mandag den 28. februar 2011

Stofindkøb

Hvordan køber du stof? Hmm måske et mærkelig spørgsmål, men kan se at jeg har forskellige strategier alt efter humør. Nogle gange har jeg fx. et par bukser i tankerne og så går jagten ind på det stof, som jeg tror vil egne sig bestemt for at resultat bliver som jeg har forestillet mig. Det hænder så tit, at der ofte ryger lidt ekstra ned i kurven, men det er en helt anden snak;o). Andre gange bliver stoffet indkøbt af den simple grund, at jeg synes det er smukt - uden at jeg har tænkt nærmere over, hvad jeg skal bruge det til. Andre gange igen falder jeg dog også over noget stof, som jeg ikke troede, at jeg skulle have, men når jeg så først har set/mærket stoffet får jeg en umådelig trang til at sy noget bestemt af det....

Sådan havde jeg det med det her stof:
Med det samme jeg så det, vidste jeg bare, at jeg skulle sy en buksedragt til en lille pige i lige netop dette stof. Så vel vidende om, at Frederikke ikke vil gå med buksedragten (man kan vel heller ikke kalde Frederikke en lille pige mere og når det så er sagt, så synes hun faktisk at stoffet er rigtig flot - hun er bare ikke til buksedragter), blev stoffet indkøbt.

Stoffet er nu blevet forvandlet til denne buksedragt i str. 98:
Man skal jo ikke sætte sit lys under en skæppe, så jeg vover pelsen og siger; At jeg synes den er blevet så lækker og jeg ville elske, at have en lille pige, at putte i den.... Men det har jeg jo ikke, så derfor sættes den nu til salg for 179 incl. porto;o).

Detalje billede af smocken

Buksedragten afprøves på husmodellen;)

Klik gerne på billederne for at forstørre dem;o)

søndag den 27. februar 2011

Lykken er...

... En aften i godt selskab!

torsdag den 24. februar 2011

Suttekæder

I et tidligere indlæg var jeg jo lidt ude med riven efter Småfolk og deres "skæve" suttekæde. Men intet er jo som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget... Min irritation over skævheden fik mig til symaskinen, hvor jeg fik brugt lidt af det lækre stof som Malene havde sendt mig. Så nu er Sigurd den lykkelig indehaver af et styk ny suttekæde. I stedet for en almindelig småkedelig seleclips, fandt jeg en sød én i gemmerne. Jeg har planer om at lave et par stykker mere i den nærmeste fremtid, så der er lidt af vælge i mellem afhængig af humør og behovet for at vaske dem;o).

Her et billede af den ny suttekæde. Det bliver desværre ikke et actionpic, da musen er gået hen og blevet noget hurtig kravlende og har en stor mening om, hvordan han skal posere foran kameraet = klør fem helt oppe i linsen;o)

Det er også blevet til en anden suttekæde i noget sødt hjertemønstret stof. Dette stof er primært valgt, da min mand kommenterede den anden suttekæde og sagde; "at jeg havde været smart at vælge lige præcis det stof, for så kunne man ikke se om stoffet var skåret skævt" (endnu en henvisning til suttekæden fra Småkæden). Det kunne jeg ikke ha' siddende på mig, så derfor dette stofvalg som jo ellers ikke er et oplagt valg til drenge (håber da også, at denne suttekæde kan finde en ny ejer:)?). Suttekæden er blevet spicet op med en clips med et hjerte på - Så nu matcher det hele;).

Suttekæde made with love

Så kære Småfolk, så svært er det altså ikke;o)

tirsdag den 22. februar 2011

Der er hul igennem...

Valdemar har ladt høre fra sig og sendt en sms. Jeg er intet mindre end rørt:).


Hej med dig.
Du er sød mor.
Sig til far, at han er sød.
Du skal også sige til sige til William at han er sød.


Det gik da lige i moderhjertet

mandag den 21. februar 2011

Så kort kan det gøres

Valdemar er i denne uge på ferie hos bedsteforældrene på Falster. Jeg afleverede ham i lørdags og inden jeg kørte hjem, aftalte vi, at han skulle ringe hjem om aftenen inden han gik i seng. Det glemte han så;o). Søndagen gik ligeledes uden, at han gav lyd fra sig, så her i dag har JEG så ringet til ham;o). Noget af det første han spurgte om var; "hvorfor jeg ringede????". Nå ja jeg vil da bare snakke og høre hvordan han havde det. Hurtig efter sagde han; "Hov nu kommer der en god film. Jeg ringer senere". Kort samtale, men jeg er ikke i tvivl om, at han har det godt. Her passer ordsproget; "Intet nyt er godt nyt", da vist meget godt:o).

Ha' en god dag!

søndag den 20. februar 2011

Det kribler og krabler...

I min fingre for at komme i gang med alle de idéer, som jeg har i hovedet. Indtil videre er jeg dog kun nået til at få idéerne nedgriflet på et stykke papir. Jeg har dog fået afløb for nogle af abstinenserne ved lave et par t-shirts til drengene. Jeg ved det - Det er praktisk, men en ren nødvendighed. Lige pludselig er det sommer og dejligt varmt i vejret. Så i år har jeg valgt at være lidt på forkant:). De to t-shirts har jeg syet et nummer større end drengene normalt bruger, så er der da en chance for, at de passer hele sommeren over (og sommeren bliver jo rigtig lang i år - Ja den gør - basta:-)).

Et par billeder af detaljerne med stiklingerne ved ærmer og hals samt oplægningen.
Oplægningen ser da vist en smule skæv ud, men det er altså billedet som snyder - Tro mig på mit ord;o)

På trods af de lettere anstrengte smil faldt de to t-shirts i drengenes smag;o)

Nå ja måske at jeg lige skal komme med en tilføjelse. At drengene får ens t-shirts betyder jo ikke, at de behøver at bruge dem samme dag. Men jeg ved jo af erfaring, at lillebror synes, at alt hvad storebror har er sejt.... Og så passer mine stofindkøb gerne med, at der lige kan laves to bluser af samme stof. Og det er aldrig faldet mig ind at købe et mindre afmål af stoffet... Før nu i hvert fald... Uhh nej hvilken skrækkelig tanke - Den må jeg straks slå ud af hovedet;o)

lørdag den 19. februar 2011

Stof i lange baner

Jeg har været på Falster et lille smut og da jeg kom hjem, lå en pakke i postkassen og ventede på mig. Jeg vidste nu godt, hvad den indeholdte, men derfor var det nu alligevel spændende at pakke den op. Et er at se stofferne på billeder - Noget andet er at se dem IRL og mærke på dem (ikke mindst). Malene havde lagt et sødt kort ved stofferne, hvor hun skrev; "at hun håbede, at de ville bringe glæde". Det gør de bestemt:). Jeg har allerede flere planer med dem og glæder mig meget til at gå i krig med dem:). Tusind tak for handlen Malene!