søndag den 28. august 2011

En hurtig gave...

Valdemar skal i dag ned til et hold venner, som har haft fødselsdag her for nylig. Børnene er ved at ha' nået den alder, hvor de primært ønsker sig penge, så de selv kan spare op til lidt dyrere ting. Jeg synes det er lidt småkedeligt "bare" at give penge, men føler mig også en lille smule fantasiforladt; For hvad skal jeg ellers give dem? og jeg vil jo gerne have, at de bliver glade for gaven:-). For at krydre gaven lidt, har jeg her til formiddag lavet et par mobilvedhæng med deres navne. En hurtig, nem og billig gave:-).

Navneskilte som mobilvedhæng

lørdag den 27. august 2011

Pøllepude - Gør det selv!

Flere har spurgt om, jeg ikke ville lave en DIY på mine pøllepuder... Selvfølgelig vil jeg da det, så nu kommer den:-). Jeg beklager på forhånden den ringe kvalitet af billederne, men de fleste er taget en sen aften. Kender I det der med, at man er så optaget af den kreative proces, at man nærmest glemmer alt omkring sig? Det skete for mig:o) - Jeg har glemte desværre at tage nogle billeder et enkelt sted, da syningen bare kørte der ud af, men jeg håber vejledningen på puderne alligevel er nem at gå til.... Ellers må I sige til:-).

Jeg tager udgangspunkt i min monteringspuder, som måler 40cm i længden og det runde endestykke har en diameter på 15cm. Selve pudens omkreds er 49cm. Denne DIY kan selvfølgelig bruges til puder som har andre mål, så skal du bare huske at tage forbehold for det, når du klipper stoffet;o)

1. Jeg har valgt, at mine puder skal bestå af 8 striber. Pudens længden på de 40cm deler jeg derfor med 8 (40/8=5). Og da pudens omkreds er 49cm, skal hver strimmel stof være 7x51cm incl. sømrum. Strimlerne rives eller klippes, alt efter hvad du har det bedst med:-).

2. Til endestykker har jeg lånt en passer fra en af børnene, så jeg kunne tegne en skabelon af en cirkel med en diameter på 16cm - Det vil sige, at de 16cm er incl. sømrum. To endestykker klippes i det valgte stof.

3. Her ses mine 8 stofstrimler og 2 endestykker

4. Så er det bare med at komme i gang med at sy. Strimlerne syes sammen ret mod ret (Jeg har taget overlockeren i brug, men en symaskine kan selvfølgelig også gøre det:-)).

5. Fortsæt med at sy strimlerne sammen ret mod ret til du har syet dem alle sammen. Herefter har jeg valgt at overlocke alle kanterne.

6. Nu bliver det måske tydeligt, at jeg er autodidakt ud i syningens kunst. Jeg har ingen idé om, hvordan man syr en lynlås professionelt på, men denne måde fungerer fint for mig;o).
Lynlås hæftes med nåle fast på stoffet ret mod ret som det ses på nedenstående billede.

7. Med lynlåstrykfoden syes en ligeud-sting tæt på selve lynlåsen.

8. Lynlåsen "vendes", så den side/snip af lynlåsen du lige har syet ligger ind under stoffet (se billedet, så er det vist nemmere at forstå;o)). Herefter syes igen med hjælp af lynlåstrykfoden en pyntestikning ned langs lyslåsen. Punkt 6, 7 og 8 gentages med den anden side af lynlåsen og stoffet.

9. Nu skulle pudens betræk gerne se sådan ud:-)

10. Så er det kun endestykkerne, der mangler at blive syet på og det er her jeg desværre glemte alt om kameraet - Sorry! Men endestykkerne syes på betrækket ret mod ret - Så forhåbentlig ingen ko på isen der:-). Jeg plejer at hæftet endestykket til stoffet med fire nåle, så jeg er sikker på at det passer.

Vupti så er puden (eller puderne;o)) færdig

God fornøjelse!

fredag den 26. august 2011

Valget 2011

Så er valgkampen skudt i gang (det har den måske nok været længe, men nu er det officielt) og jeg håber da, at alle folketingskandidaterne har taget sig tid til at studere den blomsterfrise, som pryder Vandrehallen inde på Christiansborg. Det er sindsyg god humor og på samme tid god lærdom til vores folkevalgte:-D.
Billederne er taget i forbindelse med en rundvisning på Christiansborg her i sommerferien. Inden besøget var børnene mildest talt lidt skeptiske, men blev heldigvis positiv overrasket.

Hmm nogle gange fornemmer man en vis træghed inde på Christiansborg;o)

Der trygges drøv og de beslutninger som kommer ud er nogle gange til at lukke op og s**** i;o)

Krydser fingre for, at dem som kommer til at sidde i folketinget i de kommende fire år også tager deres ansvar alvorlig!

Så sandt så sandt!

Måske Helle Thorning lige kan få denne med på vej;-D

Håber vi får en god valgkamp og så bliver det spændende at se, hvem som skal sidde på taburetterne efter d.15/9

Body Worlds

På vores københavnertur aflagde vi også Experimentarium et besøg. De havde udstillingen "Body Worlds" kørende - Ja det har de faktisk lidt endnu, så hvis du endnu ikke har set den, kan du nå det frem til d.4/9. Udstillingen er meget fascinerende både for børn og voksne og kan sætte en masse tankevækkende og sjove samtaler i gang. Min nevø på 3½ var med os der inde og det er altså lidt sjovt som børn kan se noget andet i tingene end vi voksne - F.eks. snakkede han meget om den ostemad med syltetøj, han kunne se... Det var så en nyre:-D. Men en helt i gennem fantastisk udstilling som jeg længe havde ønsket at se. Jeg synes det er stort, at nogen donerer deres kroppe til sådan et formål... Til at gøre alle os andre opmærksom og klogere på vores fantastiske kroppe. 

Et lille snapshot fra udstillingen
Bemærk venligst det lille skilt på væggen - Det havde jeg selvfølgelig ikke set inden billedet blev taget, så dette er mit første og eneste billede fra udstillingen:-)

Ud over at se "Body Worlds" fik vi også prøvet kræfter med alle Experimentariums øvrige udfordringer. En stor legeplads for både børn og voksne. Børnene gav den max gas og fik virkelig syn for sagen for hvad deres fantastiske kroppe kan udrette - apropos ovennævnte udstilling;o).



torsdag den 25. august 2011

Feriekage...

...Eller fredagskage - Ja kært barn har mange navne, men sagen er den, at min mand ikke havde kage med på arbejdet inden han gik fra på sommerferie. Oh hvilken synd;o) - Det må der straks rettes op på! Først spurgte han om jeg ikke ville bage en kage som han kunne have med - bare en bradepandekage. Et par dage senere ændrede han dog mening og ville gerne have cupcakes med. Så cupcakes it is:-). Jeg gik dog fra idéen med at pynte dem med frosting. Ved ikke hvor lækre de er, når frostingen er kommet på aftenen i forvejen og udsat for en længere transport og sikkert en formiddag udenfor køl på kontoret??? Derfor besluttede jeg mig for at pynte kagerne med fondant og royal icing. Planen var at lave firmaets logo - Det blev dog ikke helt som det billede jeg havde i hovedet, men mon ikke kollegaerne godt kan se, hvad det forestiller? Og hvis ikke, så skidt pyt med det - Det skal jo bare spises;o). Selve kagerne er lavet af en vanilje-citron og en red velvet dej - 12 af hver. Min mand mener ikke at der kommer så mange på kontoret i morgen, så resterne må bare komme retur og så er Disney-guffet redet - Win win situation;o).

Logo cupcakes!

Der blev en lille (læs; meget) royal icing tilbage efter kagepyntning, så det blev lige til 2 bageplader med sukkerblomster. Dem kan man aldrig få for mange af, vel;o)


onsdag den 24. august 2011

Kold og blæsende ...

Uanset om vi vil det eller ej, så går vi mod koldere tider. Koldere ja, men også hyggelige stunder med tid til en masse indendørs sysler. Jeg er gået i gang med at forberede mig og har derfor været i gang med at tegne og klippe i nogle ark krympeplast. Så er det nemt at hive frem en dag, hvor børnene ikke kan få tiden til at gå. Og jo de kunne selvfølgelig også godt selv tegne og klippe krympeplasten og det får de skam også lov til, men nogle gange vil de bare gerne farvelægge, så de hurtigst muligt kan få dem i ovnen og se dem krympe:o). Jeg har bestemt ikke noget i mod at gøre det arbejde - faktisk nyder jeg det så meget, at jeg også er kommet til at farvelægge nogle af de motiver som var tiltænkt børnene;o).

Frisklavet krympeplast:-D

Et lille lager til en kold og blæsende dag!

tirsdag den 23. august 2011

Lidt til kaffen...

Mit første forsøg på at pynte cookies med royal icing. Måske det mere ligner spejlæg end blomster?, men det var sjovt og jeg har bestemt lært noget af forsøget, så det skal helt sikkert prøves igen. Kagerne er tiltænkt aftenkaffen/the, men børnene har allerede været der for at prøvesmage og de mener vist, at det smager af mere sådan som de kredser omkring ude i køkkenet - Så måske rækker kagerne slet ikke til kaffetid???

Sugar cookies!