Det sidste halve år af Williams børnehavetid spiste han stort set ikke sin madpakke. Så kunne han ikke lide det ene og så det andet, hvis der da ikke var noget helt tredje i vejen. Derfor var glæden også stor, da han på første skoledag spiste rub og stub af madpakken. Fornøjelsen varede dog ikke længe, for allerede den efterfølgende dag var han tilbage i den samme rille. Vi har prøvet det meste: Han har fx. selv været med til at smøre madpakken og samtidig bestemt hvad der skulle på.... Men lige lidt har det hjulpet! Om morgenen spiser han en stor portion havregryn, men jeg synes alligevel, at det er vigtig, at han får noget energi i løbet af dagen. I min desperation faldt jeg i går over dette billede. Det skulle da også afprøves her hjemme. Så selvom mine evner slet ikke kommer bare i nærheden af det håndværk, der er lagt i det billede, jeg linker til, så blev resultatet da nogenlunde:o). William var i hvert fald meget begejstret og gav udtryk for, at han glædede sig til madpakken i dag... Og jeg er bare spændt på om madkassen kom tom hjem;o).
Svampebob madpakken!
Hold fast hvor er det rart at kunne føle sig lidt som en overskudmor - også selvom det kun er en gang imellem, at det sker;o). Eneste hage ved det er; at 2 af hans brødre også har forlangt en lignende madpakken i morgen og at deres far har nægtet at lave dem:o)!