Dagen startede som mange andre. Morgenvækning af børnene, morgenmad osv. osv. Skolebørnene blev sendt med skolebussen og mindstemanden og jeg tog turen op i børnehaven. I børnehaven blev jeg mødt af en pædagog, der fortalte at hun for et par dage siden var "faldet" over et billede af mindstemanden på facebook - Du ved sådan et billede "tag en ven, hvis .....". Tankerne begyndte fluks at kredse om, hvad for et billede mon det var? Pædagogen havde dog givet mig tilstrækkelige oplysninger til, at en hurtig google-søgning kom frem til de 3 nedenstående resultater.
Et eller andet sted føler jeg mig s** lidt intimideret og vred, for hvor svært kan det være at spørge om lov??? Jeg plejer faktisk at være til at tale med, hvis nogen spørger om de må bruge mine billeder - og lovelinks, what's not to like? Jeg har en rigtig dårlig mavefornemmelse og synes det er p**** uretfærdig, at MINE billeder skal florere på nettet taget ud af en kontekst. Det er bestemt noget der gør, at jeg må tage op til overvejelse, hvad jeg lægger ud af billeder og tekst - Og det er da også noget jeg gør løbende. F.eks. skriver jeg ikke længere navnene på mine børn - Hvorfor så ikke det? Jeg ved det faktisk ikke, men måske fordi de bliver større og jeg ikke synes, at de skal kunne googles og findes herinde af deres venner og bekendte? Det er bare en ændring, der er kommet hen af vejen og jeg har da heller ikke (endnu) slettet deres navne i tidligere indlæg, da de jo netop er skrevet som jeg fandt bedst og mest naturligt på det daværende tidspunkt (men så holder den med google jo ikke længere;-)). Men hvor er jeg træt af, at MIN omgangsform på MIN blog indirekte skal styres af udefrakommende...
Det omtalte billede stammer fra et blogindlæg jeg skrev for 2 år siden og det omhandler mindstemanden der var noget morgensur den pågældende dag - Det er han ikke længere, men det er jeg så tilgengæld;-).
