tirsdag den 8. februar 2011

Pakket ind i vat - Tak! Vol. 2

Så sent som i går skrev jeg, at børn ikke var lavet af glas - Og heldigvis for det da. Nej børn er lavet kød og blod. Så selvom de ikke er af glas, så kan de alligevel gå i stykker. I morges kom William i nærkontakt med en kniv.... Med en dyb rift til følge. Heldigvis ikke værre end, at 2 timer på skadestuen og 3 sting kunne rette op på skaden. Han var så sej den lille gut - Ikke et kny kom over hans læber, da han blev syet (og her skal jeg nok lige tilføje, at William normalt plejer at give højlydt udtryk for smerter og ubehag). Tror (eller jeg ved;)) faktisk at han syntes det var lidt sejt;o), men uanset hvad så er jeg glad for, at han tog det i stiv arm.
Nu glæder William sig bare til i morgen, hvor han må få plastret af, så alle i klassen kan se de fine sting:).

Sejt plaster dækker de endnu mere seje sting!

4 kommentarer:

  1. Sikke en sej og tapper lille gut :-) Jeg kan godt huske følelsen fra da jeg var barn; jo større plaster jo bedre og sommetider drømte jeg ligefrem om en gipsarm eller et lille sting i panden- for det VAR sejt;-)

    SvarSlet
  2. Sikke et sejt plaster. Godt, at han synes der kan følge lidt prestige med.
    Jeg har også i mange børneår ærgret mig over ikke at have brækket armen - nu er jeg ret taknemmelig ;o)
    God dag

    SvarSlet
  3. Hold da op Louise! I bliver da udfordret lidt hjemme os jer i øjeblikket ;0)
    Det kan være du skal indkøbe plastre i rigelige mængder, med den stime i er inde i - smiler..
    God dag..

    SvarSlet
  4. Uha ja I vækker helt minder frem hos mig - Som barn havde jeg et stort ønske om at brække et ben. Det måtte bare være det sejeste at hoppe rundt på et par krykker:o). Men heldigvis gik det ikke som jeg ønskede mig;).
    Vh. Louise

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)