mandag den 21. marts 2011

En dejlig gave

I dag har jeg fået en smuk personlig gave fra Lauriestrode, som led i denne blogleg. Gaven er et smukt armbånd, som emmer af forår med de lyse og klare farver samt sommerfuglene der skinner. Som en ekstra bonus er der 5 perler med bogstaver, som hver især symboliserer mine børn. Den gave har bare ramt så meget plet:).

Tusind tak for det smukke personlige armbånd!


Ps. Hvis du har lyst til at lege med, så kan jeg se, at der stadigvæk er ledige pladser her;o)

lørdag den 19. marts 2011

R**syg regel!!!

Okay indrømmet.... Jeg er stædig.... I et anfald af en mindre nedsmeltning forbød jeg alt fjernsynskiggeri og computertid her i weekend... Børnene har lidt, men fundet alternativ underholdning (trampolinen har været vel besøgt i dag). Jeg har lidt bigtime og for at fordrive tiden er jeg gået i gang med en større oprydning af mit kreaværelse (det var vældig tiltrængt og kræver som minimum også en stor indsats i morgen for at jeg har nået målet). Men hold fast hvor har jeg haft småondt af mig selv og har flere gange gået som katten om den varme grød, men jeg har holdt ud (det ville dælme også være pinligt, hvis børnene greb mig med hænderne i kagedåsen aka computeren på skødet;o)). Men men men ingen regel uden undtagelse. Nu sover børnene, computeren er tændt og jeg får dækket mit behov. Var der nogen, der sagde snyd??? Nej vel;o)

Ha' en god aften!

torsdag den 17. marts 2011

Give away:)

Hmm bumbumlum skal man have en anledning for at lave en lille give away? Måske jeg skulle fejre, at der nu er over 200 dejlige mennesker, som har meldt sig som faste læsere her på bloggen? Ja det tror jeg, at jeg vil fejre. Så her kommer en lille give away til alle jer dejlige mennesker derude:). Det eneste du skal gøre for at deltage, er at lægge en kommentar til dette indlæg (du er selvfølgelig hjertelig velkommen til at linke;)). Vinderen trækkes d.28/3, hvilket helt tilfældig også er min fødselsdag;o).


Præmien er en fleecejakke i børnestørrelse med navnebroderi og evt. et motiv (det er ikke altid, at jeg er lige gode venner med mit broderiprogram, så nogle motiver kan drille så meget, at jeg bliver nød til at droppe dem). Jeg tager mig den kunstneriske frihed, at det er mig som vælger skrifttype og farve på tråden;).

Eksempler på jakker jeg tidligere har lavet!

Jakken kan vælges i en af disse farver og størrelser;
Sort str.1½-2år(str.92), str. 3år og str. 4år
Mørkegrå str.2-3år(str.98), 3-4år(str.104), 4-5år(str.110) og 6-7år(str.122)
Blå str. 2år og str. 3år
Lyslilla str. 3år, 4år og str. 5år

Håber I har lyst til at lege med:o)

onsdag den 16. marts 2011

Fiskehotel

I forlængelse af mit tidligere indlæg sætter jeg nu et fiskehotel til salg. Det er købt i januar i år, men vi (læs; jeg) blev hurtig fascineret af fisk - Kan bruge timer på bare at kigge på dem:). Derfor blev fiskehotellet skiftet ud med et noget større akvarium. Fiskehotellet sælges for 200kr, så hvis sådan et fiskehotel er noget for dig, så sig endelig til:). Du kan evt. læse mere om fiskehotellet her.

Familieforøgelse..

Det var ventet, men alligevel var jeg total uforberedt. I nat har vores ene platy nemlig fået sig en unge (unger??? måske nogle er blevet spist???). I morges, da jeg kiggede til fiskene, svømmede en lille bitte unge omkring. Jeg fik hurtig sat et plastik kar ned i akvariet og ungen over i det. Så kan den gå i fred for de andre fisk og vokse sig stor uden fare for at blive spist. Jeg er helt op at køre og synes det er vildt spændende - man kan vist godt fornemme, at det er første gang vores fisk har ynglet;o).

Den lille bitte fisk, som af børnene har fået navnet Mickey Mouse:)

tirsdag den 15. marts 2011

En duft af...

Lavendel spreder der sig i huset. Især hver gang jeg går forbi et ganske bestemt sted i stuen. Der står nemlig et par jordbær og pynter, imedens de udsender den dejligste duft som jeg forbinder med sol, sommer og varme. Lige hvad jeg trænger til på sådan en lidt kold og småblæsende dag.

Billederne er taget her i weekenden, hvor foråret for alvor tittede frem!


mandag den 14. marts 2011

Stjerneskud

Stjerneskud er noget af det mest smukke og fascinerende, jeg ved. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set et på stjernehimlen... Men heldigvis findes sådan nogle stjerneskud også blandt mennesker. Ej sådan en sammenligning er skisme da helt hen i vejret - Et stjerneskud brænder jo relativt hurtig ud og den person jeg tænker på, har bevidst at hun er langtidsholdbar og langt mere end det. Hun er en stor (i overført betydning;o)) og rummelig person, som igen og igen kommer på nye kreative påfund. Ligesom stjerner er smukke og fascinerende, er denne person det også. Jeg tror nok, at personen er vild med stjerner, så jeg håber også, at hun vil synes om den notesbog, jeg netop har sendt til hende.... For der er ingen tvivl om, at hun har STAR Quality!