Kender I det der med, at man anskaffer sig en kogebog, forbi man synes, den indeholder en masse lækre retter??? Men når det kommer til stykket, så er det kun en eller to eller måske tre retter man jævnligt laver fra den pågældende kogebog... Det kender jeg selv alt til. Har masse af kogebøger i skabet, som stort set aldrig bliver brugt. Udover alle kogebøgerne har jeg også et virvar af opskrifter på løsblade og her er det skisme aldrig til at finde den opskrift, man skal bruge - Et sand kaos! Omkring årsskiftet besluttede jeg mig for, at nu skulle det være slut - Vi skulle simpelthen lave vores helt egen kogebog med alle vores favorit opskrifter. Vi har testet, afprøvet og leget en masse med de opskrifter vi allerede kendte - Tilføjet lidt, slettet noget og eksperimenteret en masse, for at gøre retterne til vores egne. Det har været en sjov proces og tilbage var der kun at få det hele samlet til en bog. Her var jeg så heldig, at Pixum tilbød mig at teste deres produkt.
Jeg må tilstå, at jeg er begejstret. Det var nemt og overskueligt at arbejde med den gratis fotobogssoftware, som jeg downloaded inde på www.pixum.dk, også selv om jeg aldrig har arbejdet med sådan noget før. Det var bare at lege med billeder, tekst, effekter, clip-art og baggrund. Og så var det ikke en gang nødvendigt at være online, imedens jeg arbejdede. Det kunne jeg vente med, til jeg var tilfreds med det endelige resultat.
Jeg har været meget spændt på at stå med vores egen kogebog i hånden og jeg må indrømme, at jeg har været meget utålmodig og synes ventetiden var meget lang. Men faktisk gik der kun en uge fra jeg bestilte til jeg nu står med bogen i hånden og det kan vel næppe kaldes for lang tid?
Jeg har allerede kigget bogen igennem flere gange og børnene ligeså og den hitter. Allerede nu er næste uges madplan faktisk fyldt ud. Børnene har fået lov til at vælge og har blandt andet valgt Hotdogs med nybagt brød, Boller i karry, Kartoffelpizza og retter med kylling og fisk. De glæder sig meget til at komme med ud i køkkenet og lave mad efter deres helt egen personlige kogebog. Ja jeg glæder mig også;o).
Først var det meningen, at kogebogen skulle have mad-billeder af alle opskrifterne. Men sådan er det ikke blevet. I stedet er bogen blevet krydret med en masse billeder af børnene, min mand og jeg (dog mest børnene;-)). Så kogebogen er ikke endt ud med at blive som jeg troede, men heldigvis er den blevet meget bedre.
Bogen har jeg inddelt i afsnittene; Morgenmad, Tilbehør, Salater, Tøm-køleskabet, Fast Food, Supper, Kylling, Fisk, Hovedretter og Lækkerier, for at gøre den mere overskuelig. Jeg har også nummeret siderne og lavet en indholdsfortegnelse, så det er nemt at finde lige præcis den opskrift, man søger.
På ovenstående billede ses eksempler på opskrifter fra kapitlet "Tøm-køleskabet" og nedenstående billede viser Fast Food retter.
I alt 125 opskrifter er det blevet til, så mon ikke vi nok skal finde inspiration den kommende tid, hvad enten det drejer sig om aftensmad eller mad til en hyggestund? Jeg er i hvert fald ikke i tvivl.
Fik jeg sagt, at jeg er begejstret? Endda rigtig meget. Det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg bestiller en fotobog fra Pixum.
waauw!
SvarSletHvor er det fantastisk. Det vil jeg helt sikkert overveje at give i gave til min mor, da hun også er virkelig god til at samle opskrifter (fra blade så vel som selvskrevne) som alle sammen ender i et skab!
Når jeg engang kommer så langt som til at eje nok opskrifter til en bog, skal jeg i hvert faldt lave en til mig selv!
Virkelig fin idé!!
eslublog.blogspot.com
Tusind tak for din søde kommentar <3
SletDen kogebog er helt og aldeles vidunderlig!! Og sikke en gave til eftertiden! WOW! Er helt vild med den!
SvarSletTak Lea <3. Jeg er simpelthen også helt vild med resultatet og bogen har allerede været i brug op til flere gange:-)
SletKh. Louise