mandag den 1. juli 2013

BLOGLOVIN

Så er det i dag Google Reader lukker og slukker. Jeg vil blive glad, hvis du stadigvæk vil læse med og i ny og næ komme med din mening; -). Du kan melde dig som fast læser via blogloving ved at trykke på knappen over i højre side:-).

søndag den 30. juni 2013

Lidt har også ret...

Det er desværre ikke så meget jeg får lavet for tiden på den kreative front, men lidt har vel også ret;-)?

Jeg har dog fået broderet tekst på et cowboybukser til en teenager, som blev meget glad for resultatet:-)

Et par underbukser har fået broderet navn på som en lille gimmick - Håber modtageren blev glad for gaven...
Men nu er det snart ferie og jeg har hovedet fyldt af kreative idéer, som bare venter på at komme ud. Så mon ikke I snart kommer til at se mere fra min hånd;-)?

mandag den 24. juni 2013

Vi skal spise...

Kender I det der med, at man anskaffer sig en kogebog, forbi man synes, den indeholder en masse lækre retter??? Men når det kommer til stykket, så er det kun en eller to eller måske tre retter man jævnligt laver fra den pågældende kogebog... Det kender jeg selv alt til. Har masse af kogebøger i skabet, som stort set aldrig bliver brugt. Udover alle kogebøgerne har jeg også et virvar af opskrifter på løsblade og her er det skisme aldrig til at finde den opskrift, man skal bruge - Et sand kaos! Omkring årsskiftet besluttede jeg mig for, at nu skulle det være slut - Vi skulle simpelthen lave vores helt egen kogebog med alle vores favorit opskrifter. Vi har testet, afprøvet og leget en masse med de opskrifter vi allerede kendte - Tilføjet lidt, slettet noget og eksperimenteret en masse, for at gøre retterne til vores egne. Det har været en sjov proces og tilbage var der kun at få det hele samlet til en bog. Her var jeg så heldig, at Pixum tilbød mig at teste deres produkt.


Jeg må tilstå, at jeg er begejstret. Det var nemt og overskueligt at arbejde med den gratis fotobogssoftware, som jeg downloaded inde på www.pixum.dk, også selv om jeg aldrig har arbejdet med sådan noget før. Det var bare at lege med billeder, tekst, effekter, clip-art og baggrund. Og så var det ikke en gang nødvendigt at være online, imedens jeg arbejdede. Det kunne jeg vente med, til jeg var tilfreds med det endelige resultat.


Jeg har været meget spændt på at stå med vores egen kogebog i hånden og jeg må indrømme, at jeg har været meget utålmodig og synes ventetiden var meget lang. Men faktisk gik der kun en uge fra jeg bestilte til jeg nu står med bogen i hånden og det kan vel næppe kaldes for lang tid?


Jeg har allerede kigget bogen igennem flere gange og børnene ligeså og den hitter. Allerede nu er næste uges madplan faktisk fyldt ud. Børnene har fået lov til at vælge og har blandt andet valgt Hotdogs med nybagt brød, Boller i karry, Kartoffelpizza og retter med kylling og fisk. De glæder sig meget til at komme med ud i køkkenet og lave mad efter deres helt egen personlige kogebog. Ja jeg glæder mig også;o).


Først var det meningen, at kogebogen skulle have mad-billeder af alle opskrifterne. Men sådan er det ikke blevet. I stedet er bogen blevet krydret med en masse billeder af børnene, min mand og jeg (dog mest børnene;-)). Så kogebogen er ikke endt ud med at blive som jeg troede, men heldigvis er den blevet meget bedre.


Bogen har jeg inddelt i afsnittene; Morgenmad, Tilbehør, Salater, Tøm-køleskabet, Fast Food, Supper, Kylling, Fisk, Hovedretter og Lækkerier, for at gøre den mere overskuelig. Jeg har også nummeret siderne og lavet en indholdsfortegnelse, så det er nemt at finde lige præcis den opskrift, man søger.


På ovenstående billede ses eksempler på opskrifter fra kapitlet "Tøm-køleskabet" og nedenstående billede viser Fast Food retter.


I alt 125 opskrifter er det blevet til, så mon ikke vi nok skal finde inspiration den kommende tid, hvad enten det drejer sig om aftensmad eller mad til en hyggestund? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl.


Fik jeg sagt, at jeg er begejstret? Endda rigtig meget. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg bestiller en fotobog fra Pixum.


onsdag den 29. maj 2013

Første gang...

Der er en første gang for altid og nu har jeg også prøvet at handle på Den Blå Avis. Og med Den Blå Avis' nye app, som til med er gratis, bliver shopping jo nærmest en leg (hvis det da ikke allerede er det i forvejen;-)). Jeg har brugt timer på at søge i de mange annoncer, der er tilgængelig på app'en og har ved hjælp af søgefunktionen fundet en masse musselmalet porcelæn, jeg ville ønske stod i mit skab. Jeg har fundet de fedeste Lola Ramona stilletter, som jeg vil elske at gå sommeren i mod med. Jeg har fundet talrige annoncer med inspiration til sønnikes snarlige fødselsdag. Jeg har fundet en drøm af en mexicansk hængekøje (nedenstående billede), som jeg vil nyde at slænge min krop i, i den kommende sommer. Men hvad jeg er endt ud med at købe, vil jeg ikke røbe endnu, men når mit køb ankommer, så skal I selvfølgelig have det af se. Indtil da vil surfe videre på Danmarks største handelsplads og drømme videre om de køb, der kun er et enkelt klik væk:-). Men det er jo ikke kun køb, der er et klik væk - Det samme er salg. Så måske jeg skulle betragte app'en som en kærkommen anledning til at få sorteret lidt ud i gemmerne.... Så vil der jo også blive plads til nyt;-).

tirsdag den 28. maj 2013

Det er sommer, det er sol og det er søndag...

Eller sådan føltes det i hvert fald i søndages, da vi vågnede. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det var dejlig lunt udenfor (at vejret så slog om senere på dagen, det snakker vi om). Men vi kom i hvert fald i den dejligste sommerferiestemning og denne følelse blev bestem ikke mindre af, at vi fik lavet vores helt egen koldskål og bagt nogle kammerjunker - Mums siger jeg bare:-).

fredag den 24. maj 2013

My teddy bear

Ingen skal være i tvivl om, hvem denne bamse tilhører. Håber den vækker glæde hos sin nye ejermand og at de to får en masse hyggelige stunder sammen.


fredag den 17. maj 2013

Glad med glad på:-)

Jeg har været noget fraværende på bloggen og det skyldes ene og alene, at jeg netop har været oppe til den afsluttende eksamen med et intensivt Hgs-forløb. Eksamen gik godt, hvilket selvfølgelig smitter af humøret og glæden blev bestem ikke mindre, da jeg så, hvad manden min havde købt til mig i eksamensgave. Jeg er simpelthen så glad for min nye taske fra mærket AURA. Den er blød, lækker og ikke mindst rummelig. Glæder mig til at flashe den:-).