mandag den 19. december 2011

Julebag med opskrift



Jeg har været i gang med endnu en portion af småkagerne med bolsjer i midten. Denne gang har jeg dog undladt hullet til ophæng - Det kan simpelthen ikke svare sig med den fart de bliver spist på;o). I processen fandt jeg så også ud af, at der er stor forskel på bolsjer. Da kagerne skulle laves anden gang, havde jeg købt en pose bolsjer fra Lidl og de gav et meget bedre resultat end de andre bolsjer som jeg brugte første gang - Så en varm anbefaling her fra:-).
Jeg har lavet småkagerne af 2 forskellige dejtyper, men man kan vel engenligt bare bruge den dej man bedst kan lide (så længe det er en dej der bevarer den udstukket form og ikke hæver op). I får nu opskriften på begge småkager, så kan I jo selv vælge en af dem eller måske en helt tredje;o).

Opskrift 1:
175g mel
75g smør
3spsk sukker
1 æggehvide
2 spsk appelsinsaft
bolcher

Smør gnides ind i melet og resten tilsættes. Ælt dejen let.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og udstik kagerne. Stik midten af kagerne ud med en lignende udstiksform i mindre størrelse eller udstik blot en cirkel.
Hvis kagerne skal bruges til ophæng laves nu et hul i toppen med et grillspyd
Kagerne lægges på bagepladen (husk bagepapir;o)) og bages 4min. i en 180grader forvarmet ovn.
Tag kagerne ud af ovnen og fyld bolsjer i midten af dem.
Kagerne bages yderlig 10min til de er gyldne, og bolsjerne er smeltet og har udfyldt hullet.
Tag kagerne ud og stik et grillspyd i hvert af ophængshullerne for at åbne dem (hvis de altså har huller til ophæng;o))
Lad kagerne køle af og stivne på bagepladen.

Opskrift 2:
Dette er bare en opskrift på sukkerkager:-)
200g sukker
200g smør
1 æg
400g mel

Det hele røres sammen og så er fremgangsmåden ellers den samme som beskrevet i opskrift 1.


Jeg har prøvet at lave kagerne med hele bolsjer og med knuste og jeg synes det er lettest at arbejde med de knuste samt at dosere den rette mængde i hullerne. Men det er vel et spørgsmål om temperament;o).


Det er ikke længe siden, at jeg efterlyste nogle miniature udstiksforme fra Netto. Heldigvis var der en venlig sjæl, der meldte sig på banen og jeg (og børnene;o)) har allerede haft stor fornøjelse med dem.

9 kommentarer:

  1. Ej hvor smart ;0)det har jeg aldrig set før.
    Tak for hjælp med regnbuekagerne, har lige bagt en portion til skolen imorgen ;0)

    SvarSlet
  2. Ej hvor er det altså en sjov ide, det vil jeg se om jeg ikke kan få tid til at prøve.
    Er det den pos med bolchr fra Lidl med de små indpakkede bolcher, til 30-35 kr pr. pose?

    SvarSlet
  3. De er altså bare så flotte de kager. Blev glædeligt overrasket over at de umiddelbart lyder lettere at lave end de ser ud.
    Glædelig jul.
    Vh Tina/www.frkschmetterling.blogspot.com

    SvarSlet
  4. wauw hvor er de altså smukke ...
    det har jeg aldrig set eller smagt :Op...
    det må helt sikkert prøves en gang
    :O)
    knnus♥

    SvarSlet
  5. Jubii. Tusind tak fordi du nåede det inden juleaften. Vil fluks i morgen handle ind og se om det her i huset kan svare sig at lave huller til ophæng:-) Glædelig jul fra Karina/Fridutte

    SvarSlet
  6. Dejligt at de bringer fornøjelse i hjemmet :)

    Tror da også lige det er en opskrift der skal afprøves, det lyder ret spændende :)

    SvarSlet
  7. Julie: Det var så lidt - Håber kager vakte lykke i skolen. Flotte var de i hvert fald:-)

    Charlotte: Ja det er den pose og den er ret stor. Jeg gjorde den fejl at knuste alle bolsjerne på en gang. Der var til rigtig mange kager;o)

    Tina: Det er nemlig rigtig dejlig nemt:O)

    Marianne: Tusind tak skal du have:)

    Karina W: Håber de også bliver et hit hos jer:-)

    Bambis: Tak for din indsats og dine mails - Pas på at jeg ikke tage dig på ordet om at finde flere ting til mig i Netto;o)

    Glædelig jul til jer alle<3

    Kh. Louise

    SvarSlet
  8. Sikke flotte kager. Og så endda med en simpel fremgangsmåde. Tror desværre ikke jeg når det inden jul... Men de kan da også laves efter jul, ikke? :-) Glædelig jul til dig og dine.

    SvarSlet
  9. Tænkte på dig da jeg fandt dette indlæg.
    http://happyfind.typepad.com/happy_find/2011/09/halloween-cookie-cutters.html

    Så kan du lave dine helt egne udstikkere.
    Håber du har haft en god jul.

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)