I mange år har min datter slet ikke haft interesse i, at jeg syede noget til hende, men det skal jeg da lige love for har ændret sig. Nu kommer hun selv og spørger om jeg ikke vil sy det og det til hende. Vi har indgået et samarbejde, hvor hun klipper stoffet og jeg syer. Indtil videre er det blevet til en bluse og to par gamacher. Begge mønstre er fra Stof & Stil. Blusen er efter dette mønster dog med lettere modifikationer - Stoffet er lækker blød og tynd jersey med imiteret læder ved skulderne og så rib i hals og ærmekanterne. Gamacherne på billedet er syet efter dette mønster og opsyet i dette stof. De er altså ret fede og en stor fordel ved dem er, at det ikke tager lang tid at sy sådan nogle gamacher.
Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bukser. Vis alle opslag
onsdag den 9. april 2014
torsdag den 27. februar 2014
Kan du gætte, hvem jeg er???
Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået bukser på
bisk bask bukser på
Kan du gætte, hvem jeg er?
Jeg har syslet med et par bukser, hvor man ikke er tvivl om, hvem ejermanden er:-D. Sigurd er vild med dem og det kunne ikke gå hurtig nok med at få dem på, så vennerne i børnehaven kunne se dem. Ud over, at hans navn står bag på, så er han også ret begejstret for "fartstriberne" i siderne (også kaldet tittebånd;-)) - Jeg er faktisk også ret begejstret for dem;-).
Hvis du kender en lille helt eller heltinde, som også kunne tænkes at blive glad for sådan et par bukser, så har du muligheden for at vinde et par lige her:-)
Etiketter:
bukser,
Den Unikke Ælling,
Det for drenge,
Giveaway,
navnebroderi
tirsdag den 27. september 2011
Klæder skaber folk...
Sjovt som tøj kan forvandle folk. Carl Johan havde knap fået sine nye Lynet McQueen bukser på inden han smed om sig med håndtegn og benene skulle vinkles i den helt rigtige position - Hvad det så end er;o). Bukser er absolut et hit og jeg må indrømme, at de faktisk klæder ham - også selv om stoffet måske ikke lige var mit første valg;o). Bukserne falder rigtig flot (ikke at man kan se det så godt på billedet pga. førnævnte håndtegn og fodstillinger;o)). For at kompensere for stofvalget har jeg gjort lidt ekstra ud af det sytekniske, så alle sømmene er blevet lagt ned med en rød stikning.
En sej gut med fart over feltet;-)
"Medaljens" bagside som jeg bedst kan lide;o)
mandag den 14. juni 2010
Garderoben udvides...
Jeg har tidligere vist et par bukser, som jeg har lavet til Carl Johan. Bukserne var opsyet i mørk marine chambrey og havde en Barbapapa-applikation. Bukserne var rigtig vellykket og sidder bare så godt på ham. Han får den sødeste lille bagdel i dem:o).
Sådan nogle bukser skulle jeg selvfølgelig også have. Derfor har jeg i dag syet et par posebukser til mig selv i det føromtalte chambrey-stof. Jeg har valgt at lave et par ændringer i forhold til Carl Johans bukser. Mine bukser er smocket (kan man overhovedet bøje ordet sådan?) i taljen, da jeg synes denne løsning er yderst behagelig. Og så har jeg undladt Barbapapa-applikationen;o). I stedet for har jeg for første gang forsøgt mig med paspolerede lommer som jeg desværre ikke er helt tilfreds med, men hvad - man lærer vel af sine fejl:o).
Vurdering af bukserne:
- Plusser: Er sikker på, at de vil blive brugt meget i løbet af sommeren pga. pasformen og det dejlige lette stof. Lommerne er trods fejl også et plus, da jeg elsker bukser med lommer:).
- Minusser: Hvorfor forvandler bukserne ikke min bagdel til den yndigste lille popo - Det undrer jeg mig stadig over:o)
mandag den 4. januar 2010
Lykkens gang!
Man siger; "at 3. gang er lykkens gang"! Helt så mange forsøg skulle jeg dog ikke bruge - 2 var nok så var bukserne i skabet;o). Bukserne er samme model som dem i indlægget fra i går - Denne gang dog lavet i babyfløjl og med en sød lille bambi broderet på højre bukseben og så lige den lille detalje, at jeg har lavet dem en størrelse mindre;o). Bukserne er dog stadigvæk lidt til den store side og har måske et voksetillæg på et par centimeter - Er det ikke også det man anbefaler..... Ihvertfald med børnesko;o). Nå men så passer bukserne jo bare det længere!
Etiketter:
bukser,
Det for drenge,
maskinbroderi,
Metervarer
søndag den 3. januar 2010
Et nyt par bukser..
Mindstemanden har længe været i et stort underskud af bukser og har haft behov for nogle nye. Måske ikke hans behov, men absolut mit;o). Han har længe kun skiftede mellem 3 par bukser og det bliver altså en smule ensformigt i længden at se på. Derfor har jeg nu været i gang ved maskinen og det er der kommet et par lækre bløde brune velourbukser ud af. For at det hele ikke skulle blive for kedeligt, har jeg maskinbroderet 2 svampe på det ene bukseben. Bukserne er efter min mening blevet rigtig søde - Det gør vel ikke noget at jeg roser mig selv bare en lille smule:o)?????
Billede af bukserne som desværre ikke gengiver farve helt korrekt. Nærbillede af svampene.

Modellen prøver bukserne på. De passer super godt i livet, men benene er 1 størrelse eller 2 for store:o).
Abonner på:
Opslag (Atom)

