onsdag den 16. februar 2011

Kvalitetskontrol

Jeg må indrømme, at jeg er lidt småvild med de skønne prints fra Småfolk. Jeg har dog aldrig fået købt ret meget tøj til ungerne fra Småfolk. I bund og grund vil jeg hellere sy noget selv:). Men en enkel gang eller to er der da puttet noget i kurven;o). I barselsgave fik Sigurd bla. den lækreste heldragt og en skøn suttekæde. Sigurd har nu nået en alder, hvor han synes det er fantastisk sjovt at smide og kaste alt (incl. sutten) ned fra stolen, barnevognen - ja bare det at kaste ting er hylende morsom. Men det resulterer desværre også ofte i, at sutten er pist væk. Derfor er suttenkæden nu kommet i brug og vi (læs; nok især mor her;)) er meget glade for den.
Jeg har selv tidligere lavet suttekæder, men til Sigurd har jeg bare ikke fået taget mig sammen til at lave en selv. Kender I også det med, at de små og nemme projekter nogle gange er dem som er sværrest at motivere sig til? Nå med måske er Småfolk kvalitet?, men altså personligt ville jeg aldrig sætte nedenstående suttekæde til salg. Stoffet er jo klippet skævt og selvfølgelig betyder det ikke noget for kvaliteten, men jeg synes nu alligevel, at det har stor betydning for det visuelle. Jeg er utrolig selvkritisk, når det kommer til mine egne produkter og går omhyggelig detaljerne efter. Kvalitetskontrollen fejler så sandelig ikke noget her;). Så det er da lidt sjovt at få et produkt fra et af de anerkendte mærker i hånden og tænke; "Hold da lige op..."

Her hopper kæden af;o)

4 kommentarer:

  1. Man kunne jo snildt forestille sig, at det er en lille 7 årig gut i Indien, som har syet den ;-)

    SvarSlet
  2. Jeg giver dig helt ret. Men jeg er også temmelig miljøskadet hvad kvalitetskontrol angår ;-)
    Jette / Villa Ko

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre, at der er flere som har det på samme måde. Nogle gange kan jeg godt føle mig sådan lidt pernittengryn-agtig:D

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)