Igen i år har vi haft en dejlig stille og rolig Sankt Hans. Aftenen blev tilbragt i børnehaven, hvor vi lagde ud med fællesspisning, hvorefter bålet blev tændt og heksen blev futtet af. Efter lidt tid havde flammerne lagt sig og det blev tid til snobrødsbagning. I år må jeg faktisk klappe mig selv, hr. Nielsen samt Frederikke på skulderne - For ingen, som i overhovedet INGEN, af brødene blev sorte og svedne. Det er ellers en af de helt store sjældenheder her i familien:o).
En rigtig heks, som dog ikke blev sendt til Bloksbjerg - Det gjorde til gengæld en af hendes medsøstre!
Som tiderne dog ændres:
Vi snakkede med et andet forældrepar om de gode gamle dage, hvor man kunne sidde om bålet til langt ud på natten i gode venners lag, hvor af der selvfølgelig var mindst en der kunne spille guitar. Nu ville vi bare være glade, hvis arrangementet sluttede før kl.20, så vi kunne nå hjem og putte børn inden de blev for overtrætte:o). Som man dog ændrer sig med tiden;o).
Ps. Vi var hjem igen før kl.20;o)
Håber I også har haft en god Sankt Hans
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)