søndag den 31. januar 2010

Mobiltaske

Okay jeg må hellere indrømme, at jeg vist ikke er helt med på moden. Jeg havde da godt lagt mærke til, at flere her inde i blogland har været i gang med at kreere mobiltasker i diverse stilarter - fx. har jeg set dem blive lavet i skind, diverse metervarer, sågar hæklet mobiltasker har jeg set og den sødeste mobiltaske, der var strikket som et hus. Men at de også er et hit i gadebilledet, det er da helt gået min næse forbi.... Ihvertfald lige indtil min datter kunne fortælle mig det modsatte:o). Sådan en taske kunne hun sørme også godt tænke sig!
Hun gik selv i gang med at udvælge sig diverse stoffer fra lageret. Som foer faldt valget på det vel næsten berømte limefarvet elefantstof fra Stof & Stil og som yderstof valgte hun noget lækkert skinnende stof som har en grønlig baggrundsfarve og som er dekoreret med de skønneste guldsmede i forskellige glimtende farver. Guldsmedene kommer næsten til at virke levende, da farverne spiller godt i lyset - Desværre har kameraet ikke kunne fange dette farvespil. Men som min datter siger; "Det ligner jo næsten silke"!
Udover stoffet var det også hende selv der valgte længden på lædersnoren. Pynten, de 4 perler som ligeledes er påsat en lædersnor, var min idé, men førend den blev syet på, blev den skam godkendt af den kommende bruger af tasken:o).

Mobiltaskens forside, hvor pynten ses!

Flere billeder af mobiltasken, pynten samt bagsiden af tasken!
Behøver jeg at sige, at min datter blev rigtig glad for resultatet og jeg er egentlig også meget tilfreds med det:o)!

7 kommentarer:

  1. Kan da forstå din datter blev glad - den er virkelig smuk...jeg er nu heller ikke med på den mode, men har det nu med at smide min mobil de mærkeligste steder, så måske jeg hopper på...:-) Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Jeg er også en af dem, der altid får lagt mobilen et sted, hvor jeg bare ikke kan finde den igen:o) - Jeg er dog ikke helt sikker på at jeg ville kunne komme overens med sådan en ting om halsen:o), men måske det skal prøves?
    Kh. Louise

    SvarSlet
  3. Jeg havde heller ikke luret at det var "in", men det er nu smart til os som ofte efterlader vores mobi, på badeværelser, i køkkenskabe, eller under sengen....eller er det kun mig :)

    Tasken er vældig sød, og kan godt forstå din datter er glad for den. Og hun har god smag :)

    SvarSlet
  4. Tak Sille:)
    Og det er bedst ikke kun dig, der har det med at ligge mobilen de mærkeligste steder:o)

    SvarSlet
  5. Nej, det er ikke altid nemt at følge med ;)

    Flot blev den til din datter.
    Yt

    SvarSlet
  6. Man bliver afhængig, når man først har prøvet at finde mobilen i første hug, når den ringer;)
    Og så er det billigere i længden på telefonregningen, fordi man slipper for at ringe folk op;)))

    SvarSlet
  7. Lis du har lige overbevist mig om, at jeg død og pine skal have en selv. Det vil min pengepung helt sikkert blive glad for:o)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)