fredag den 4. februar 2011

Hvor stor er.....

Sundhedsplejersken har været forbi og kunne konstatere, at mindstemanden er i fin trivsel. Han tager ikke længere på i samme fart som en flodhesteunge, men har trods alt nået en kampvægt på 9,1kg fordelt på 75,5cm. Sigurd er stadigvæk yderst mild og veltilpas især når han kører noget indebords eller bliver underholdt af sine ældre søskende. I en alder af 10 måneder har han nu skippet eftermiddagsluren, så nu er han nede på en enkel - Den er til gengæld også dejlig lang;o). Hmm hvad er der ellers at sige??? Han ligner jo trods alt meget alle andre små børn på 10 måneder. Han kommer rundt, rejser sig ved ting og er også begyndt at gå langs tingene, så intet (absolut INTET) er i sikkerhed for hans nysgerrige hænder. Jeg stornyder det - Nyder virkelig den feedback han er begyndt at give. Der skal ikke meget til førend hans ansigt flækker på langs og et kæmpe smil bryder frem.... Og det smitter. Så lav en god dag derude:)


Hvor stor er Sigurd?
Såååå stor er Sigurd:)

Forårsfornemmelser...

Måske er jeg blevet skubbet i gang af det snart kommende forår eller også er jeg bare blevet ramt af alt den sygdom, som florerer i øjeblikket. Jeg er i hvert fald gået i gang med noget uvant.... Noget som måske nok har trængt i laaang tid.... Noget som jeg hvis nok sprang over sidste år.... Nu er jeg ikke den store tilhænger af, at bestemte ting skal gøres på bestemte tidspunkter. Men altså jeg trænger til lys, luft og varme. Derfor er jeg også gået i gang med en forårsrengøring, så selv den svageste solstråle kan trænge ind i den fjerneste krog, når nu foråret snart kommer. Jeg får i min iver fundet en masse ting som jeg ikke længere har brug for. De vil løbende blive sat til salg i min lille butik, så kig endelig forbi - Måske er der noget som du kan bruge:). I dag har jeg f.eks. lagt noget flere bøger og et gør-det-selv kit til en slyngevugge der ind.

torsdag den 3. februar 2011

Bogudsalg!!!

Lige som boghandlerne holder jeg også bogudsalg.... Dog i et noget mindre omfang;o). Så kig fordi min lille butik og se om der er noget som kan friste:).

onsdag den 2. februar 2011

Skyldig???

Hvad !*#&§ har jeg nu lavet??? Det var den tanke, som strøg igennem mit hoved, da jeg her i morges blev stoppet af politiet. Med det samme jeg så de blå blink i bagruden, følte jeg mig straks skyldig og var sikker på, at foden havde hvilet lidt for meget på speederen. Nå men jeg fik bilen kastet ind til siden, slukket den, blev så nød til at sætte strøm til den igen, for ellers kunne vinduet ikke rulles ned;o). De 2 betjente kom hen til vinduet og beder om at se mit kørekort. Jeg får det fundet frem imedens jeg med bævrende stemme får spurgt om jeg har kørt for stærkt. Det har jeg nu ikke, men de vil gerne vide om bilen er indregistreret i mit navn. Hmm mener den står i min mands navn??? Jeg bliver bedt om at vente imedens de lige tjekker oplysningerne Kort tid efter er de 2 betjente tilbage ved mit vindue, rakker mig mit kørekort og ønsker mig en god dag. Hvad f***** skete der lige der? Jeg har fået lov til at køre videre på trods af, at jeg havde dømt mig selv skyldig i for høj fart, måske havde jeg påkørt en uden at vide det, måske havde nogen "lånt" bilen og brugt den til noget ulovligt (Sikke en fantasi, hva'?:o)). Om intet andet så var der 3 drenge i bilen, som fik sig en kæmpe en på opleveren;o).


Ha' en god dag:)

søndag den 30. januar 2011

Der blev heppet...

Og heppet, råbt og jublet, men lige lidt hjalp det. Men sølv skal man da heller ikke kimse af. Super godt gået drenge - Tillykke med det!

Håndbold på første parket!


Franske biscuits

Har efterhånden ændret så meget på "min" opskrift til Italienske Biscotti, at navnet med rimelighed også kan blive ændret til Franske Biscuits. De er såååå lækre og skal spises senere i dag, imedens de danske håndbolddrenge forhåbentlig æder sig igennem det franske forsvar og sikre en sikre en sejr til Danmark:).

Mums!

fredag den 28. januar 2011

Dobbeltbookning...

Symaskinen var ellers lige blevet støvet af efter længere tids stilstand. Efter en hektisk december er lysten til det kreative kommet tilbage. Den spirende kreativitet er så sandelig også blevet kickstartet af, at der skulle produceres noget til Fyns Fedeste Forårsmarked, hvor jeg havde store planer om at deltage med en stand. Disse planer varede kun til jeg fik kiggede i min kalender og kunne se, at lige netop den weekend allerede var booket. Misforstå mig endelig ikke, for det jeg skal den weekend er noget både jeg og hele familien har set frem til, men derfor er det alligevel lidt noget ØV, for jeg ville jo rigtig gerne være begge steder.
Nå men intet er vel så skidt, at det ikke er godt for noget.... Men må da sige, at jeg er i ualmindelig god tid til årets julemarked;o).

Nedenfor ses de forklæder som jeg allerede havde fået igennem maskinen inden fadæsen gik op for mig. Heldigvis er lysten til det kreative der stadigvæk:).