søndag den 20. oktober 2013

(U)hyggeligt

Vi er jo gået ind i den mørkere tid og den har da også sin charme og indbyder til masser af hygge, men også lidt uhygge - altså på den gode måde. I dag har vi f.eks. bagt nogle klamme fingre og på trods af deres lettere ulækre udseende, så smager de godt:-). Dejen er en almindelig sukkerdej som jeg tidligere har brugt til julekager - se her (Opskrift 2). Dejen er formet som afrevne fingre, fået sat en ½ mandel fast med en lille klat syltetøj og så blevet i ovnen til de har taget en anelse farve. Efter bagningen har fingrene fået lidt kakao i fugerne og blevet malet omkring neglene. Mindstemanden skal ikke nyde noget af at smage dem, da han er overbevist om, at det er rigtig blod:-0. Synd for han, men godt for os andre;-).


Vi har også fået lidt lys i haven. Ældstebarnet har nemlig skåret en ret sej græskarlygte og i år fik vi afprøvet at anvende græskar"kødet" i en kage i stedet for bare at smide det ud. Det kan bestemt godt anbefales og det skal også gøres ved det græskar, der endnu står og venter på at blive udhulet.


12 kommentarer:

  1. hold nu op hvor er de der fingre ulækre...ja undskyld, men de ser altså vildt uhyggelige ud. Kunne godt finde på at lave nogle til sønnen, som en overraskelse (overvejer i skrivende stund at bage nogle og aflevere dem på efterskolen)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg bestemt, at du skal gøre. Er sikke på, at sådan en overraskelse vil vække begejstring-)

      Slet
  2. Åh jeg har lige bagt et par plader af disse lækre fingre, men mine flyder aldeles ud, så fingrene er fladmaste.... Hvad gør du for de ikkeflader ud?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg eksperimentere lidt med tykkelsen på fingrene og fandt ud af, at dem jeg lavede for tykke flød ud. Så hellere lave fingrene lidt tynde i det - Det har også det plus, at de så kommer til at ligne nogle rigtig ulækre krogede heksefingre:-). Måske det også er tykkelsen, der gør at "dine" fingre flyde ud???

      Slet
  3. Adr hvor er de klamme - hi hi.. meget virkelighedstro ;0)
    Og græskarret er super flot - og meget uhyggeligt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak:-). Sigurd har endnu (nu er der heller ikke flere tilbage af denne portion;-)) ikke spist en hel. Han har spist en, hvor jeg knækkede fingerspidsen af. Han var vild med den, men han vil godt nok ikke spise negle og blod:-)

      Slet
  4. Super fine fingre! Vi har planer om dem i weekenden! Måske vi skulle prøve det med syltetøjet i stedet for bare at trykke mandlen fast. Har tidligere set de var børstet med flormelis, så de var blege, men disse er lidt flottere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder også lækkert med flormelis. Det tror jeg vil prøve, når jeg snart skal i gang med endnu en portion - måske halvt af hvert:-)

      Slet
  5. Ja glemte jo lige det vigtigste! SUPER SKRÆMMENDE FLOT GRÆSKAR

    SvarSlet
  6. Jeg viste billedet til Sofie. Vi blev hurtige enige om at de var vildt godt lavet, og ser vildt fæle ud. Hav en dejlig aften Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have og du må endelig sende Sofie en hilsen:-)

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)