jeg ikke er vant til at blotte her på bloggen. Jeg har flere været tæt på at trykke på "udgiv"knappen, men har stoppet mig selv, men nu gør jeg det altså - også med det i mente, at indlægget er skrevet da følelserne var på deres højeste og at de seneste par dage har bragt en ro som gør, at den gode mavefornemmelse så småt er vendt tilbage - hvis da overhovedet har været væk;-).

Søndag... Normalt en dag der bruges på at sove længe, hygge og tulle hele dagen inden hverdagen starter igen. Men ikke denne søndag... Allerede klokken seks tøffede mindstemanden ud af sengen og gik op for at putte med ældstebarnet. Kunne han mon mærke, at der var noget på færde? Selvfølgelig kunne han da det - Luften har jo de seneste dage været tyk af spænding.
Jeg må ærlig indrømme, at jeg troede, jeg var bedre forberedt på denne dag. Vi havde jo ligesom haft over et år til at forberede på det - Ja vel nærmere tre år, da vores ældste allerede i syvende klasse kom hjem med en brochure og bekendgjorde, at hun havde et brændende ønske om at komme et år til England, hvor hun ville gå i skole, lære den engelske kultur og sprog bedre at kende og ikke mindst for at få en oplevelse for livet.
På trods af den lange forberedelse tid, var jeg i dag alt andet end klædt på - Følelserne sad bogstaveligt talt uden på tøjet. I perioden op til i dag har der været en masse praktiske ting der skulle ordnes, men ikke i dag. I dag var der kun "farvellet og på gensynet" tilbage.
Grådlabil er hvad jeg har været hele dagen - Om det har været en uskyldig sms, et ord eller et lille snøft fra en som ønskede ældstebarnet held og lykke på hendes rejse, så har jeg hele tiden kunne mærke, at det ikke ville vare længe enden min facade ville krakelere i atomer.
Turen over til CPH var plaget af kraftig regn og forholdsvis tæt trafik - Måske et meget godt billede på, hvordan mit humør også var. I lufthavnen undrede jeg mig over alle de glade mennesker - Var der dog ingen der kunne se, at om lidt skulle min verden forandres og jeg var på ingen måder klar??? Jeg var plaget af en masse forskellig rettede følelser. På den ene side var jeg jo glad og spændt på min datters vegne, men de mere egoistiske følelser var altså svære at holde i ave. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at JEG vil savne min datter det kommende år og det var da også denne følelse der passede sig mere og mere på jo nærmere vi kom sikkerhedskontrollen, hvor vi skulle give slip. Og her er det facaden smuldrede og alle andre omkring os blev ligegyldige. Jeg håber og tror på, at min datter ved og forstår, at mine tårer og kram ene og alene skyldtes mit kommende (egoistiske) savn til hende samt mit ønske om, at hun får sin livs rejse og en masse gode oplevelse, hun senere kan hive op af bagagen i form af gode minder - Jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Faktisk skyldes jeg en stor tak til den cph-medarbejder der ledte min datter ind i express-kontrollen på trods af, at hun ikke var berettet til dette - tror godt at han kunne se, at jeg ikke kunne rumme mere;-). Her vil jeg lige tilføje, at min datter tog det hele i stiv arm både mine følelsesmæssige udbrud og hendes egen nervøsitet og spænding.
Som vi stod der ved sikkerhedskontrollen og så vores datter gå igennem, gik det med et op for mig; Det er ikke kun mit barn - Min første fødte - vi sender afsted i dag. Det er så sandelig også et ungt menneske med mod og lyst på livet. Et menneske jeg har været med til at forme. Et menneske jeg er utrolig stolt af.

Held & Lykke på din rejse
Knus Mor

Et hurtig billede taget lige inden sikkerhedskontrollen

mandag den 5. august 2013

Ich bin ein Berliner..

Eller nej det er jeg nu nok ikke, men en ting er sikkert - Jeg er vild med byen. Denne gang var jeg sammen med hele familien af sted plus mine forældre. Vi boede i en lejlighed i det nordlige Tiergarten - Et skønt etnisk kvarter. Vi havde været lidt betænktlig ved at tage på storbyferie med alle børnene. Det gik dog godt - Dog vil der nok gå nogle år inden vi gør det igen;-). Berlin blev travet tynd og det er altså langt for små ben på en 3 og en 6 årig og samtidig bagte solen - Nu skal jeg jo ikke klage over vejret, når sommeren endelig er god, men det var dælme at gå rund, når ikke en vind rørte sig. Så jo vi er stadigvæk lidt betænkelige ved kombinationen af små børn og storbyer, men en ting vi ikke er betænktlige ved; Det er at have bedsteforældrene med. Det var hyggeligt og både børn og voksne nød det og en ekstra bonus ved det var, at manden og jeg fik tid til at pleje forholdet hver aften på en af Berlins hyggelige beværtninger;-) - Det kan vi leve højt på længe.

Vi fik selvfølgelig set en masse seværdigheder her i blandt Guld Else også kendt som Siegessäule. Den var børnene meget imponeret over - Både størrelsen, skudhullerne i fundamentet og det at man skulle gå under jorden for at komme over til den.

Efter Siegessäule gik turen videre på gåben ned mod Brandenburger Tor af Straße des 17. Juni, hvor der også blev afholdt modeuge - så fik vi da lidt musik at underholde os med på dele af turen;-). Vi gjorde også hold ved et sovjetisk mindemærke, hvor børnene (og os andre;-)) lige fik hvilet benene lidt inden tur fortsatte.

Ja ingen Berlintur uden at se Berlinmuren. De store havde begge set den før og selv om billedet måske viser noget andet, så var de mindste meget optaget af den eller måske nærmere optaget af historien omkring den og hvordan folk levede på de to sider af den.

Turens højdepunkt må helt klart være besøget i koncentrationslejren Sachenhausen, der ligger i Oranienburg nord for Berlin. Det var stegende hedt den dag vi besøgt lejren og lejrens uhyggeligheder var overvældende. Det har virkelig gjort et stor indtryg på os alle og især på mindstemanden - Når vi snakker om Tyskland og Berlin, så vender han hele tiden tilbage til lejren - ikke på den dårlige måde, for han kan slet ikke forholde sig til alt den grusomhed, men det var en kæmpe oplevelse for ham.

Berlin er jo skøn og har masser af grønne oaser, hvor man kan søge skygge og ly for storbyens larm. Vi fandt en dejlig legeplads tæt på, hvor vi boede og brugte mange timer der. Sjovt at se som børn er ligeglade med om man taler dansk, tysk eller tyrkisk - Så et fristed på mange måder.


mandag den 22. juli 2013

Der var en, Der var to, Der var tre...

Tre af børnene har planer om at sove ude under åben himmel i nat. Jeg er bare spændt på, hvor mange af dem, der ændre planer inden natten er omme;-). Jeg legede pavarazzi, hængende ud af vinduet og som det ses, startede børnene ud med at ligge to på trampolinen og en i hængekøjen. Denne konstellation er nu ændret til et barn i hver sin hængekøje og en på trampolinen - Men om det holder, er som sagt uvist;-).


torsdag den 11. juli 2013

Nydelse...

Dette er livet. Ferie. Dage hvor vi absolut ikke skal andet end det vi aller mest har lyst til. Tid til fordybelse og hinanden. Ja det er livet. I dag tog vi en tur på stranden for at nyde det gode vejr - Dog blæste det en del der ude, men børnene nåede da et par ture i vandet, bygge sandslotte og den obligatorisk is inden turen gik hjem af igen. I morgen står der Ørbæk marked på programmet. Måske vi finder noget guld, der bare skal med hjem;-).
Håber I også nyder dagene hvad enten I har ferie eller ej.


torsdag den 24. januar 2013

Kold dag og varmt brød

Efter en dejlig, men kold stund ude i sneen, så findes der næsten ikke noget bedre end at komme ind i varmen igen og få en varm kop kakao og en skive friskbagt brød.


Lige som mange andre her i blogland, er jeg også faldet på halen over Verdens Bedste Brød.  Det er nemt at gå til og resultatet bliver et fantastisk lækkert brød.


Jeg er vant til min mands langtidshævet grovboller og de er lækre. Derfor har jeg også ændret en smule i den oprindelige opskrift på Verdens Bedste Brød og skiftet noget af hvedemelet ud med rugmel. Super lækkert brød med dejlig sprød skorpe og luftig krummen. Mums...


mandag den 10. december 2012

2 uger

Det er utroligt, hvad 2 uger kan gøre. Det er nu to uger siden, at mindstemanden var ramt af skoldkopper eller i hvert fald 2 uger siden, at sygdommen rasede for fuld power. Huden er ved at være pæn igen - Til stor glæde for den sygdomsramte. Han græd, når han så sig selv i spejlet og alligevel kunne han ikke lade være med at stille sig foran det flere gange dagligt. Feberen er væk og vigtigst af alt; det gode humør er vendt tilbage:-). Jeg priser mig bare lykkelig for, at alle børnene nu har haft skoldkopper og jeg derfor kan sige; ALDRIG mere skoldkopper...

Der er 2 uger i mellem de 2 billeder

søndag den 25. november 2012

8 år

I morgen fylder en dejlig dreng 8 år. Vi skal fejre ham på vores helt egen traditionelle måde. Nemlig med morgenvækning, morgensang, lækker morgenmad og gaver. Så står den på skolegang, efterfulgt af en familietur på valgfri restaurant. Han glæder sig:-). Men selvom det først er i morgen, at han har fødselsdag, har vi allerede taget foreskud på festligheder med besøg af bedsteforældrene i denne weekend og sidste weekend holdte han sammen med en klassekammerat fødselsdag for alle deres klassekammerater. Det gik ikke stille af sig:-). Der var god stemning og gang i gaden:-). Højeste ønske var en mindcraft-kage og efter at have googlet lidt frem og tilbage faldt resultatet på en TNT-kage. Det bliver bare ikke bedre, når man næsten er 8 år;-). Jeg selv var langt fra tilfreds med resultatet, da både opsmøringen og fondanten drillede... Men måske jeg bare skal pakke min stolthed sammen, for alle børnene var imponeret og syntes især at lunten (stjernekasteren) var noget af det sejeste;-).
To fødselarer = 2 kager

tirsdag den 11. september 2012

Lykken er...

Lykken er at få lov til at sove i ynglings blusen med de ny indkøbte håndboldsko i favnen:-)


Det kan vist kun blive større, hvis han havde fået lov til at sove med skoene på;-)


mandag den 10. september 2012

Biologi

Nogen vil måske mene, at vi er beriget med et dejligt dyreliv i haven - Jeg er nu ikke helt så sikkert på, hvor positiv jeg ser på det, når nu havens liv også omfatter mus, skrubtusser, dræbersnegle, firben, flagermus og edderkopper. Jeg skal være den første til at indrømme, at jeg til tider har svært ved at dele børnenes begjestring for disse skabninger. Den anden dag udspillede der sig dog en sjov episode, hvor en af drengene kommer styrtende ind og råber; "Mor, mor, jeg har lige set et af de der dyr med lang hale". " Nåh et firben" spørger jeg.  "Ja og firbenet flyver lige nu oppe i vores vindue" var svaret:-D. Det var alligevel for spændende til, at jeg kunne lade det forbigå - Et flyvende firben!!! Det flyvende firben viste sig dog at være en smuk guldsmed, der desværre ikke overlevede kampen mod edderkoppensspind i vinduet.

Det flyvende firben;-D

onsdag den 9. maj 2012

En dejlig dag

Endelig blev det d.6/5-2012, hvor vores ældste skulle konfirmeres. Forberedelserne havde stået på i måneder og var blevet intensiveret den sidste uge op til den store dag. Ingen tvivl om, at konfirmanden, vi forældre og hendes brødre glædede os rigtig meget til denne store dag. Derfor er det også lidt underligt, at den allerede er overstået. Underligt, men også dejligt, for nu har vi en masse gode minder at tænke tilbage på:-).

Et snapshot af Frederikke under gudstjenesten!

Måske det billede, hvor man bedst kan fornemme den lækre tyl på kjolen.

Efter kirken gik turen ud i skoven, hvor der skulle tages et par billeder eller to;-).
Det var pivkoldt og derfor faldt valget på det første og bedste træ.

Konfirmanden

Vi var heldigvis så heldige, at Frk. Smed var med til selve festen, og hun tilbød at tage billeder, så jeg håber, at I kan bære over med mig, men der er så meget jeg gerne vil vise fra dagen, så jeg er sikker på, at de næste mange indlæg kommer til at omhandle konfirmationen:-).

tirsdag den 17. april 2012

Lidt underligt...

Ja lidt underligt synes jeg altså, at det er... Sigurd er begyndt i dagpleje og der er ingen tvivl om, at han har været helt klar til det. Sigurd har taget skiftet fra hjemme til dagpleje i stiv arm og er faldet ind i børnegruppen som om han altid har været en del af den. Det er jo skønt... Selvom jeg også har været klar til forandringen, så har jeg alligevel taget mig selv flere gange i at tænke; "Hov nu er det vist tid til at tjekke op på Sigurd ude i barnevogne:-)", så det kræver vist lidt mere tid inden jeg har fået tanken helt ind under huden:-). Men det er altså underligt, meget meget underligt, at bassen ikke vimser rundt om mine ben 24-7 som han har gjort de sidste 2 år:-).

Om 2 timer vil jeg gå op og hente lækkermåsen hjem igen<3

onsdag den 4. april 2012

Rosinen i pølseenden...

Aka Sigurd har vi i dag fejret. 2 år er han blevet - Jeg synes det er vildt, så stor han er blevet. Hvor er min lille baby;o)??? Sigurd er en aktiv og en meget glad dreng, når tingene går som han ønsker det. Han er bestemt også en dreng med sine egne meninger og er meget viljefast - måske en meget god egenskab at have, når han nu er rosinen i pølseenden ud af en søskendeflok på fem, men hold da fast, hvor kan det trækker tænder ud til tider;-). Men dejlig er han, netop fordi han er den han er <3 og i dag har han stort set kun været glad, men dagen er bestemt også forløbet helt i hans ånd - gaver, rundstykker, popcorn, sodavand, pommes frites, legeland og udeleg. Så det var en træt, men lykkelig dreng, vi kunne putte her til aften:-).

Sigurd venter spændt på at sætter sig til morgenbordet og få lækker morgenmad og gaver.

Rundstykker med pålægschokolade gled let ned og Sigurd er nu klar til gaverne:-)

 Arbejdet med at montere påhængsvognen på motorcyklen blev nøje iagttaget:-)

Bestemt en gave Sigurd blev meget glad for...
Han veg ikke fra motorcyklens side i alt den tid han var ude i dag og det var laaang tid:-)

En tur i legeland blev det også til og sikke en masse krudt der her blev brændt af:-)


Håber I også har haft en dejlig dag:-)

søndag den 18. marts 2012

Gymnastikopvisniing og en lille tester;-)

Det er så skønt, når ens unger er glade for noget og det må man sige, at Carl Johan er for gymnastikken.... Eller måske er det det at være sammen med vennerne og have det sjovt samtidigt, der ligger bag hans store begejstring:-). Nå men uanset hvad, så havde han set meget frem til hans første opvisning med Krudtuglerne. Vi, forældre og søskende, var selvfølgelig også meget spændte på, at se ham på gulvet og vi blev bestemt ikke skuffet;-). Carl Johan var stolt efter endt opvisning, hvor han vist slet ikke havde bemærket alle de forventningsfulde tilskuere. Nu er det bare lidt øv, at der næsten er et halv år til gymnastikken starter op igen. Men imellem tiden kan han jo gå ind på bloggen og se en lille video fra den store dag... Hvis det altså virker, for det er nemlig det jeg skal teste;o). Allerede på forhånd beklager jeg alle de eventuelle fejl, jeg måtte lave i forbindelse med dette forsøg - Håber jeg kan få det til at fungere:-)

Det er Carl Johan, der løber op af airtracken og hopper ud over kanten;o)

Og så til lidt billedspam af den store dag;o)

Under indmarchen nærmest lyste koncentrationen og spændingen ud af ham:-)

Alt nervøsitet forsvandt som dug for solen, da showet først gik i gang!

Også til det store finale-spring - Der var dælme langt ned - over dobbelt hans højde:-)
En vaskeægte springgymnast;o)

onsdag den 18. januar 2012

Morgensur...

...Det er hvad bettemanden er i dag - Jeg er så bare så heldig, at han har valgt, at morgenen skal vare lææænge i dag;o).

Sure eller ej, vi elsker vores børn

tirsdag den 17. januar 2012

Alder!!!

Alder er bare et tal, ikke? Alligevel synes jeg, det er vildt, at jeg nu kan kalde mig mor til en dreng på 11år (og min alder snakker vi selvfølgelig ikke om;o)).
En dejlig dag har han haft i familiens skød med besøg af bedsteforældrene. Gode gaver har han fået og han er især glad for, at han nu har råd til at købe en Playstation 3 som han har sparet op til igennem flere måneder - Så jeg tror nu godt, at jeg ved, hvad weekenden kommer til at gå med;o).


En glad (og måske lidt morgentræt;o)) fødselar
Tillykke min skat!

søndag den 2. oktober 2011

Det er sommer, det er sol og det er søndag...

Titlen passer perfekt, hvis man da lige ser bort fra, at det ikke længere er sommer. Men med det fantastiske vejr vi har haft de seneste dage, så kunne man da godt gå hen og tro, at det stadigvæk var sommer. Vi har tilbragt en dejlig dag i skoven. Solen skinnede fra en skyfri himmel og alligevel var der flere steder i skoven, hvor bladene på smukkeste efterårsvis bare raslede af træerne - Så smukt og betagende!

Og så til lidt billedspam af vores dag;o)






Billedet er taget af Frederikke og jeg synes, det er så smukt...

Håber I også har nydt det gode vejr - De kloge??? siger jo, at det snart vender igen!

torsdag den 22. september 2011

Kender du typen...

Måske du også har et barn, der efter en dag i børnehave gerne slæber en halv sandkasse med hjem gemt i henholdsvis lommer og fodtøj... Sådan et barn er jeg velsignet med, men nu har han skam formådet at sætte trumf på... Da jeg hentede ham i går, fik jeg et mindre chok (ja min mund kom faktisk spontant til at undslippe en høj skinger lyd;o)), da han lige ville vise mig, hvad han havde gemt i støvlen. Jeg må erkende, at jeg bare ikke er til så meget natur - især ikke når den præsenteres i en afstand af 10-20cm fra min næsetip;o).
Nu kan jeg så bare gå og vente spændt på, hvad lommer og fodtøj rummer i dag - Oh skræk og ve:o)

Så hellere en god håndfuld sand;o)

Der var absolut ikke enighed om, om det var til frøens bedste at slippe den fri, men fri det kom den:o)

mandag den 19. september 2011

Træt på forhånd...

Der er mange glæder ved at være en stor børnefamilie - ja det er der vel også ved at være en mindre familie;o). Men har man sagt børn, ja så har man vel nærmest også sagt snot, løse maver og søvnløse nætter i samme sætning? Her til aften har jeg allerede været inde ved Sigurd 4 gange. Han er ikke rigtig vågen, men urolig og klynkende og skal lige ha' sutten eller en hånd på kinden for at falde til ro. Nu sidder jeg her og er allerede træt ved tanken om, hvilken nat der er i vente. Håber jeg i morgen vågner veludhvilet og alle mine bange anelser er blevet gjort til skamme - Jeg krydser i hvert fald fingre:-)

Sigurd i hopla
Ud over at være lidt småsyg, laver han de mest fantastiske ansigter for tiden!

tirsdag den 16. august 2011

Første skoledag...

Så kom dagen endelig, som var ventet med spænding. I dag var det nemlig første skoledag for skolebørnene efter 7 ugers ferie. Selvom det er dejligt at have ferie, så elsker jeg nu også hverdagen og heldigvis for det, for det er jo de dage vi har flest af;-). Jeg synes det er lidt vildt at tænke på, at jeg nu har børn i 1., 4. og 7. klasse + de to mindste selvfølgelig. Alle børnene har nydt dagen og været glade for at gense deres kammerater igen efter den lange ferie. Og som naturloven foreskriver, så var skolestarten ensbetydende med godt vejr;o).

De 3 skolebørn + børnehavebarnet som bonus:o)

Håber alle andre skolebørn også har eller får en fantastisk skolestart i disse dage!

torsdag den 4. august 2011

Loppemarked

I går havde vi (læs; Jeg) store oprydningsdag på børnenes legeværelse. De har en masse fint legetøj, som de er vokset fra (eller som interessen bare er dalet ved). Nu har de lavet deres helt eget loppemarked, så andre børn måske kan få glæde af deres legetøj. De er ellevilde, da de allerede har fået 11kr i kassen:o), så jeg ved nok, hvor jeg kan finde dem resten af dagen;o).