Viser opslag med etiketten Det for drenge. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Det for drenge. Vis alle opslag

onsdag den 4. februar 2015

En kommende konfirmand.

Jeg har i dag været i byen med ældste sønnen. Vi havde et helt andet ærinde, men endte dagen med på hyggeligste vis at kigge på konfirmationstøj og få en masse inspiration. Det har været rigtig godt og fra at være en forvirret/lettere ligeglad 14 årig kommende konfirmand som ikke havde havde den store mening om lige netop tøjet, er han nu vendt på en tallerken og går til opgaven med stor ihærdighed. Han er nu ret sikker på stilen og detaljerne - Faktisk helt ned til skoene;-). Nu glæder har mig så meget til, at vi finde lige præcist det sæt, han har i tankerne.

torsdag den 27. februar 2014

Kan du gætte, hvem jeg er???

Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået bukser på
bisk bask bukser på
Kan du gætte, hvem jeg er?

Jeg har syslet med et par bukser, hvor man ikke er tvivl om, hvem ejermanden er:-D. Sigurd er vild med dem og det kunne ikke gå hurtig nok med at få dem på, så vennerne i børnehaven kunne se dem. Ud over, at hans navn står bag på, så er han også ret begejstret for "fartstriberne" i siderne (også kaldet tittebånd;-)) - Jeg er faktisk også ret begejstret for dem;-).
Hvis du kender en lille helt eller heltinde, som også kunne tænkes at blive glad for sådan et par bukser, så har du muligheden for at vinde et par lige her:-)


tirsdag den 27. september 2011

Klæder skaber folk...

Sjovt som tøj kan forvandle folk. Carl Johan havde knap fået sine nye Lynet McQueen bukser på inden han smed om sig med håndtegn og benene skulle vinkles i den helt rigtige position - Hvad det så end er;o). Bukser er absolut et hit og jeg må indrømme, at de faktisk klæder ham - også selv om stoffet måske ikke lige var mit første valg;o). Bukserne falder rigtig flot (ikke at man kan se det så godt på billedet pga. førnævnte håndtegn og fodstillinger;o)). For at kompensere for stofvalget har jeg gjort lidt ekstra ud af det sytekniske, så alle sømmene er blevet lagt ned med en rød stikning.

 En sej gut med fart over feltet;-)

"Medaljens" bagside som jeg bedst kan lide;o)

mandag den 26. september 2011

Min mening tæller ikke...

For skal jeg være helt ærlig, så synes jeg ikke, at det bliver særlig kønt:o). Men hey jeg er sikker på, at drengen bliver ovenud lykkelig, det er nemlig ham selv, der har valgt stoffet;o). Nå jeg må hellere komme i gang, da jeg har lovet at være færdig inden han kommer hjem fra børnehave....

Fortsættelse følger....

tirsdag den 29. marts 2011

Nej Spiderman...

De to ord har igen og igen trængt sig på, imedens jeg lavede en ny jakke til Carl Johan. For uanset hvor meget jeg prøvede at sælge min idé og fortælle ham, at elefanter jo er de nye ugler. Så var han ikke modtagelig.... Nej for Spiderman skulle da pryde ryggen på jakken. Nu havde jeg jo lige fundet stoffet, brunt babyfløjl og lækkert orange velour (fundet på restebordet i Stof2000 til 50% af den i forvejen lave pris), og idéen havde taget form i mit hovedet. Så f**** om der skulle en Spiderman på ryggen;o). Det måtte briste eller bære - Jeg gik i gang med jakken som jeg syntes den skulle være. Da jakken var færdig vidste det sig heldigvis, at Carl Johan også var ret lun på den. Helt solgt blev han, da jeg fortalte ham, at der kunne være masser af sten i lommerne;o) og han har da heller ikke snakket om Spiderman siden.

Jakken er købt og godkendt af herren - og trænger allerede til en vask;o)

Snavset lomme, der allerede indeholder to sten;o)

Maskinbroderet stjerne på brystet

Maskinbroderet stjerne på spidshætten

En applikeret elefant, som sprøjter med maskinbroderet stjerner
Når enden er god, er alting godt!

søndag den 20. februar 2011

Det kribler og krabler...

I min fingre for at komme i gang med alle de idéer, som jeg har i hovedet. Indtil videre er jeg dog kun nået til at få idéerne nedgriflet på et stykke papir. Jeg har dog fået afløb for nogle af abstinenserne ved lave et par t-shirts til drengene. Jeg ved det - Det er praktisk, men en ren nødvendighed. Lige pludselig er det sommer og dejligt varmt i vejret. Så i år har jeg valgt at være lidt på forkant:). De to t-shirts har jeg syet et nummer større end drengene normalt bruger, så er der da en chance for, at de passer hele sommeren over (og sommeren bliver jo rigtig lang i år - Ja den gør - basta:-)).

Et par billeder af detaljerne med stiklingerne ved ærmer og hals samt oplægningen.
Oplægningen ser da vist en smule skæv ud, men det er altså billedet som snyder - Tro mig på mit ord;o)

På trods af de lettere anstrengte smil faldt de to t-shirts i drengenes smag;o)

Nå ja måske at jeg lige skal komme med en tilføjelse. At drengene får ens t-shirts betyder jo ikke, at de behøver at bruge dem samme dag. Men jeg ved jo af erfaring, at lillebror synes, at alt hvad storebror har er sejt.... Og så passer mine stofindkøb gerne med, at der lige kan laves to bluser af samme stof. Og det er aldrig faldet mig ind at købe et mindre afmål af stoffet... Før nu i hvert fald... Uhh nej hvilken skrækkelig tanke - Den må jeg straks slå ud af hovedet;o)

søndag den 6. februar 2011

Endnu en og noget ros...

Ja nogle gange skal man jo passe på, hvad man ønsker sig.... For man kan jo risikere, at man får det;o). At dømme ud fra Williams ansigtudtryk, så tror jeg nu alligevel, at han er ret godt tilfreds med, at hans ønske blev opfyldt. Han skulle ikke sige det 2 gange, at han også ønskede sig en guitar bluse ligesom lillebrors, førend jeg havde kastet mig over stof, saks og maskiner. Det er så skønt, når børnene vil gå med noget af det hjemmekreerede. Den største ros har jeg dog fået af Frederikke, som nu har nået en alder, hvor mors hjemmesyet tøj bare ikke er det fedeste i verden. Alligevel sagde hun følgende; "Ikke at jeg vil have en, men de t-shirts er altså for fede". Se sådan en anerkendelse kan man leve højt på længe:-).

2 næsten identiske t-shirts - applikationen er dog lidt anderledes på Williams t-shirt.

Så bliver der spillet luftguitar:)

Rockguitar

So what?
I'm a rock star
I got my rock moves
and .......

En rockstjerne er født. Carl Johan giver den i hvert fald gas med spanden. Når en hjemmesyet t-shirt bliver modtaget med sådan en glæde, så har arbejdet med den været en ren fornøjelse:). William har også proklameret, at sådan en t-shirt vil han også gerne have. Så er det jo dejligt, at der er nok stof til det også - Heldig da det "bare" er stof fra "lageret":o). Guitar-applikationen er fra dette Ottobre blad.

Rockstar!

lørdag den 4. december 2010

Dejlig dag...

Som overskrifter siger, så har dagen i dag bare været super hyggelig. Vi har haft familiebesøg, hvor børnene brugte lidt tid på at spille kort med gæsterne i medens jeg fik lavet nogle af de filtskåle, jeg skrev om i går. Nå men mere om skålene i et senere indlæg - skal lige ha' uploaded nogle billeder af dem;o). Ellers er dagen også gået med at få pyntet lidt mere op til jul eller det vil sige, at jeg har puttet et kalenderlys i en stage - bedre sent end aldrig ikke;o).
Her i december plejer vi at bage en del mere end normalt. Derfor fik jeg i går aftes hurtig syet nogle forklæder til børnene. De blev ret vellykket (hvis jeg altså selv skal sige det og det skal jeg jo, da det er min blog;o)). Børnene er også vilde med dem og i det lange løb, så er det jo det som betyder noget:-). Nu skal vi så bare i gang med bageriet - Vi skal i hvert fald ha' bagt pebernødder, vaniljekranse og brunkager. Ingen jul uden havregrynskugler, så de skal selvfølgelig også massefremstilles:). Hmmm er der ellers noget som man bare ikke kan undvære i julen???

Forklæder til børn i str. <5år og str. >5år

tirsdag den 23. november 2010

Det sker bare ikke det der....

I går aftes smed Valdemar en seddel på bordet, hvorpå der stod, at han skal spille konge og tinsoldat i årets skolemusical for indskolingen. Kostumerne skulle medbringes allerede dagen efter - altså i dag!!!! Så hvad gør en, måske ikke klog, men desperat mor??? Efter at have fremsagt et par eder og forbandelser, blev stoflageret inspiceret og egnet stof blev fundet frem. Resultatet blev en rød kongekappe med fleecekant, hvorpå der hurtig blev malet nogle sorte pletter. En lille hægte blev syet fast, så kappen bliver på plads under opførelsen af musicalen. Kronen håber jeg, de kan finde materialer til oppe i skolen. Tinsoldaten blev meget enkel og kommer til at bestå af en rød bluse og to hvide bånd, så krydset på maven og ryggen kan dannes. Hertil et par blå bukser.
HURRA for et veludviklet shoppinggen, så man altid har materialer på lageret til at klare enhver krisesituation:o).

Kongekappen med "hermelin"kant

fredag den 6. august 2010

Byttehandel og en blandet landhandel

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen; Jeg kan IKKE strikke - Desværre! Men heldigvis er der andre som kan og jeg har derfor indgået en byttehandel med Fru Kahr. For noget tid siden viste hun det skønneste halstørklæde på hendes blog. Så en byttehandel blev indgået og om Post Danmark vil, så er jeg i morgen indehaver af et lækkert tørklæde. I bytte har jeg lavet et par "bløde" bukser til hendes søn. Bukserne blev lavet i mælkedrenge strib med isat tittebånd/pipingbånd. Jeg har aldrig været helt dus med pipingbånd og synes ærlig talt, at mine tidligere forsøg med det har været jammerlige. Men nu har jeg luret fidusen og det er blevet så pænt, giver en rigtig god effekt og sidst men ikke mindst så var det jo smadder nemt:o). Bukserne er i dag nået frem til sin nye ejermand og jeg har hørt en lille fugl synge om, at han er lykkelig og at de passer. Så bliver det jo ikke bedre:-).

Bukserne prøvet på husmodellen!
Klik evt. på billedet for at se detaljerne bedre;o)

Udover bukserne fik jeg også sendt en bestillingsvare af sted i går - Håber den er nået frem i dag! I et tidligere indlæg viste jeg, hvordan jeg havde leget med mit broderiprogram. Kløveren jeg fik fremstillet var tiltænkt en ganske særlig kvinde. Den faldt heldigvis i god jord og det håber jeg da også, at de nye stofbleer med kløver og data på den skønneste lille prinsesse gør. Udover stofbleerne har jeg vedlagt en lille ekstra ting - en vaskklud endnu en gang med kløver og navn broderet på. Desværre var jeg løbet tør for rivevlies, så forsiden blev ikke helt god, men håber den kan bruges alligevel:-).

Ved ikke hvorfor de broderede data (specielt længden) ser skæve ud - Det er det altså ikke;o)
For et par uger siden blev Valdemar inviteret til 18års fødselsdag hos sin fodboldtræner. En fyr, der gør et stort stykke arbejde med holdet. Men hvad giver man sådan en ung mand??? Valget faldt på et håndklæde - så kan han jo bruge det efter træning;o). Jeg ville oprindelig ha' broderet navnet sort, men Valdemar fik trumfet igennem, at det skulle være gult og blåt, da hans træner er Brøndby-fan:o).

Håndklæde med navn i Brøndbyfarver eller ihvertfald i de farver som jeg havde, der kom tættest på Brøndbys;o)

onsdag den 7. juli 2010

Trafikuheld...

For snart længe siden så jeg en rigtig sød stofbil i en butik. Sådan en skulle mine drenge da også have og jeg laver den da bare selv. Men sidenhen er tiden ligesom bare fløjet af sted og jeg er ikke kommet videre med projektet - Nogle gange er der altså langt fra tanke til handling. Men i anledning af, at Frk. TURKIS har skudt Boys Month i gang, så syntes jeg, det var passende at gå i gang med bilen - For der findes vel næsten ikke noget mere drenget end en bil???
Desværre blev min bil ikke helt som den jeg havde i tankerne. Faktisk langt fra! Den ligner mere noget, der har været involveret i et voldsomt trafikuheld, hvor den er blevet slået vind og skæv:o). Heldigvis var der ingen mennesker indblandet i ulykken - Ja altså ud over mig selvfølgelig, men jeg fik da heldigvis ingen personskader... Udover måske et lille knæk i selvtilliden;o). Nu får drengene lov til at lege med den lidt (om intet andet så kan de da bruge den som kasteskyts;o)), inden den ender sine dage hos den lokale skrotforhandler:-).

Den trafikuheldsramte bil!

tirsdag den 6. juli 2010

Ferietid og tid til kreative sysler...

I sidste uge tog Valdemar med sin farfar til Sverige og vi skal først hente ham igen på lørdag. Næsten 2 uger er han væk - Det synes jeg godt nok er lang tid, men heldigvis har han ringet hjem et par gange og det lyder som om han nyder tiden sammen med farfar.
I søndags tog Frederikke, William og Carl Johan så over til mine forældre, hvor de skal feriere indtil på fredag.
Det vil altså sige, at jeg er helt alene hjemme sammen med Sigurd (og selvfølgelig hr. Nielsen, når han altså ikke er på arbejde;o)). Det er en meget underlig fornemmelse - sikke en stilhed der er i huset! For at få tiden til at gå har jeg kastet mig over symaskinen og har et væld af planer for alt det jeg skal nå (hvis jeg kender mig selv ret, når jeg ikke en gang halvdelen;o)).
Første projekt er jeg blevet færdig med i dag og det er til mine drenge, som elsker at lege med lego, men hader den oprydning der følger med... Det er bare meget sjovere at lege med lego, når kassens indhold er hældt ud på gulvet, så det bedre kan overskues... Men oprydningen er til gengæld rigtig træls og kan give anledning til store diskussioner drengene i mellem - For hvem samler nu mest op??? Derfor har jeg lavet dette tæppe til dem og så længe lego'et bliver der på er det ingen sag at få det retur til kassen, når legen er slut.
Tæppet er ret stort og måler ca. 150cm i diameter. Materialerne er alt sammen noget fra gemmerne - Dejligt at få ryddet lidt ud i lageret:o). Stoffet på ydersiden er fra IKEA og på indersiden har jeg valgt noget plysstof, så drengene kan sidde lidt lunt og blødt imedens de bygger.

Tæppets yderside - Tæppet i funktion - Tæppet lukket sammen, så lego'et evt. kan medbringes på ferie!

mandag den 21. juni 2010

På afveje...

Det håber jeg ikke, at denne jakke kommer;o). Håber Post Danmark leverer den sikkert i havn eller skulle man måske sige garage;o)? Håber der er en dreng derude, som bliver glad for sin helt personlige Lynet Mcqueen jakke.

Jakken forfra og bagfra!

Detaljerne!

tirsdag den 1. juni 2010

Operation navnemærkning;o)

Når man begynder i børnehave, så skal man jo helst have skrevet navn i tøjet. Dagen i går gik derfor med at lege med mit broderiprogram. Det resulterede i en fleecejakke til Carl Johan - Eller det vil sige; fleecejakken er købt, men broderiet har jeg selv stået for. Navnebroderiet er jeg rigtig godt tilfreds med. Thomas Tog blev derimod ikke så god - Den sorte broderitråd er lidt (læs: meget) svær at se, da jakken jo også sort (Måske jeg skulle tænke processen helt igennem inden jeg går i gang næste gang;o)). Det hvide i Thomas' øjne og på hans tænder er ligeledes svært at se. Ting der alle kan rettes, hvis jeg skulle få lyst til at brodere motivet igen. Men Carl Johan er super tilfreds, så det bliver nok ved det:).

Nu med rygmærke!

fredag den 7. maj 2010

Barbapapa is in the house;o)

Carl Johan har længe været meget betaget af Barbapapa. Han sluger de film, der bliver vist i fjernsynet, hans barbapapa-bog bliver nærstuderet igen og igen. Jeg har derfor længe kredset om tanken om at lave nogle barbapapabukser til ham. Men altså Barbapapa er, i min verden, ikke nogen sej superhelt, så mon sådan nogle bukser alligevel ville blive for piget? Og med en alder på snart 3år, er man så ikke ved at være for gammel til sådan nogle figurer? Nå men Barbapapa er som sagt et hit hos Carl Johan, så jeg har pakket mine fordomme væk. Helt væk er mine fordomme dog ikke blevet gemt for for at give bukserne et mere drenget præg har jeg lavet dem i henholdsvis en super lækker og blød denim samt i bomulds chambrey i mørk marine.
Carl Johan blev vild af lykke, da han så bukserne. Det var da lige det der skulle til for at bringe alle mine fordomme til skamme - Helt sikkert ikke sidste gang jeg laver noget med Barbapapa til den dreng:-).

På nedenstående kan bukserne i den bløde denim ses, men kan dog ikke se Carl Johans glæde, da han er sat til med snot, feber og træthed:(.

Da modellen nu har indtaget sofaen og snupper sig en velfortjent lur, vises bukserne i chambrey uden hans hjælp - Det er vist også godt det samme, når han har det som han har.
Nærbillede af den applikeret Barbablå

tirsdag den 2. marts 2010

Mere abestof

Så har jeg næsten fået brugt den sidste rest af det skønne jersey med aberne på den mintfarvede baggrund. Der kunne lige blive til en bluse til mindstemanden - Altså ham der snart bliver storbror;o). Halsudskæringen og ærmekanterne er kantet med samme stof. På trods af, at blusen er lavet i en str.92, er den lige det største endnu. Men hvad søren - hellere for stor end for lille ikke;o).

mandag den 4. januar 2010

Lykkens gang!

Man siger; "at 3. gang er lykkens gang"! Helt så mange forsøg skulle jeg dog ikke bruge - 2 var nok så var bukserne i skabet;o). Bukserne er samme model som dem i indlægget fra i går - Denne gang dog lavet i babyfløjl og med en sød lille bambi broderet på højre bukseben og så lige den lille detalje, at jeg har lavet dem en størrelse mindre;o). Bukserne er dog stadigvæk lidt til den store side og har måske et voksetillæg på et par centimeter - Er det ikke også det man anbefaler..... Ihvertfald med børnesko;o). Nå men så passer bukserne jo bare det længere!

søndag den 3. januar 2010

Et nyt par bukser..

Mindstemanden har længe været i et stort underskud af bukser og har haft behov for nogle nye. Måske ikke hans behov, men absolut mit;o). Han har længe kun skiftede mellem 3 par bukser og det bliver altså en smule ensformigt i længden at se på. Derfor har jeg nu været i gang ved maskinen og det er der kommet et par lækre bløde brune velourbukser ud af. For at det hele ikke skulle blive for kedeligt, har jeg maskinbroderet 2 svampe på det ene bukseben. Bukserne er efter min mening blevet rigtig søde - Det gør vel ikke noget at jeg roser mig selv bare en lille smule:o)?????

Billede af bukserne som desværre ikke gengiver farve helt korrekt. Nærbillede af svampene.

Modellen prøver bukserne på. De passer super godt i livet, men benene er 1 størrelse eller 2 for store:o).
Så desværre er mindstemandens behov for nye bukser (der passer;o)) ikke blevet opfyldt!

tirsdag den 28. juli 2009

Bukser

Da vores 2 yngste drenge slægter deres storebror på, har de udviklet et forbrug af bukser der ligger udover det normale. De er alle 3 eksperter i at slide hul på knæene. Så nye bukser måtte der til. Indtil videre er kun nogle enkelte par bukser blevet helt færdige, men flere ligger opklippet og venter bare på at blive syet sammen.

Første par er lavet af noget lækkert blødt skattekort-stof og brunt kontrast stof.

Og bagfra!

Mindstemanden i bukser med samme stofsammensætning. Her fornemmes kant forneden på buksen bedre.

Og endnu et bagfra!

Samme type bukser til mindstemanden. Denne gang i denim med mælkedrenge striber. Her har jeg isæt tittebånd i sammensyningen - Dog ikke med den store succes - Det skal jeg lige øve mig lidt mere på:o), for det giver ellers en god effekt.