De to ord har igen og igen trængt sig på, imedens jeg lavede en ny jakke til Carl Johan. For uanset hvor meget jeg prøvede at sælge min idé og fortælle ham, at elefanter jo er de nye ugler. Så var han ikke modtagelig.... Nej for Spiderman skulle da pryde ryggen på jakken. Nu havde jeg jo lige fundet stoffet, brunt babyfløjl og lækkert orange velour (fundet på restebordet i Stof2000 til 50% af den i forvejen lave pris), og idéen havde taget form i mit hovedet. Så f**** om der skulle en Spiderman på ryggen;o). Det måtte briste eller bære - Jeg gik i gang med jakken som jeg syntes den skulle være. Da jakken var færdig vidste det sig heldigvis, at Carl Johan også var ret lun på den. Helt solgt blev han, da jeg fortalte ham, at der kunne være masser af sten i lommerne;o) og han har da heller ikke snakket om Spiderman siden.
Jakken er købt og godkendt af herren - og trænger allerede til en vask;o)
Når enden er god, er alting godt!