fredag den 15. juni 2012

Workshop

Kunne du tænke dig at lave de sødeste, sjoveste, flotteste og finurligste cupcakes, så læs videre:-). Idéen går ud på, at du samler nogle venner, veninder, naboer, kollegaer eller hvem du nu kunne tænke dig at dele denne oplevelse med (minimum 8 personer) og så kommer jeg hjem til jer og lærer jer alt, hvad jeg ved om cupcakes, frosting, fondant og sprinkles. I vil hver i sær få 6 cupcakes til at dekorere - Så er det bare om at få "fingerne i dejen" og slippe kreativiteten løs:-). I får naturligvis en æske til at bære jeres cupcakes hjem i.
Disse workshop vil foregå på Fyn og have en varighed på 2 timer. Priser er 175kr pr. person ved minimum 8 personer. Så find en dag og et tidsrum i perioden juli til og med den 12. august, hvor du har tid og lyst til afholde sådan en workshop og send mig en mail på frumelgaard@gmail.com. Herefter modtager du en bekræftelse og information vedrørende betalingen.


onsdag den 6. juni 2012

Konfirmations cupcakes

Her havde konfirmanden selvfølgelig en finger med i spillet. Hun havde længe ønsket sig cupcakes, der var pyntet så de lignede en rosenbuket. Det skulle hun selvfølgelig have og jeg tog udgangspunkt i hendes smags favoritter, da dej og frosting skulle laves. Det endte op med 3 forskelige cupcakes. Den ene type var en chokolade cupcake med moccafrosting, den anden en oreo cupcake med vaniljefrosting og den sidste var en vanilje cupcake med blåbærfrosting.  I frostingen er der kun brugt naturlige farvestoffer og jeg synes vi ramte 3 lækre farver, som harmonerede rigtig godt sammen.



Hurtige cupcakes

Nogen gange må det gerne gå lidt hurtigt og det kom det også til, da Carl Johan i sidste uge ønskede at få monster cupcakes med til forældre-kaffe i børnehaven.
Øjnene og mundene var lavet i forvejen. Så det var bare at fylde formene og efterfølgende sprøjte frosting på med en græs-tylle. Monsterne er ikke specielt uhyggelige at kigge på, men så var der da heller ingen børn som blev skræmte;o).