søndag den 31. januar 2010

Mobiltaske

Okay jeg må hellere indrømme, at jeg vist ikke er helt med på moden. Jeg havde da godt lagt mærke til, at flere her inde i blogland har været i gang med at kreere mobiltasker i diverse stilarter - fx. har jeg set dem blive lavet i skind, diverse metervarer, sågar hæklet mobiltasker har jeg set og den sødeste mobiltaske, der var strikket som et hus. Men at de også er et hit i gadebilledet, det er da helt gået min næse forbi.... Ihvertfald lige indtil min datter kunne fortælle mig det modsatte:o). Sådan en taske kunne hun sørme også godt tænke sig!
Hun gik selv i gang med at udvælge sig diverse stoffer fra lageret. Som foer faldt valget på det vel næsten berømte limefarvet elefantstof fra Stof & Stil og som yderstof valgte hun noget lækkert skinnende stof som har en grønlig baggrundsfarve og som er dekoreret med de skønneste guldsmede i forskellige glimtende farver. Guldsmedene kommer næsten til at virke levende, da farverne spiller godt i lyset - Desværre har kameraet ikke kunne fange dette farvespil. Men som min datter siger; "Det ligner jo næsten silke"!
Udover stoffet var det også hende selv der valgte længden på lædersnoren. Pynten, de 4 perler som ligeledes er påsat en lædersnor, var min idé, men førend den blev syet på, blev den skam godkendt af den kommende bruger af tasken:o).

Mobiltaskens forside, hvor pynten ses!

Flere billeder af mobiltasken, pynten samt bagsiden af tasken!
Behøver jeg at sige, at min datter blev rigtig glad for resultatet og jeg er egentlig også meget tilfreds med det:o)!

Dåbsgaver

Som skrevet i et tidligere indlæg, var vi til barnedåb i går. Og nu da den er vel overstået, kan jeg jo godt vise gaverne fra os til dåbsbarnet frem:o).
Forældrene havde ønsket sig en pude til Trip Trap stolen, hvorpå dåbsbarnets navn var broderet på og den måtte meget gerne matche farven grå.
Stoflageret blev kigget igennem og jeg fandt et fint stykke gråt stof som der er lidt spil i. Så skulle der måles og beregnes, hvilket resulterede i, at et mønster blev konstrueret. Resultatet er ok - Dog er der åbnet plads til forbedringerne, hvis jeg på et tidspunkt skulle kaste mig ud i endnu en pude - Og det gør jeg jo nok, når en lille ny verdensborger melder sin ankomst her til foråret;o).
Puden er lavet, så den også gerne skulle kunne bruges, hvis man gør brug af babyrygpladen som man kan få til Trip Trap stolen. Men sådan en babyindsats var ikke kommet på marked, da vores børn var små (eller så havde jeg bare ikke opdaget den:o)), så jeg havde desværre ikke noget at teste den på. Jeg må bare krydse fingre for at den passer:-).

Puden som kan bruges til Trip Trap stolen. I nederste højre hjørne ses puden, hvor den er klar til brug i en stol med babyrygplade.

Udover hynden til Trip Trap stolen havde forældrene også, selvfølgelig på vegne af dåbsbarnet, ønsket sig en juniordyne. Så en sådan blev indkøbt! Men da det er lidt småkedelig at give sådan en hvid dyne, så blev der fluks syet et betræk dertil.
Den ene side af betrækket blev syet sammen af 6 forskellige stykker stof som alle var i enten grønne eller brune nuancer. Den anden side blev et stykke limegrøn stof, hvorpå navnet Asbjørn blev broderet på med brun tråd (selvfølgelig;o)).

Den ene side af betrækket!

Og den anden side;o)

Jeg har forsøgt mig med en ny lukning af dynebetrækket - ala den Katvig også bruger på deres sengetøj. Det fungerer rigtig fint og man er fri for at bekymre sig om, om det lille barn evt. skulle komme til at sluge knapper, få bindebånd eller andet i munden.

Lukningen er, ligesom navnet, syet på med brun kontrasttråd.

lørdag den 30. januar 2010

Barnedåb

I går aftes var jeg ellers begyndt at blive noget nervøs for, at vi ikke ville kunne komme frem til dåben af min nevø - børnenes fætter - som skulle holdes i dag. Men på trods af den lovede snestorm og snefygning, så vejene nogenlunde ok ud (siger hende, der sad på passagersædet hele vejen:o)). Turen var utrolig smuk med det snedækket landskab og de store isflager i Storebælt.


Efter ½time i kirken havde dåbsbarnet fået sit smukke navn og forældre, faddere og andet godtfolk blev samlet oppe ved døbefonden til den traditionelle fotografering

Her har jeg fået æren af at bære dåbsbarnet!

Efter kirken blev der serveret lækker brunch i en slags sportscafé. Børnene havde næsten ikke tid til at spise, da de jo skulle nå at prøve alle de forskellige aktiviteter såsom golf, Wii på storskærm, bordfodbold og billardbordet. Et fantastisk sted, hvor der absolut var plads til børn og det kan vi jo li', når vi nu kommer slæbende med en stor flok;o).

Unge og gamle (gamle er I da ikke - det er bare noget man siger;o)) hyggede sig!

Efter den lækre brunch var nydt, blev der serveret en skøn kage, der smagte ikke mindre end fantastisk.

Kagen havde hindbær- og tobleronecreme som fyld!

Til sidst nogle billeder af hovedpersonen som tog dagen i stiv arm og ikke gjorde meget væsen af sig.

Jeg synes, han nogle rigtig dejlige ansigtsudtryk:)

De samme billeder - denne gang i sort/hvid - bare fordi:-)

TAK FOR EN DEJLIG DAG!

tirsdag den 26. januar 2010

Hygge!

Børnene er puttet, tv'et kører og jeg har sat mig til rette i sofaen med en dejlig kop varm kakao og lidt slik. Nu er der dømt hygge her hjemme imedens håndbolddrengene forhåbentligt leverer den gode underholdning.

Flyvefærdig...

Dagen i dag er gået med at pleje den spæde ugle;-). Den er blevet nusset og pudset, så nu har den fået mod på at flyve ud i den store verden - nærmere betegnet op til Norge, hvor den skal bo hos Kirsebær. Nu håber jeg bare, at vingerne kan bære:o).

Uglen er lavet som en applikation og bagbeklædningen er efterfølgende syet på!

Så er uglen blevet fodret med bamsefyld, så den er blevet god stor og tyk.
Den trænger dog til lidt mere kærtegn og kram, så fyldet kan komme helt på plads.

Familieportræt!

Så er uglen flyveklar og venter spændt på at komme på sin første længere rejse!
(Jeg håber, at jeg kan nå at komme på posthuset i løbet af i morgen)

Endnu en gang tak til alle jer som deltog i min give away:)!

mandag den 25. januar 2010

En ugle fødes....

Kirsebær var jo den heldige vinder af min give away, som blev udtrukket forleden. Hvis jeg kunne finde noget stof i brune, beige, grønne eller turkise-nuancer i min restebunke, ville hun meget gerne have en uglepude i en eller flere af disse farver. Jeg har fået rodet bunken godt igennem og fundet lidt stof som jeg tror (og håber:-)) vil matche ønskerne.

Uglen tegnes op på vliesofix'en og stofresterne findes og vurderes!

Der stryges, klippes og stryges lidt igen!

En ugle er nu født - Dog er den endnu ikke flyvefærdig;o)

FORTSÆTTELSE FØLGER.....

lørdag den 23. januar 2010

Og vinderen er.......

Så fik jeg rundet de 40 læsere, hvilket jo betyder, at det er tid til at udtrække vinderen af min give away. Det tog sin tid at få alle navnene skrevet ned på små papirlapper. Men det var tiden værd, for imedens jeg har skrevet navnene, har jeg været inde og lure på en masse inspirerende og spændende blogs. I aften skal jeg helt sikkert ind og kigge nærmere på dem alle sammen en gang til.
Og nu til det vigtige...........

Alle navnene er skrevet ned på papir, klippet og samlet i en kagedåse!

William meldte sig som frivillig træk-op-af-"hatten"-kanin!
Lodderne blandes og den heldige vinder trækkes.....

Tra-tra-tra trommehvirvel osv:o)!
Vinderen er fundet!

Og vinderen er KIRSEBÆR, du kan kontakt på mailen (msn002@tdcadsl.dk) og fortælle hvilke farvenuancer du godt kunne tænke dig uglen i og så skal jeg selvfølgelig bruge dit navn og adresse;o).

Sidst men ikke mindst - Tak til alle jer som deltog i min give away. Jeg håber, I vil være med en anden gang.

torsdag den 21. januar 2010

Tiden flyver.....

I dag har William været til indskrivning til børnehaveklassen på den lokale skole. Han var noget spændt, men tøede en del op, da han så en masse kendte ansigter fra børnehaven.
Så nu er første skridt mod skolestart taget. Om han er klar, ved jeg faktisk ikke. Han er en noget anden støbning end hans ældre søskende, men vi støtter os til pædagogernes udtalelser. Så mon ikke det går???
Om han glæder sig??? Tjaa sådan besvarer han selv det spørgsmål; "Næ det er jo først til sommer". Ja man skal da ikke tage glæder og sorger på forskud:o).

onsdag den 20. januar 2010

Kreativ Blogger Award

Jeg har modtaget min første award her på bloggen - også er det tilmed en Kreativ Blogger Award. Det er jeg rigtig glad for og stolt af, da der jo ligger en form for anerkendelse i den - Der er nogen bag skærmen der følger med i mine skriblerier og nogen der tilmed kan lide det de læser. Jeg er pavestolt af den beskrivelse der fulgte med denne award; "fordi du altid skriver så lige til og ærligt. Fordi du er så kreativ og altid har gang i nye ting. Tak for den Mette!

Som modtager af denne award skal jeg:

A) Vise den frem på bloggen.

B) Linke til den jeg har fået den af: Fruea.dk

C) Skrive 7 ting om mig selv.

1. Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske, men efter at have arbejdet som sådan i et ½ årti, valgte jeg at blive hjemmegående "husmor" og bruge mit krudt på familien og mine interesser. Det blev simpelthen for stressende med arbejdspresset og de skiftende vagter kombineret med familielivet. Hånden på hjertet; Så er det mit livs bedste beslutning også selvom det til tider kan være hårdt og lidt ensomt at gå her hjemme.

2. Min helt store drøm er at starte op for mig selv. De første spædestik er taget:). Mere herom når det bliver lidt mere konkret.

3. Jeg er min egen største/værste kritiker og jeg ville ønske, at jeg nogle gange kunne slække lidt på mine egne krav til mig selv.

4. Jeg HADER at støvsuge og gør det stort set aldrig. Heldigvis tager min mand denne tjans:).

5. Jeg er thedrikker og kan drikke spandevis af det. Til gengæld kan jeg ikke fordrage kaffe, men bed det i mig, da jeg kørte som hjemmesygeplejerske og de ældre damer tit diskerede op med kaffe og Karen Wolf småkager.

6. Jeg elsker at være på skiferie - Vi kommer det desværre alt alt for sjældent.

7. Jeg har født de 2 yngste børn her hjemme i et fødekar i stuen og jeg håber også at det denne gang bliver en hjemmefødsel:).

D) Jeg skal give denne award videre til 7 andre bloggere. I kan tage den, hvis I vil - Ingen skal føle sig forpligtet.

Denne award har allerede været vidt omkring her i blogland, så jeg har prøvet at finde nogle bloggere som endnu ikke har modtaget den. Det har ikke været svært for blogland oser jo af kreativitet:o).

Kreativ Blogger Award gives hermed videre til:

Yt fra Kludemutter - Fordi du altid er så sød at lægge en kommentar, når du kigger forbi og fordi du er misundelsesværdig kreativ med stikkepindene.

Julie fra Muselberg - Fordi du er så kreativ og kommer med nogle anderledes og spændende idéer og fordi du var så flink at give mig de fedeste broderilinks.

Camilla fra Pyntemyntheogmor - Dejlig læsning om livet med barn samt masser af kreativ inspiration.

Annelise fra Den flyvende kuffert - Fordi du som forholdvis ny blogger allerede har vist nogle kreative og inspirerende projekter frem. Håber at se en masse mere fra din hånd.

Mette fra Fru Blom - Fordi du deler samme interesse som mig (maskinbroderi) og fordi jeg håber vi snart kan mødes IRL til kreadag.

Fru Kahr - Fordi det er for vildt det du får produceret på dine stikkepinde. Hvem der dog bare kunne stikke;o)

Christina fra Rappedikke - Jeg ved godt, at du allerede har modtaget denne award fra flere andre her i blogland, men du skal altså også have en af mig. Grunden hertil er, at du skriver så hudløse ærlige indlæg, som gang på gang har efterladt tårer i mine øjne samt smil på læber. Jeg kan genkende mig selv i de fleste indlæg, du skriver og det giver stof til eftertanke. Sidst men ikke mindst, så er du jo bare en stor inspirationskilde.

tirsdag den 19. januar 2010

Lækker gave!

Efter at ha' overstået en hæsblæsende børnefødselsdag, var det med stor fryd, at jeg fik tømt postkassen. I postkassen lå der nemlig en gave, som var kreativt og smukt pakket ind i et gammelt snitmønster.


Gaven var til mig fra Karina. Jeg har simpelhen været så heldig at vinde i en give away på hendes blog. Gave var en skøn shopping bag i en helt perfekt størrelse samt et nytårsfortsæt som lyder; “Ikke at bruge plasticposer, når der handles” . Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor shopping bag'en skal tages i brug og jeg skal i gang med mit nye nytårsfortsæt:).
Jeg er dog helt sikker på, at en shopping bag ikke er nok til vores storefamilie, så et af mine fremtidige projekter må være at få lavet en ekstra shopping bag eller tre mere;o). Heldigvis har Karina også været så sød at ligge en syvejledning ud på nettet, så nu er der ingen undskyldninger for at komme i gang.



mandag den 18. januar 2010

Undskyld det roder....

Stærkt inspireret af Westmose har jeg her til aften leget med html-koder. Sådan noget havde jeg ellers aldrig troet, at jeg kunne finde ud af. Men ved hjælp af denne vejledning er det nu lykkes mig at ændre bloggens design fra at bestå af 2 kolonner til nu at fylde hele 3 kolonner. Baggrunden er stadig den samme som før - Dog er den blevet tilpasset, så den nu passer til de 3 kolonner.
Nu ved jeg da, hvad jeg skal lave de næste par dage. Jeg skal selvfølgelig rydde op og flytte lidt om her inde på bloggen samt tilføje ny gadgets - Dejligt med mere plads:o).

Så bliv ikke overrasket, hvis bloggen ser lidt anderledes ud næste gang du kigger forbi;-)

søndag den 17. januar 2010

3xfødselsdag

I dag har vores store dreng Valdemar rundet de 9år og er både i går og i dag blevet fejret på behørig vis - Nu mangler vi bare børnefødselsdagen på tirsdag.

Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor hurtig tiden går. Nogle gange ville jeg næsten ønske, at man kunne skrue tiden tilbage eller i det mindste stoppe den for et kort øjeblik. Men samtidig er det jo også skønt at se sine børn udvikle sig og blive mere og mere selvstændige for hver dag der går. Jeg nyder at se, at Valdemar trives og har det godt i skolen samt at han kommer godt ud af det med sine venner. Valdemar har en stor portion stædighed, som til tider virkelig kan sætte os som forældre og andre på en næsten uoverkommelig opgave. Men jeg elsker ham jo netop fordi han er som han er - En dreng med masser af sjove idéer, gåpåmod og som sagt en stor portion stædighed.

Dagen i dag startede ud med familiens traditionelle morgenvækning. Det vil sige, at fødselaren skal blive i sengen og lade som om h*n sover indtil resten af familien kommer ind med flag og synger fødselsdagssang - ikke altid lige kønt, når man står der med morgenhår og rusten stemmer:o).

Her har Valdemar "kun" været vågen i ½time inden vi kom med vores skønsang - Han klarede rævesøvnen til UG med kryds og slange:o)

Så var det tid til gaver inden de lækre lune boller blev serveret. Valdemar blev meget glad for gaverne og alle søskende og os forældre fik et kram til tak:)

Valdemar havde primært ønsket sig penge, da han er ved at spare op til en computer. Han fik rigtig mange dejlige gaver og han blev meget glad for hver og en af dem - Dejligt!
Gaverne han fik var:
  • Penge (Nu er ved at være tæt på at have råd til den højt ønskede computer)
  • Slik og lækkerier (som resten af familien også har fået glæde af:))
  • Boxershorts (Dem kan man aldrig få for mange af)
  • Knæbeskyttere (Håber han nu kan undgå brændsårerne på håndboldbanen)
  • Statego (mindes det selv som et sjovt spil)
  • Navnepude
Flere gaver pakkes op!

TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN - MIN STORE DEJLIGE ELSKET DRENG!

Endnu en pude!

Som nævnt i et tidligere ønskede min søn sig også nogle bogstavpuder. Af flere årsager (hvor den primære grund var dovenskab fra min side:o)) er denne idé dog blevet droppet, i stedet har jeg lavet en ganske almindelig sort pude som har fået et lille pift med bogstaver som er applikeret på. Puden giver et lille farvespil til hans værelse samtidig med, at den har et råt og drenget look som passer godt til hans stil.
Så nu har vores skoledreng også fået sin helt egen navnepude.
Bedst af alt - Han elsker den:-).




Note til mig selv: Husk at spejlvende bogstaverne, når de skal bruges til applikation:o)!

lørdag den 16. januar 2010

Farveklatter!

Min datter Frederikke har længe snakket om, at hun gerne ville have nogle bogstavpuder. Og som en rigtig overskudsagtig mor lovede jeg hende, at dem skulle jeg da nok få lavet. Og som sagt så oser jeg af overskud (host host), så "kun" et års tid senere har jeg fået færdiggjort projekt bogstavpuder:o). Ingen jag = igen stress!
Resultatet blev rimelig vellykket om endt, at nogle af bogstaverne er mere spøjse at se på end kønne:o).

Det færdige resultat!

Bogstaverne måler ca. 35cm i højden!

Fyldet skal lige mingeleres lidt bedre på plads i nogle af puderne:o)

Et bonusbillede!

Hmm vores skoledreng ønsker sig nu også sådan nogle bogstaver med hans navn, men her har jeg nu en helt anden idé som jeg skal have afprøvet - Mere om det senere;o)

torsdag den 14. januar 2010

Hormoner!!!

Puha jeg er lige kommet hjem efter at ha' afleveret børnehavebarnet i børnehaven. Ingen tvivl om at han synes det er svært at starte op efter en god lang juleferie. Men jeg synes faktisk, at vi nu har fundet en løsning på afleveringsproblemet, så han ikke bliver ked af det, når jeg går. Det hjælper meget, hvis mindstemanden ikke kommer med ind i børnehaven, for han bliver sur og græder, når vi skal gå og det smitter altså af på børnehavebarnet.
I dag kom vi ret sent af sted, så mindstemanden blev i bilen imedens jeg gik ind med børnehavebarnet. Hans gruppe skulle til at på tur - Så hurtig af med jakken og på med flyverdragten, hvorefter han stormede ud til de andre børn som stod klar ved lågen. Jeg kommer ud og siger; "Farvel Wille" (hans kælenavn;-)). En pige løber hen til ham og råber "Wille - Wille" - Hans underlæbe begynder at dirre og jeg går tilbage og spørger om han er ok. Han nikker og jeg siger igen; "Hej hej". Samme pige og nu også en dreng hopper nu omkring mit børnehavebarn og råber "hej hej". Han begynder at græde og fægter med armene og siger de skal gå væk. Så knækker filmen altså for mig og jeg går igen tilbage, kalder på de 2 og siger; "Nu er det nok". Tager min søn på på skødet og trøster ham. I det samme kommer en af pædagogerne og spørger; "hvad der skete". Medens jeg fortæller, begynder tårerne bare at løbe og jeg kan slet ikke stoppe igen. Hold da op hvor føler jeg mig flov og latterlig, at jeg reagerede sådan over en lille bagatel:o(. Pædagogen var heldigvis yderst professionel og taklede situationen med den grædende mor ret godt.
Men øv det der tegnede til at blive en god aflevering, skulle ende så skidt:-(.
Jeg undskylder mig selv lidt (læs: meget) med, at det må være graviditetshormoner??? Også selv om jeg aldrig har prøvet noget lignende.

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette indlæg andet end at få luft;o).

mandag den 11. januar 2010

Kan man elske nogen, når man er.......

Dagen i dag startede med en hyggelig formiddag i selskab med mindstemanden, nogle kvinder og deres børn. Friskbagte boller og nylavet the er heller ikke til at kimse af og gjorde bestemt ikke selskabet mindre godt. Nå men altid har en ende og tiden blev også, at vi skulle vende næsen hjemad, hvis mindstemanden skulle nå at få sovet bare en lige smule. På vejen hjem skulle vi dog lige et par ærinder. Børnehavebarnet skulle hentes, da han var lovet en kort dag i børnehaven. Det blev klaret - Dog var han ikke selv helt tilfreds.... Han mente, at han havde været der alt for længe - Okay 3½time, men alt er vel relativt??? Så lidt brok over madpakken, som kom fuldstændig urørt retur. Den kunne han ihvertfald ikke lide på trods af, at han i weekenden havde spist selv samme spegepølse med største velbehag. Nå ja det er vel hvad det er - Smag kan jo ændre sig. Lige et hurtig smut i den lokale Brugs inden vi er hjemme. Er selv ved gå sukkerkold, så lover børnehavebarnet, at vi køber nogle Kinderæg. P**os udsolgt af Kinderæg, så mig hen til nærmeste slikhylde, hvor det første og bedste(???) ryger i kurven. Endnu mere brok - Ihh det kan skisme da være lige meget om det er et Kinderæg eller et andet underlødigt produkt:o(. Vel hjemme igen bliver slikket kørt ind - ja nærmere slugt, hvilket resulterer i 2 knægte med krudt i en vis legemsdel. Mindstemanden er fuldkommen overgearet og nægter at sove, så det projekt opgives. Der leges, rodes og larmes i hele huset og det optrappes kun i takt med, at de 2 store kommer hjem. Småskænderier begynder børnene i mellem og snart er jeg også involveret. Efter flere mislykkedes forsøg på damage control, springer bomben, tråden knækker - ja kald det hvad du vil. Sandheden er, at jeg råber og skriger og befinder mig på et niveau der ligger langt under børnenes:(. De ting der bliver sagt, bliver fortrudt i samme sekund som de forlader munden - ja faktisk har jeg fortrudt dem allerede inden de bliver sagt, men tilstanden, jeg befinder mig i, gør at jeg bare ikke formår at holde igen. Så sagt er sagt og bagefter prøver jeg selvfølgelig at glatte ud overfor de 4 måbende børn som kigger på mig med store øjne. Jeg får bla. fortalt børnehavebørn, at jeg elsker ham også selvom jeg havde været meget sur. Han svarer så, at han elsker mig, men at man altså ikke kan elske nogen man er sure på. Det ramte mig alligevel i hjertet, at han havde følt sig uelsket, da jeg havde mit anfald:(.
Nu skal vi (7-9-13) have en god aften i aften og jeg krydser fingre for, at dagen i morgen bliver bedre end i dag samt at min lunte er længere.


Så nye nytårsforsætter til mig selv:
  • Skænd mindre ud og bevar fokus på de vigtige ting.
  • Sæt alternativer op i stedet for at fare i flint - Børnene kan jo ikke læse mine tanker!!!

søndag den 10. januar 2010

Hæklekursus/Blogtræf/Slyngelmøde

Kært barn har mange navne:-).
I går var jeg i Odense, hvor jeg havde tilmeldt mig et hæklekursus som Karen havde arrangeret. Og som hun selv skriver så var det en helt igennem fantastisk dag. Dejligt endelig at få sat lidt ansigter på nogle af personerne bag de efterhånden mange blogs jeg læser dagligt. Dejligt at møde nogle skønne Qvinder som jeg håber at lære bedre at kende inde på Slyngebarn. Og sidst med ikke mindst - Dejligt endelig at lære at hækle. Okay jeg er ikke udlært, men jeg har lært nogle af grundtenikkerne og har fået stort mod på at kaste mig ud i nye hækleprojekter. Som projekterne vil blive færdiggjort eller måske kasseret, vil de selvfølgelig blive vist her på bloggen.
Når man sådan er ude blandt andre bloggere, så er kameraet selvfølgelig et must. Men som min datter sagde, da jeg kom hjem; "Hvor er det typisk dig mor.... Du har jo kun taget billeder af maden":o). For at undskylde mig selv, så må jeg altså også tilstå, at jeg synes, at kagerne var fantastisk gode;o).... Og som om det ikke er nok, så var selskabet og hækleriet jo også så fangende og dragende, at jeg selv synes, at jeg er undskyldt for de manglende billeder:o).

Forresten er der nogen der ved, hvad der var inden i de fantastiske lækre sandwich med agurkskriver???

Og så lige et lidt større billede af de armbånd jeg har fået hæklet. De er ikke perfekte, men jeg er s** stolt alligevel:-).
Armbåndene er med stofbetrukne knapper.
Så TUSIND TAK Karen og alle dine hjælpere for det gode initiativ og fuldførelsen af det!

Ps. Også en særlig tak til Tante Grøn for den fine hæklenål som skulle være noget af det ypperste samt rabatten i butikken!

tirsdag den 5. januar 2010

Uundværlig...

Jeg har fundet en ting som jeg slet ikke vidste, at jeg manglede:o).... En nålepude.... En nålepude???; tænker du nok. Men altså denne nålepude er så meget mere end bare en nålepude. Den kan simpelhen indeholde alle de ting, jeg ofte har brug for, når jeg syr. Den er intet mindre end genial:-), så tak til Fru Schwartz for stor inspiration. Det kan forøvrig anbefales at læse hendes blog som rummer en masse sy- og strikkeprojekter!
Jeg har desværre den svaghed, at jeg har det med at foreligge mine ting, når jeg er færdig med at bruge dem - Men det er slut nu (ihvertfald når det gælder mine syting;o)), for nu er det hele jo samlet på et sted og hver ting har nu sin faste plads.
En anden god ting ved puden er, at jeg fik gjort et lille indhak i min store restebunke. Jeg har dog stadigvæk mange rester tilbage, som du evt. kan hjælpe mig af med ved at deltage i min lille give away:o).

mandag den 4. januar 2010

Lykkens gang!

Man siger; "at 3. gang er lykkens gang"! Helt så mange forsøg skulle jeg dog ikke bruge - 2 var nok så var bukserne i skabet;o). Bukserne er samme model som dem i indlægget fra i går - Denne gang dog lavet i babyfløjl og med en sød lille bambi broderet på højre bukseben og så lige den lille detalje, at jeg har lavet dem en størrelse mindre;o). Bukserne er dog stadigvæk lidt til den store side og har måske et voksetillæg på et par centimeter - Er det ikke også det man anbefaler..... Ihvertfald med børnesko;o). Nå men så passer bukserne jo bare det længere!

søndag den 3. januar 2010

Et nyt par bukser..

Mindstemanden har længe været i et stort underskud af bukser og har haft behov for nogle nye. Måske ikke hans behov, men absolut mit;o). Han har længe kun skiftede mellem 3 par bukser og det bliver altså en smule ensformigt i længden at se på. Derfor har jeg nu været i gang ved maskinen og det er der kommet et par lækre bløde brune velourbukser ud af. For at det hele ikke skulle blive for kedeligt, har jeg maskinbroderet 2 svampe på det ene bukseben. Bukserne er efter min mening blevet rigtig søde - Det gør vel ikke noget at jeg roser mig selv bare en lille smule:o)?????

Billede af bukserne som desværre ikke gengiver farve helt korrekt. Nærbillede af svampene.

Modellen prøver bukserne på. De passer super godt i livet, men benene er 1 størrelse eller 2 for store:o).
Så desværre er mindstemandens behov for nye bukser (der passer;o)) ikke blevet opfyldt!

fredag den 1. januar 2010

Dagen derpå!!!

Vi har haft den mest fantastiske fest i går aftes og nat. Dejlig mad og endnu dejligere selskab! Traditionens tro blev festen indledt med velkomstdrinks og Dronningens nytårstale, hvor der forinden blev tippet på, hvilken farve hendes kjole ville have. Okay jeg vandt ikke, men blå er da ret tæt på lilla ikke?;o).

Efter nytårstalen ventede der os den mest fantastiske forret (Hvis jeg da selv skal sige det:-) og så var det ikke en gang mig selv der stod for den;o)). Forretten kan varmt anbefales.
Da vores venner havde tilbragt hele julen i det solrige Miami og dermed gået glip af en traditionel julemenu, havde vi derfor besluttet, at hovedretten skulle være and med alt hvad det indebærer. Måske ikke en helt traditionel ret at servere til nytår, men lækkert var det.
Desserten var vist mere efter bogen - Den bestod af nøddekurve med is og masser af lækkert frugt.
Indimellem retterne blev der også tid til at få skudt lidt af til stor fornøjelse for børnene - ja nok også de store drenge/mænd;o).

Endelig blev det tid til at komme i gang med den længeventede pakkeleg. En leg som virkelig kan sætte fut i store såvel som små. Jeg synes, det er så sjovt at høre alle os voksne sidde og skynde på terningerne - også selvom vi alle ved, at størstedelen af pakkerne, for ikke at sige alle;-), indeholder ting som børnene vil sætte størst pris på samt den lille detalje, at hvis man virkelig brændte for en af de pakker som desværre ikke blev vundet af en selv, så kan man selv gå ud og erhverve sig den for meget små penge;o). Men det er jo denne begejstring der er med til at gøre pakkelegen til noget helt særligt.

Efter pakkelegen, ½time før midnat, faldt mindstemanden omkuld, så han sov sødt i sin seng imedens vi og resten af byen skød det nye år ind. De andre børn var naturligvis alle vågne endnu, men ikke længe efter skyderiet måtte børnehavebarnet og bedstevennen også overgive sig og lidt efter fulgte også de store børn trop:o). Så kunne vi halvgammel jo sidde tilbage og hygge - Og hygge det blev der (næsten) til den lyse morgen. Klokken var 5+ inden vi kom i seng. Da de første børn "allerede" vågnede ved 9-tiden, følte jeg mig godt nok lidt mat i sokkerne og denne følelse har desværre fulgt mig resten af dagen. Nattøjet har ikke været af i dag og dagen er gået med on/off hvil på sofaen med fjernsynet kørende i baggrunden. Jeg er bare glad for, at mit store søvnunderskud ikke også var kombineret med tømmermænd - Jeg synes, jeg lider nok;o).

Håber alle I andre også kom godt ind i det nye år. Og tilbage er der kun at sige;

Vær velkommen herrens år - år 2010!


3 seje gutter der er mega klar til fest:-)

Desserten nydes:-p

Tid til det STORE pakkespil - Det kan virkelig bringe kampgejsten op i både børn og voksne;o)

Klokken nærmer sig midnat og der gøres klar til at springe ind i det nye år!

GODT NYTÅR!

Ja hvem ellers??? Vores store dreng skulle selvfølgelig prøve om, han kunne drikke sig fuld i børnechampagne:o)
Her i gang med hans 5. glas!