Viser opslag med etiketten Festligheder og traditioner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Festligheder og traditioner. Vis alle opslag

onsdag den 4. februar 2015

En kommende konfirmand.

Jeg har i dag været i byen med ældste sønnen. Vi havde et helt andet ærinde, men endte dagen med på hyggeligste vis at kigge på konfirmationstøj og få en masse inspiration. Det har været rigtig godt og fra at være en forvirret/lettere ligeglad 14 årig kommende konfirmand som ikke havde havde den store mening om lige netop tøjet, er han nu vendt på en tallerken og går til opgaven med stor ihærdighed. Han er nu ret sikker på stilen og detaljerne - Faktisk helt ned til skoene;-). Nu glæder har mig så meget til, at vi finde lige præcist det sæt, han har i tankerne.

lørdag den 10. januar 2015

Nytårsforsæt

10 dage inde i det nye år og normalt plejer jeg allerede på nuværende tidspunkt at have brudt et nytårsforsæt eller to, men ikke i år... For jeg har nu taget konsekvensen af, at jeg har rygrad som en regnorm og derfor har jeg valgt at glemme alt om, hvad der hedder nytårsforsæt og deraf følgende skuffelser. Istedet har jeg valgt at fokusere på mine drømme... Nogle vil gå i opfyldelse - andre vil sikkert ikke (men så er det jo bare at arbejde endnu hårdere for dem, hvis drømmen stadig ønskes) - Nogle drømme vil højest sandsynlig ændre sig igennem året. Så jeg sætter mig ikke noget for i år 2015, men drømme har jeg masser af og jeg glæder mig til at fortælle om dem...
Hvad er jeres forsæt og drømme for 2015?

torsdag den 25. december 2014

Julen 2014

Dagen i dag har stået på total afslapning samt leg og beundring af alle gaverne, vi gik i går. Jeg troede faktisk, at dagen i går ville være lidt mærkelig, da det jo er allerførste gang vi fejrer jul uden vores datter. Men dagen og aftenen var (næsten) ikke anderledes end den plejer at være og jeg tror, at det skyldes, at når vi har skrevet og snakket med vores datter, så virker hun glad og det virker som om hun stortrives i det engelske - Den følelse smitter:-). Og jo vi glædede os da til, at vi skulle skype med hende efter gaveudpakningen og vi havde også (i sjov) lavet en lille substitut for hende - Så helt at undvære hende skulle vi ikke;o).

Min samling af Royal Copenhagen tallerkener er endnu ikke så stor og det bar borddækningen præg af:o). De store drenge synes dog, ligesom jeg, at disse tallerkener er fine, så dem ville de gerne spise af og det fik de lov til - Vi andre måtte "nøjes" med vores gamle tallerkener:o). Juleaften er bare noget særlig og derfor kom der også bordkort på bordet i form af flettet julehjerter. Ellers bestod borddækningen af en juleløber fra Georg Jensen, som min mand en gang modtog i firmajulegave - Synes faktisk den er lidt halvgrim og det gør det bestemt ikke bedre af, at den trænger til en strygning, men på bordet kom den - sådan er det jo med traditioner;-).

Borddækningen og substituten  for vores datter - Hun blev vist en anelse skuffet, da hun hørte, at vi ikke havde dækket op til hende;o)

Det klassiske billede foran juletræet og her har vores datter selvfølgelig også sneget sig ind;-)

Elsker det her billede og den stemning der var, da det blev taget. Desværre er denne stemning slet ikke fanget på billedet, men det osede af hygge og forventning som de kom gående rundt om juletræet - trip-trap-træsko!

Lidt (meget mere end vi kunne spise) julebag blev det også til. Brunkager med navn, pebernødder, kirkeruder, vaniljekranse, jødekager og brændte mandler - MUMS!!!

Med ønsket om
en
Glædelig Jul

mandag den 22. december 2014

Jagten på traditionerne #1

Siden sidste indlæg har jeg ikke helt kunnet slippe tanken om alle vores traditioner og hvad baggrunden for dem er. Hånden på hjertet; mange af vores traditioner er da yderst mærkelige og jeg ville sikkert ryste på hovedet og små grine, hvis jeg hørte andre fortælle om noget lignende... Vi tager et træ ind i stuen, pynter det og så danser vi tilmed omkring det. Vi spiser and og gris sammen - Hvem har dog fundet på denne kombination og hvis det virkelig var sådan en god smags-sammensætning, hvorfor ser man den så ikke oftere på landets restauranter og i de danske hjem? Desserten laves gerne af resterne fra gårdagens aftensmad, som tilmed består grød. Jagten på mandlen - jamen hvorfor dog det??? Sidst men ikke mindst, hvorfor giver vi julegaver?
Så traditionerne er mange og spørgsmålene ligeså. Min nysgerrighed er nu blevet så stor, at google må i brug og jagten på juletraditionerne er sat i gang:-).

Juletræet

Juletræet er en forholdsvis ny tradition i Danmark, når man sammenligner med andre lande. Mange vil nok forbinde traditionen med Tyskland, men den kan faktisk spores helt tilbage til 1441, hvor man opstillede det første juletræ i byerne Riga og Reval i Livonien (nutidens Letland og Estland). Dog skal Tyskland krediteres for allerede i det 16. århundrede at starte traditionen med at bringe det dekoreret juletræ ind i deres hjem - Ja faktisk menes det, at det var selve Martin Luther, der først bragte træet inddøres. På vej hjem efter sin julegudstjeneste juleaften i 1536, siges det, at Martin Luther fik øje på et lille grantræ i det smukkeste stjerneskær. Han tog grantræet med sig og da han kom hjem samlede han sin kone og børn omkring grantræet, som han havde pynte med små vokslys. Luther fortalte nu historien om julenat i Betlehem og det himmelske lys. Grantræet stod der og spredte lys i mørket på samme måde som Jesu ord gjorde/gør blandt os mennesker. Det første juletræ var født. I Danmark kan det første juletræ dog først spores tilbage til 1808, men blev først allemandseje omkring 1. verdenskrig. Det menes, at traditionen med træet skyldes, at længe før indførelsen af kristendommen havde planter og træer, der forblev grønne hele året en ganske særlig betydning for mennesker især om vinteren. En slags tro på, at der fandtes hellige et bindeled mellem det hellige og den verden vi lever i (dette bindeled optræder foreksempel også i det gamle testamente i form af kunskabens træ). I kristen betydning skulle juletræet så symbolisere "livets træ" og dermed Jesus Kristus.
Men hvorfor så danse om dette træ??? Det eneste jeg har kunne finde er begrebet "circumambulation", som findes i stort alle religioner og betyder at bevæge sig rundt om et helligt objekt og circumambulationdet giver måske meget god mening, hvis man ser juletræet som symbolet på Livets træ og dermed Jesus Kristus.

Apropos juletræ og traditioner, så var vi i søndags ude og fælde vores juletræ. Vi fik hjembragt det smukkeste juletræ helt som vores traditioner foreskriver;o). I morgen det pyntes og både børnene og jeg gælder os meget:-).


circumambulationcircumambulation

mandag den 15. december 2014

Højdepunktet og magien ved julen...

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen; Jeg elsker julen - jeg elsker hyggen, forventnings glæde, spændingen, alle forberedelserne, jagten på den helt rigtige gave osv. Denne glæde ved julen vil jeg selvfølgelig også gerne, at mine børn har/får/bibeholder. Men hvad er det, der er så speciel ved julen? Når jeg tænker tilbage på min barndom er det primært julekalender i fjernsynet, kirkebesøg med skolen på sidste skoledag inden juleferie, julemaden, juletræet og gaverne jeg husker som værende helt vild magisk. Jeg prøver, at vidrebringe de bedste af min egen barndoms traditioner og så kombinere dem med min mands og på den måde få skabt nogle traditioner, der passer ind i vores familie. Sådan tror jeg faktisk, at mange familier gør - Tager det bedste og så gør det endnu bedre ved at tilpasse det lige netop til deres familie og dens behov.
Ingen tvivl om, at for mine børn er det helt store højdepunkt JULEGAVERNE og jeg synes faktisk vi netop har fået skabt nogle traditioner, der kombinerer udpakningen af julegaverne med hygge, så der er plads til både børn og voksne og ingen stress. Jeg har desværre hørt flere berette om juleaftner som er foregået med stress og jag og i et inferno af larm fra skrigende børn, der bare ikke kan rumme mere eller bølgerne går højt blandt de voksne pga. julestress eller alkohol. Derfor vil jeg også skrive om vores juleaftner - Ikke at dette er den endegyldige løsning på alle "juleproblemer", men det virker for os, netop fordi vi har tilpasset traditionerne til vores familie og gjort dem til vores egne.

Vores juleaften starter altid med, at børnene vågner og er friske på tidspunkter, der ellers kun er ønsketænkning i hverdagen. Julekalenderne bliver skrabet, åbnet og spist (hvis det da ikke er sket flere dage i forvejen - Jep jeg kan i dag d.15. december fortælle, at sønnike har vundet 50kr på hans skrabekalender;-)). Børnene får lov til at se fjernsyn et par timer eller tre, indtil vi voksne får snøvlet os ud af sengen og får arrangeret lidt fælles morgenmad. Så er der tid til lidt mere fjernsyn, spil eller kaste blikke på juletræet som også står i stuen med alle gaverne under - Sådan har det stået i flere dage, men lige præcis juleaften er det bare lidt meget spændende;-). Omkring middagstid går vi voksne i gang med at forberede julemaden - Ej det lød godt, når jeg sagde; "Vi". Sandheden er, at jeg "kun" laver risalamanden, hvis manden altså ikke også laver den - men han elsker at lave mad og jeg synes faktisk det ville være synd at tage den glæde fra ham;-). I stedet plejer jeg at kaste mig over konfekten sammen med børnene - Vi skulle jo nødig gå sultne i seng, når vi når sengetid;-). Kirkegangen har vi droppet - netop fordi vi ønsker, at dagen skal foregå i ro og mag og uden stress. Sidst på efterdagen er det tid til at gøre sig klar og få festtøjet på, for selvom vi "kun" er os, så er dagen helt speciel og det bliver netop understreget af festtøjet, borddækningen og madlavningen. Bordet bliver dækket og juledugen, som jeg faktisk synes er lidt halv grim;-), kommer på sammen med servietter, bordkort, de fine glas og tallerkener. Der er ingen tvivl om, at der er en fest på trapperne. Omkring kl.17.30 er maden (and og svin) klar til at blive serveret - Ingen jul uden at manden skamroser sin egen mad og vi andre selvfølgelig også. Børnene er selvfølgelig færdig længe før os og får gerne lov til at gå fra bordet, så min mand og jeg kan nyde en omgang mere af den lækre julemad. Vi plejer nu at holde en lille pause inden risalamanden serveres. Bare lige ½ time, så maven kan lidt igen. Børnene synes denne ½ time er sååå laaaaaang, men klarer den faktisk ok. Der er nu blevet ryddet af efter hovedretten, arrangeret slik og konfekt samt varmet kirsebærsauce. Risalamanden nydes og der snydes;-). I hvert fald er alle mand med på skuespillet om, hvor mon den hele mandel er:-). I år vil jeg virkelig gerne vinde, man skulle jo næsten tro, at jeg har haft mig selv i tankerne, da jeg købte mandelgaven;-p. Efter risalamanden bliver der hurtig ryddet af og juletræet tændes omkring 19.30. Hver mand vælger en julesang/salme som synges i medens vi traver omkring juletræet - Det bliver alligevel til 6 stk (normalt 7, men ælstebarnet er jo i England og fejrer også jul der, så hendes sang springer vi over i år). 2 sange er stort set faste - Yngstemanden vælger "På loftet sidder nissen" og sidstemand vælger "Nu det jul igen" som synges imedens vi løber rundt i hele huset:o). Børnene hjælper hinanden med at dele alle gaverne ud og i medens laver manden og jeg kaffe/the og får sat konfekten ind i stuen. Men bagdelen plantet og placeret foran hver sin "gavebunke", starter yngstemanden med at pakke en af sine gaver op. Her efter går det på tur efter alder - alle ser hvad alle får og ved hvem de skal takke for hvad og hver enkel har tid til at beundre sin pakke inden næste skal pakkes op;-). Efter få omgange af gaveoppakningen er manden og jeg dømt ude pga. manglen på pakker. Børnene fortsætter en rum tid endnu og ihh hvor jeg nyder det. Jeg elsker at se deres spænding, glæde og deres begejstring både over deres egne gaver, men også over de andres - Det er simpelhen den bedste og mest fortryllende stund på hele dagen/aftenen. En rum tid endnu bliver der kigget, leget og studeret gaver samt spist konfekt inden det er sovetid.
1. juledag er total-afslapning og tilbringes gerne i nattøj. En af vores egne traditioner 1. juledag er rester fra aftenen før og derfor får vi altid ribbensandwich .

Det var vores juleaften og heldigvis er der ingen facitliste på, hvordan man skaber en magisk og fortryllende juleaften. Derfor vil jeg da også gerne høre om jeres:-)


lørdag den 6. december 2014

En ekstra sok

Her i december er børnenes julesokker dagligt i brug til små nissegaver. Deres sokker hænger og pynter ved pejsen. Når først julesokkene kommer op, så er det ens betydende med, at det er blevet jul. Derfor kan vi heller ikke undvære dem - Så da den lokale Brugs reklamerer med, at børn mellem 0-10 år på mandag kan komme og hænge deres julesok op og så hente den igen fredagen inden jul, hvor den er fyldt op, ja så er der ingen var uden om - Nye sokker må der til.
De 3 nye julesokke er noget anderledes end dem vi allerede har, da de er lavet i reste-stof, der bestemt ikke oser af jul. Men drengene er glade for deres nye farverige julesokke og de glæder sig meget til at få dem hængt op... Og ikke mindst til at hente dem igen;-)


torsdag den 4. december 2014

Slap nu af - Det er bare jul...

Julestress eller ej - December er kommet...
Facebook er de seneste dage blevet oversvømmet med et indlæg af Lola Jensen som omhandler noget om, at børn bliver julestresset... Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke har læst indlægget, da bare overskriften gav mig sure opstød og en massiv træthed pressede på. Hvorfor skal vi forældre endnu en gang dunkes oven i hovedet med den dårlige samvittighed? For meget eller for lidt!!! Det er vel os forældre, der i bund og grund er bestemt til at vurdere, hvad vores børn kan rumme? Også i december;-). Er december måned og dermed julen ikke hvad vi selv gør den til? 
For mig er december lig med hygge, samvær og magi. Det samme tror jeg mine børn forbinder den med - Det tyder i hvert fald ikke på julestress, når de henslængt i sofa fordøjer dagens indtryk. Men jo december kræver da noget planlægning og til- og fravalg. F.eks har jeg købt julegaverne til 4 ud af 5 børn et godt stykke tid inden vi rammer december - Nogle bliver indkøbt helt tilbage i august. Det samme gælder kalendergaverne. Så kræver det altså ikke meget overskud fra husnissen at rejse sig fra sofaen og dumpe en gave ned i børnenes julesokker. Kalendergaverne er så heller ikke pakket ind, da nissen fandt, at det grænsede til social dumping at pakke 120 gaver til den nette sum af en skål risengrød. Det har så også den fordel, at børnene ikke skal bruge tid på at pakke gaverne op hver morgen - dyrbar tid;-). Julekalender ser vi ikke. Jeg gider simpelthen ikke trætte og tvære børn en hel måned. Jeg orker heller ikke hver aften at skulle stresse over madlavningen, fordi maden skal være færdig og indtaget på et bestemt tidspunkt, så julekalenderen kan ses. Hvis børnene absolut vil se julekalender (for jo der bliver jo snakket om det i skolen, så nogle gange får de da lyst til at se et afsnit eller to), så er de mere end velkomne til at finde ud af, hvornår genudsendelsen bliver vist eller se det på computeren.
Så er der alle de sociale arrangementer som man i kraft af børnene bliver inviteret til. Med 3 børn i folkeskolen og 1 i børnehave kan det hurtig fylde kalenderen op. Men ikke her, for forældrerådene i drengenes klasser har heldigvis ikke inviteret til noget julehygge med æbleskiver og gløgg i år - Det gjorde de vist heller ikke sidste år. Og skal jeg være ærlig, så godt for det. Vi har et arrangement med juleklip, dekorationer, julemand osv. i børnehaven. Og igen indrømmer jeg, at jeg bare ikke er god til disse arrangementer, men lige præcis fordi dette er det eneste, så går det faktisk altid hen og bliver meget hyggeligt for både børn og voksne:-). Udover disse børnearrangementer, holder vi selv en juleforkost sidste lørdag i november og bliver fast inviteret til en julefrokost i slutningen af december. Firma-julefrokosten har vi begge valgt at springe over - Jeg mest fordi, at så sjovt er det altså heller ikke at feste med sig selv;o)
Ingen december uden magi og magien har vi i form af vores helt personlige husnisse med egen nissedør. Igen er det ikke mere end hvad man gør det til. F.eks. flyttede vores nisse ind i lørdags, hvor vi havde familien på besøg til julefrokost - Så nissen havde selvfølgelig også sin helt egen julefrokost  med snaps og øl. Det gjorde så desværre, at den vågnede op søndag med en dunkrende hovedpine og kraftige tømremænd - Absolut ude af stand til at lave nogen som helst narrestreger. Faktisk fortsatte tømremændene helt hen til onsdag, hvor børnehavens nisse kom på det årlige besøg. Men mon ikke husnissen når at lave lidt sjov og ballade inden julen er forbi? Det tror jeg da nok og mon ikke det er ekstra specielt for børnene, når nu det ikke er hver morgen, at huset er vendt på hovedet - Det er i hvert fald mere afslappende for mig;-).

Her ses vores husnisse "Trisse" som ligger henslængt hen over bordet efter en heftig julefrokost;-)
En julefrokost der bandt den stakkels nisse til sengen i flere dage:o)

Børnehavens nisse kiggede forbi og det var jo dejligt, for så var aftenens menu jo bestemt - Risengrød - Enkelt og nemt, når det laves i en "høkasse"(her i huset bliver gryden bare pakket ind i en dyne).

Lidt skulle vores husnisse jo lave, når hun nu havde fået fint besøg. Så om natten gav hun sig til at bage til alle børnehavens (og husets;-)) børn.
Ingen af husets børn fandt det mærkeligt, at der næste morgen lå en tom kagepose fra Karen Volf på vores køkkenbord;o).

Glædelig december til alle...

onsdag den 29. oktober 2014

Der er nogen, der glæder sig...

I december måned har vi normalt børnenes julesokker hængende fremme. En rigtig hyggelig tradition både for børn og voksne - så den tradition bliver selvfølgelig videreført igen i år. I år supplerer vi dog også med et julekalenderhus. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan det skal fungere... Deres kalendergaver får de stadigvæk i sokken, så jeg tror, at julekalenderhus skal fungere lidt som et supplement til nissedøren, hvor nissen måske lægger små breve i med små historier eller opgaver/planer for dagen. Måske nogle pebernødder eller andre lækkerier. Jeg er fortsat lidt i tænkeboks, men kunne simpelthen ikke står for idéen med julekalenderhuset, så det måtte bare laves:-).
Et mindre godt billede af 2 af drengene, der lige har været i gang med at komme med deres ønsker for huset:-).

Julekalenderhuset

mandag den 25. august 2014

Til en ganske særlig person...

På det seneste har vi været til et par fødselsdage. Jeg er desværre sådan en som altid bliver overrasket over, at vi ikke har nogle kort liggende som kan vedhæftes gaven. Gang på gang har jeg stået på hoved i mit "krea-værelse" for at finde en løsning - Nogle gange med et mere heldig udfald end andre;-). Nu har jeg fundet en løsning på mit problem - Det er i hvert en løsning jeg vil bruge til festligheder den kommende tid. Inde på Tagxedo kan man lave sine helt egne kort. Man indsætter selv tekst, vælger figur/form, farve og når man så er tilfreds, så er det bare at printe. En god, nem og gratis løsning:-).
Det er selvfølgelig ikke bare kort man kan lave. Jeg har også planer om at lave nogle navnetavler til drengenes værelser samt en fint billede til min mand og måske også mig selv;-).

Her er de tre kort, jeg indtil videre har lavet.

mandag den 3. marts 2014

Fastelavn

Jeg elsker fastelavn og de traditioner, der følger med; tøndeslagning, fastelavnsris, udklædning, fastelavnsboller, pyntning osv.
Normalt plejer vi at holde os til tøndeslagning i skolen og børnehaven, da det ligesom må være nok;-). Men ikke i år og det skyldes en og alene den årsag, at jeg fandt en tønde, som havde stået gemt i vores udhus i en del år snart (hvem siger noget om, at vi trænger til at få ryddet op og sorteret ud i udhuset? - men anyway nu er første skridt taget, for tønden er nu væk;-)).
Hver af børnene havde fået lov til at invitere en ven med til vores fastelavnsfest. De store meldte dog hurtig fra - det skulle de ikke nyde noget af. Men spændingen og forventninger hos de yngste var stor og den blev bestemt ikke mindre af, at de var med til at pynte og fylde tønden. Inden de gik i gang med at male på tønden, havde jeg dog malet en kat på hver side af den - For ingen tøndeslagning uden katte, vel;-). Drengene var meget imponeret over resultatet og syntes det blev den smukkeste tønde i hele verden.


Lørdag eftermiddag fik jeg også lavet fem fastelavnsris - Et til hver af børnene. Igen kunne de yngste næste ikke vente på, at det blev søndagmorgen, hvor de så kunne tage hver deres fastelavnsris og rise os forældre op - Det var et kæmpe hit;-). Jeg ville gerne have vist et billede af fastelavnsrisene, men nu er det desværre for sent - De er forlængst plyndret;-). Men lidt af pynten kan I da se. Skabelonerne til brillerne og katten er fundet her.

torsdag den 13. februar 2014

Chok:-o

Gosh jeg fik et chok i dag, da sønnike trådte ind af døren efter endt skoledag. Han (og resten af mellemtrinet) har i dag haft generalprøve på et skuespil. Skuespillet hedder "Prinsessen på tærten" og sønnike har valgt at spille prinsessen, da denne rolle havde færrest replikker;-). Nå men jeg havde jo glemt alt om generalprøven og gik ham glad i møde, da jeg hørte døren blive åbnet... Jeg hoppede mindst 10 cm, da han vente sig om - De øjenbryn var jeg altså ikke lige forberedt på:-D.

tirsdag den 4. februar 2014

R*vsyg dag

Nytårsaften har vi en tradition med spillegaver og det er sjovt at se, at både børn og voksne giver den fuld gas og virkelig håber på at vinde en gave eller to (også selvom pakkernes indhold ikke er noget med stor værdi). I år havde jeg smidt en lille hjemmelavet gave i puljen. Synes selv, at den er lidt sjov:-).

Kan desværre ikke huske, hvor broderiet er fra (gratis broderi fra nettet)

mandag den 20. januar 2014

Desperado:-)

Et par dage inden nytår tog jeg en tur i Stof2000. Jeg manglede lidt broderitråd - hvilket jeg også fik købt, men som så ofte før var det ikke det eneste jeg kom ud med;-). Et mønster på en buksedragt og et stykke "sølv"farvet reste-stof kom også med hjem. Stoffet og mønstret havde jeg tænkt mig ville passe perfekt til et nyt dress nytårsaften. Desværre manglede der omkring ½ meter af stoffet til, at jeg kunne kreere buksedragten. Men tror faktisk, at det var held i uheld, for stoffet er ret tungt og ved nærmere eftertanke tror jeg faktisk ikke, at det vil egne sig til en buksedragt. Men nu var gode råd dyre og jeg var så småt ved at indstille mig på, at nytårstøjet skulle findes i klædeskabet. Jeg kunne dog ikke helt slippe det sølvfarvet stof som (i min verden) ville passe perfekt til nytårsaften. Så lettere desperat og midt i forberedelserne til den store aften, gik jeg nytårsaftensdag i gang med at lave en enkel kjole. Kjolen består af et for- og et bagstykke samt rib forneden og ved ærmerne. Meget enkel og hurtig at sy. Jeg er rigtig glad for resultatet og synes, at stoffet falder rigtig flot. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg går i gang med en kjole i denne model:-). 

Beklager den dårlige billedekvalitet, men billedet er taget i en fart lige inden gæsterne ankom;-). Billedet viser dog meget godt kjolen, faldet, flagermusærmerne og farven(som passede perfekt til borddækning og den øvrige pyntning;-)).

Her ses kjolen i sin helhed - dog i en ustrøget version;-)

søndag den 20. oktober 2013

(U)hyggeligt

Vi er jo gået ind i den mørkere tid og den har da også sin charme og indbyder til masser af hygge, men også lidt uhygge - altså på den gode måde. I dag har vi f.eks. bagt nogle klamme fingre og på trods af deres lettere ulækre udseende, så smager de godt:-). Dejen er en almindelig sukkerdej som jeg tidligere har brugt til julekager - se her (Opskrift 2). Dejen er formet som afrevne fingre, fået sat en ½ mandel fast med en lille klat syltetøj og så blevet i ovnen til de har taget en anelse farve. Efter bagningen har fingrene fået lidt kakao i fugerne og blevet malet omkring neglene. Mindstemanden skal ikke nyde noget af at smage dem, da han er overbevist om, at det er rigtig blod:-0. Synd for han, men godt for os andre;-).


Vi har også fået lidt lys i haven. Ældstebarnet har nemlig skåret en ret sej græskarlygte og i år fik vi afprøvet at anvende græskar"kødet" i en kage i stedet for bare at smide det ud. Det kan bestemt godt anbefales og det skal også gøres ved det græskar, der endnu står og venter på at blive udhulet.


tirsdag den 30. april 2013

Det er så yndigt at følges af...

Og det har vi nu gjort i snart 16 år, hvoraf de 13 er, hvor vi har papir på hinanden<3 p="">


fredag den 15. marts 2013

Sjov med børn #2

Gæk gæk... Mine børn elsker påsken og de traditioner vi har opbygget omkring påsken. I dag har vi været i gang med at årets produktion af gækkebreve og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at de elskede hvert minut af klipperiet og snakken, der primært handlede om spændingen ved gækkebrevene og om om de bliver gættede eller ej. Sjovt nok ender de altid i overskud af påskeæg;-). Selv mindstemanden på 2 år var med - han var dog mest optaget af at pille hovederne af vintergækkerne:o).

Jeg selv fik lavet en yndige ballerina - Idéen har jeg snuppet her

Det kræver stor koncentration at få hænder, fingre, saks og øjne til at spille sammen....
Men når det først kører, så bliver der hurtigt produceret en stor bunke gækkebrev:-)

Så skal de bare sendes...

Inspiration til vers er fundet her og her

lørdag den 2. marts 2013

Så blev det forår...

Og sikke et brag af en fest foråret i går blev skudt i gang med. Sol, varme og skyfri himmel. Så bliver det da ikke bedre. Vi har også inviteret foråret indendøres i form af en mark til mindstemandens dyr. Lige nu er marken stadig bar og beklædt med sne, men snart vil den blomstre grønt og dufte skønt af karse. Som det ses på billedet er der plads til, at vi løbende kan efterså, så vi forhåbentlig får en lang periode med dejlig frisk karse.  Sønnike synes i hvert fald, at det er meget spændende sådan at lege landmand:-).


fredag den 15. februar 2013

Be my Valentin...

I går havde jeg lavet en lækkert kyllinge til manden i anledning af Valentines day. Ej det passer faktisk ikke. Maden skulle vi havde om alle omstændigheder, men i anledningen af Valentines day blev salaten spices op med lidt tomat-hjerter og hvis man kigger godt efter, kan man se, at en af brødcroutonerne også er hjerteformet. Så bliver det da næsten ikke mere ømt:-).


søndag den 10. februar 2013

Panik...

Lidt panik opstår der da, når man klokken 21.30 opdager, at man har glemt alt om den maske, man lovede at lave til børnehavebarnet, så han i morgen kan fuldende looket som batman til tøndeslagning i børnehaven.
Filt limmet på mosgummi og kort tid en batman-maske, der helt sikker vil falde i god jord, når superhelten vågner i morgen:-).


Fastelavn er mit navn...

Mindstemanden har været til fastelavn i dagplejen og han havde det hjemmelavet kostume på. Han er meget glad for det og var ikke meget for at få det af igen, så mon ikke der er til mange timers leg tilbage i det kostume? Og hvad var han så??? Ja meningen var jo, at han skulle være en kylling, men jeg synes nu nærmere, at han lignende en hane pga. af farven og kammen. Min datter mente, at han lignende en stork pga. de røde ben:-). Hvad han selv syntes, ved jeg ikke, jeg ved bare, at han løb rundt og råbte MUH:o). Så måske vi bare skulle kalde ham en "kyhastoko" - en vanskeægte klon;o).

Og så en advarsel: Nu kommer der massiv billede spam;-)







Håber I alle får en dejlig fastelavnssøndag:-)