lørdag den 6. december 2014

En ekstra sok

Her i december er børnenes julesokker dagligt i brug til små nissegaver. Deres sokker hænger og pynter ved pejsen. Når først julesokkene kommer op, så er det ens betydende med, at det er blevet jul. Derfor kan vi heller ikke undvære dem - Så da den lokale Brugs reklamerer med, at børn mellem 0-10 år på mandag kan komme og hænge deres julesok op og så hente den igen fredagen inden jul, hvor den er fyldt op, ja så er der ingen var uden om - Nye sokker må der til.
De 3 nye julesokke er noget anderledes end dem vi allerede har, da de er lavet i reste-stof, der bestemt ikke oser af jul. Men drengene er glade for deres nye farverige julesokke og de glæder sig meget til at få dem hængt op... Og ikke mindst til at hente dem igen;-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)