mandag den 13. april 2009

Alting får en ende.....

Det fik påsken 2009 også og sikke en påske det har været. Fantastisk vejr, masser af familiehygge og tid til hinanden og alle vores projekter.

Tirsdag drog de 2 store af sted til Randers, hvor de har tilbragt 5 dejlige dage og oplevet en masse. Allerede onsdag tog vi voksne og de 2 mindste til den anden ende af landet nærmere bestemt Falster, hvor den også stod på familiehygge og en tur til den lokale zoologiskehave.


Gederne var et STORT hit.

Herudover blev det også til et besøg på golfbanen, hvor kolde sodavand og fadøl blev nydt på den (ifølge nogen;o)) solvarme terrasse.
Hjemvendt til "Hotel Falster" blev vi trakteret med en overdådig påskefrokost, hvor der var alt hvad hjertet og ikke mindst maven kunne begære.

Nå men det blev endelig søndag, hvor de 2 savnede børn skulle hentes hjem. Gensynsglæden var stor, kan I tro.
Igen blev vi mødt af et overflødighedshorn af lækkerier i form af et veldækket påskebord. Desværre bliver maven bare mæt før øjnene.
Man skal jo passe på figuren også selvom det er påske, så det gode vejr blev benyttet til en dejlig gåtur til Doktorpakken.

Far og datter nyder at være sammen igen.

Sådan en chance skal man da ikke lade gå fra sig, så selvfølgelig skulle træet bestiges.

I dag har den så stået på færdiggørelsen af nogle af påskens planlagte projekter. Der skulle bla. sættes en ventilator op ude på badeværelset. En rigtig mandeopgave som var planlagt ned til mindste detalje.
Desværre måtte den lånte boremaskine lade livet:-(

Så kom der hul igennem og den sidste finish blev færdiggjort inden aftenmaden blev serveret.
Det var vores påske 2009 og vi har nydt den:o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)