onsdag den 3. september 2014

Med følelserne uden på tøjet...

Dette indlæg er oprindelig skrevet søndag aften, men blev ikke udgivet, da det rummer en del følelser som jeg ikke er vant til at blotte her på bloggen. Jeg har flere været tæt på at trykke på "udgiv"knappen, men har stoppet mig selv, men nu gør jeg det altså - også med det i mente, at indlægget er skrevet da følelserne var på deres højeste og at de seneste par dage har bragt en ro som gør, at den gode mavefornemmelse så småt er vendt tilbage - hvis da overhovedet har været væk;-).

Søndag... Normalt en dag der bruges på at sove længe, hygge og tulle hele dagen inden hverdagen starter igen. Men ikke denne søndag... Allerede klokken seks tøffede mindstemanden ud af sengen og gik op for at putte med ældstebarnet. Kunne han mon mærke, at der var noget på færde? Selvfølgelig kunne han da det - Luften har jo de seneste dage været tyk af spænding.
Jeg må ærlig indrømme, at jeg troede, jeg var bedre forberedt på denne dag. Vi havde jo ligesom haft over et år til at forberede på det - Ja vel nærmere tre år, da vores ældste allerede i syvende klasse kom hjem med en brochure og bekendgjorde, at hun havde et brændende ønske om at komme et år til England, hvor hun ville gå i skole, lære den engelske kultur og sprog bedre at kende og ikke mindst for at få en oplevelse for livet.
På trods af den lange forberedelse tid, var jeg i dag alt andet end klædt på - Følelserne sad bogstaveligt talt uden på tøjet. I perioden op til i dag har der været en masse praktiske ting der skulle ordnes, men ikke i dag. I dag var der kun "farvellet og på gensynet" tilbage.
Grådlabil er hvad jeg har været hele dagen - Om det har været en uskyldig sms, et ord eller et lille snøft fra en som ønskede ældstebarnet held og lykke på hendes rejse, så har jeg hele tiden kunne mærke, at det ikke ville vare længe enden min facade ville krakelere i atomer.
Turen over til CPH var plaget af kraftig regn og forholdsvis tæt trafik - Måske et meget godt billede på, hvordan mit humør også var. I lufthavnen undrede jeg mig over alle de glade mennesker - Var der dog ingen der kunne se, at om lidt skulle min verden forandres og jeg var på ingen måder klar??? Jeg var plaget af en masse forskellig rettede følelser. På den ene side var jeg jo glad og spændt på min datters vegne, men de mere egoistiske følelser var altså svære at holde i ave. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at JEG vil savne min datter det kommende år og det var da også denne følelse der passede sig mere og mere på jo nærmere vi kom sikkerhedskontrollen, hvor vi skulle give slip. Og her er det facaden smuldrede og alle andre omkring os blev ligegyldige. Jeg håber og tror på, at min datter ved og forstår, at mine tårer og kram ene og alene skyldtes mit kommende (egoistiske) savn til hende samt mit ønske om, at hun får sin livs rejse og en masse gode oplevelse, hun senere kan hive op af bagagen i form af gode minder - Jeg er i hvert fald ikke i tvivl. Faktisk skyldes jeg en stor tak til den cph-medarbejder der ledte min datter ind i express-kontrollen på trods af, at hun ikke var berettet til dette - tror godt at han kunne se, at jeg ikke kunne rumme mere;-). Her vil jeg lige tilføje, at min datter tog det hele i stiv arm både mine følelsesmæssige udbrud og hendes egen nervøsitet og spænding.
Som vi stod der ved sikkerhedskontrollen og så vores datter gå igennem, gik det med et op for mig; Det er ikke kun mit barn - Min første fødte - vi sender afsted i dag. Det er så sandelig også et ungt menneske med mod og lyst på livet. Et menneske jeg har været med til at forme. Et menneske jeg er utrolig stolt af.

Held & Lykke på din rejse
Knus Mor

Et hurtig billede taget lige inden sikkerhedskontrollen

mandag den 25. august 2014

Til en ganske særlig person...

På det seneste har vi været til et par fødselsdage. Jeg er desværre sådan en som altid bliver overrasket over, at vi ikke har nogle kort liggende som kan vedhæftes gaven. Gang på gang har jeg stået på hoved i mit "krea-værelse" for at finde en løsning - Nogle gange med et mere heldig udfald end andre;-). Nu har jeg fundet en løsning på mit problem - Det er i hvert en løsning jeg vil bruge til festligheder den kommende tid. Inde på Tagxedo kan man lave sine helt egne kort. Man indsætter selv tekst, vælger figur/form, farve og når man så er tilfreds, så er det bare at printe. En god, nem og gratis løsning:-).
Det er selvfølgelig ikke bare kort man kan lave. Jeg har også planer om at lave nogle navnetavler til drengenes værelser samt en fint billede til min mand og måske også mig selv;-).

Her er de tre kort, jeg indtil videre har lavet.

torsdag den 21. august 2014

Instagram be like #1

Som tidligere skrevet har jeg været bloggen en lille smule udtro med Instagram. Det blev dog kun til en kortvarig affære som aldrig nåede de helt store højder. Men derfor vil jeg nu alligevel gerne komme med mine erfaringer og oplevelser - Det bliver til en lille føljeton under titlen "Instagram be like" og hvorfor ikke lægge ud med et selfie? Og selvfølgelig må det gerne kryddes med en masse hashtags;-).
Først en kort beskrivelse af, hvad et selfie er;
"Selfie er et udtryk for at tage et typisk uformelt fotografisk selvportræt, som man har fotograferet med et håndholdt digitalkamera ellermobiltelefon. Selfies bliver især brugt af teenagere og kendte personligheder." Nupset fra Wikipedia

#Følermigsomenteenager eller #måskeenberømthed
Glemmer for en stund, at jeg "bare" er #enheltalmindeligkvindeogmortilfem
#nomakeup #udenfilter

onsdag den 20. august 2014

Det der med pengegaver

Uffh hvor kan jeg have det svært med pengegaven. Synes det er jordens kedeligste gaver at give (den er selvfølgelig dejlig at få;-)). Penge i en flad kuvert - Ja det er bare en flad fornemmelse (igen snakker jeg om pengegaver med mig som giver;-)). Når jeg giver gaver vil jeg gerne vise modtageren, at jeg har tænkt på vedkommende og gjort mig nogle overvejelser i form af valg af gave. Alt dette kan jo også komme til udtryk ved pengegaver, men ofte har jeg valgt den "nemme" løsning med kuverten og stået med den flade fornemmelse efterfølgende - Det ville jeg gerne have gjort lidt bedre.
I foråret stod vi og skulle til konfirmation med vores nære venners datter. Hun ønskede sig penge som de jo så ofte gør i den alder. I stedet for et telegram, gik jeg lidt i tænkeboks og fandt på at hun selvfølgelig skulle have en pengeblomst. Blomsterne blev foldet af dollar-sedler, da konfirmanden stod og skulle på en rejse til New York. Penge-blomsterne er viklet på en kunstig blomst fra IKEA - hvilket teenager gider da også have en ægte blomster, den kræver jo vanding og en helt MASSE andet:-D. "Jorden" til planten er bolsjer med teksten konfirmand 2014 indeni. En pengegave som faldt i ret god jord og som jeg var rigtig godt tilfreds med og havde en god fornemmelse både da jeg lavede den og vi gav den:-).
Så nej, pengegaver behøves bestemt ikke at være kedelige og upersonlige. 



mandag den 18. august 2014

Gips!!!!

Så gik der lige tre måneder, hvor jeg ikke har været forbi hverken min egen blog eller andres. Hvordan kunne det lige ske??? Her kunne jeg passende komme med en masse undskyldninger, men vil dog undlade dette og bare konstatere, at pausen har været tiltrængt. Den seneste måneds tid er lysten til at blogge langsomt men sikkert kommet tilbage og jeg glæder mig rent faktisk til at komme i gang igen:-). I de tre måneder der er gået, har jeg ikke bare lagt bloggen på is - Nej jeg har også vendt den ryggen og har kigget efter alternativer. Jeg har fløjtet (hmm staves det sådan?) Instagram. Det blev dog kun ved fløjten, da jeg må erkende, at jeg bestemt ikke er til hurtige og overfladiske forhold - Jeg mangler simpelthen noget af personen bag billederne. Heldigvis er der plads til os alle og det er da også skønt at blive bekræftet i, at man i bund og grund er et "blogmenneske". Så bloggen har ventet tålmodig på, at jeg igen kom til fornuft. Den bærer ikke nag, men står klar med åbne arme og er klar til at starte hvor vi slap - Det håber jeg også, at I er;-).

Håber I har haft en god sommer - Det har jeg nemlig:-)

mandag den 12. maj 2014

Tamagotchi

For snart mange år siden faktisk i slutningen af 90'erne havde jeg min egen Tamagotchi... Eller det vil sige min datter havde en, men det var vist mig, der passede dette virtuelle kæledyr mest;-). Måske du kan huske dem? Så kan du godt forberede dig på et glædeligt gensyn (jeg blev i hvert fald helt nostalgisk ved gensynet), for de er nu kommet tilbage. Lige som i 90'erne skal Tamagotchi'en også passes og plejes nu - Den skal stadig have mad, kæles og leges med. Så i dag kommer Tamagotchi'en med alle de gamle velkendte funktioner, men ikke nok med det, så er der kommet en masse nye funktioner til, så man kan have interaktion mellem flere forskellige tamagotchi'er. Børnene synes det er toppen at tekste og "bumpe" med andre tamagotchi'er - I må ikke spørge mig om, hvad det betyder, for modsat i 90'erne har flere af mine børn nu en alder (anbefalet alder 5-10år), hvor Tamagotchi'en er et hit, så det er yderst sjældent, at jeg får lidt alenetid med husets nye bedårende "kæledyr";-).

Heldigvis er Tamagotchi'en ligeglad med om neglene er rene - Den er bare glad og tilfreds med lidt opmærksomhed;-)

Dette indlæg er sponsoreret og jeg har modtaget det afbillede produkt til testning. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at ord og meninger er mine egne;-).

onsdag den 30. april 2014

Fokus på familien

Lige nu kører SOS Børnebyerne en kampagne inde på facebook. Kampagnen går ud på at få danskerne til at tænke over betydningen af at have en familie - uanset formen. I erkendelse af hvor vigtig en familie er og for at fejre den har SOS Børnebyerne en konkurrence kørende, hvor man kan uploade et billede af en eller flere personer, der symboliserer familie for dig. Billedet uploades til facebook-siden sammen med en beskrivelse af, hvorfor du netop har valgt dette billede - Afslut med hashtagget #SOSFamiliepris, så deltager du i konkurrencen om flere lækre præmier og ikke mindst hovedpræmien som er en miniferie i LEGOLAND. Men skynd dig - Sidst frist for deltagelse er i dag (30/4)! 

Jeg synes endelig at idéen er rigtig god og jeg havde også tænkt mig at deltage i konkurrencen, men da jeg så sad og kiggede billeder i gennem for at finde det helt rigtige, fandt jeg nedenstående. Det rummer jo ingen personer og er derfor ikke egnet i konkurrencen... Men billedet betyder bare så meget for mig og symboliserer helt klart familie for mig. Idéen til motivet er tænkt af ældstebarnet, som i al hemmelighed fortalte idéen til hendes far (det skulle være en gave til Morsdag;-)). Samtalen blev desværre overhørt af en af de yngre brødre, som straks gjorde tanke til handling og stolt kom og fremviste resultatet. Efterfølgende var der nogen tristhed og sure miner børnene i mellem, men ikke mere end vi kan grine af det i dag;-) - En familie jo holder sammen. Og netop derfor tænker jeg, så meget familie, når jeg ser nedenstående billede.


Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Jeg er af SOS Børnebyerne blevet gjort opmærksom på kampagnen, men får absolut intet for at skrive om det her på bloggen... Udover at jeg forhåbentlig kan være med til at sprede det gode budskab her på falderebet:-).