mandag den 22. februar 2010

Ugle - Gør det selv!

Flere har spurgt mig om, hvordan jeg har lavet ugle-pude, så her kommer der en udførlig vejledning. Jeg vil dog starte med at beklage, at jeg har slettet alle de billeder jeg har haft liggende på min computer af skabelsen af uglen:o), så jeg har været nødsaget til at bruge nogle billeder, jeg allerede har brugt her på bloggen tidligere. Men mon ikke det går alligevel;o).

Selve skabelonen til uglen er hentet her. Jeg har forstørret den op til dobbelt størrelse inden jeg printede den ud eller det vil sige; Jeg lagde et stykke papir over skærmen på den bærbare og tegnede af, da jeg var for doven til at bevæge mig ud for at tilslutte computeren med printeren:o). Dovenskaben længe leve!

Herefter tegnes delene til uglen over på vliesofix. De forskellige dele klippes groft ud som det ses på billede 1.
Så er det i gang med at udvælge det stof, man ønsker at bruge til uglens forskellige dele. Mine stofvalg ses ligeledes på billede 1. Her er de dog ustrøget:o). Det er vigtigt, at stryge stofstykkerne inden man går videre, så der ikke kommer grimme folder i den færdige ugle.

Billede 1

Ugledelene, som du lige har klippet groft ud i vliesofix, stryges nu på vrangsiden af de udvalgte stofdele - se øverste kvadrat på billede 2. HUSK at vende limsiden af vliesofixen ned mod stoffet og IKKE op i mod strygejernet. Nu er vliesofixen limet på stofdelene. Herefter klippes delene nu ud efter de optegnede streger - se nederste kvadrat på billede 2. Brug IKKE din stofsaks, hvis du vil bevare den skarp;o).
Papiret pilles nu af vliesofixen af den del som skal ligge nederst i den færdige applikation - I dette tilfælde uglens krop. Uglens krop stryges så på et nyt stykke stof - Jeg har valgt at bruge (hvid) lagenlærred, da det er relativt billigt:o). Sådan går man videre med de dele som skal ligge næstnederst osv. - i dette tilfælde vingerne og herefter uglens hoved, hvorefter fødder, øjne og ørerne kan stryges på. På det aflange billede på billede 2 er uglens krop, vinger og hoved ved at blive strøget på.

Billede 2

På billede 3 er hele uglen ved hjælp af strygejernet blevet limet fast til lagenlærredet.

Billede 3

Uglen er nu klar til at få sting på. Jeg har valgt en smal applikationssøm - Den kan muligvis anes ved uglens vinger på det øverste billede på billede 4? Man kan også vælge en tæt zigzag-søm, hvis man ønsker et lidt grovere look.
I nederste venstre hjørne ligeledes på billede 4 ses uglen efter jeg har syet rundt om alle uglens dele.
Nu er uglen klar til at få en bagside på. Dette har jeg ikke noget billede af, men processen er ret enkelt. Jeg har klippet et stykke stof af samme type som uglens fødder - Det står dog en frit for, at vælge noget andet stof som man finder passende;o). Bagstykket til uglen er klippet ud, så det er lidt større end selve uglen. Uglen og bagstykket syes nu sammen ret mod ret - Det er ret nemt at se, hvor man skal sy, da man bare skal følge ydresiden af applikationssømmen som tydelig kan ses på vrangsiden. Efterlad et lille hul som uglen kan vendes igennem.
Det overflødige stof klippes væk, så sømrummet ikke er for voldsomt og uglen vendes nu igennem førnævnte hul og skulle gerne se nogenlunde ud som den i nederste højre hjørne på billede 4.

Billede 4

Uglen stoppes ud med fyld. Jeg har brugt dejligt blødt dukkefyld, som bla. kan købes her. Hullet syes nu sammen og uglen er klar til at blive krammet og klemt, så fyldet kan fordele sig og uglen kan få den rigtige form.
Den flyvefærdige ugle ses på billede 5.

Billede 5

Beklager, at jeg ikke har nogle mere detaljeret billeder, jeg kunne bruge i denne vejledning. Håber I kan bruge den alligevel - I er selvfølgelig altid velkomne til spørge mig og jeg vil svare så godt jeg kan:-).

God fornøjelse med projektet!

lørdag den 20. februar 2010

Lørdagshygge:-p

Så er mindstemanden og jeg lige blevet færdig i køkkenet og 400 gram lækre brændte mandler var hvad det kunne blive til:-P.
En dejlig nem lækkerbisken som mindstemanden nød at lave og nu nyder at spise;o).


Opskrift: 400 gram mandler (+/- de spiste ;o)) røres sammen med 3 spsk. piskefløde og ca. 10 spsk. sukker. Herefter skal de have omkring ½ time i ovnen på 175 grader. MUMS!

God appetit!

torsdag den 18. februar 2010

Forkælet!

Som nævnt i et tidligere indlæg har jeg på det seneste været ret heldig i nogle af de give aways jeg har deltaget i. I går dumpede der endnu en gave ned i min postkasse. Denne gang var det præmien fra en give away jeg deltog i hos Ulla - En lille lækker pels til min mobil, så den ikke fryser her i vinterkulden. Den er simpelthen så sød og fin, så mange tak Ulla.
Men men men da jeg har det med at forligge min mobil (for ikke at tale om mine nøgler;o)) alle mulige og umulige sted, har jeg ændret eller retter sagt tilføjet lidt til designet. En lædersnor har jeg sat på, så tasken med mobilos kan hænge om min hals. Nu ved jeg altid, hvor jeg kan finde min mobil:o) og som Lis har gjort mig opmærksom på, så er det i længden godt for telefonregning, da man slipper for at ringe folk op;o).

Pelsen med og uden lædersnor!

Min mand har skam også forkælet mig. Jeg har fået en smuk buket blomster som jeg bliver helt glad af at kigge på. Jeg fik den ikke i søndags, hvor det jo var Valentinsdag - Nej den fine buket kom og spredte varme og glæde på en ganske almindelig grå mandag.


mandag den 15. februar 2010

Dragen!

Der var engang en yndig prinsesse, som boede på et stort og smukt slot. Desværre kunne hun ikke gå ud i den nærliggende skov, da en stor og frygtindgydende drage bevogtede ind-/udgangen til det prægtige slot. Dragen havde den smukkeste grønne farve og havde farvestrålende rød/orange takker på ryggen og halen, som lyste op i den dunkle nat......

Ja sådan en drage havde jeg forestillet mig, at William skulle være til fastelavn, men nej. Han havde besluttet sig og han stod fast på sin beslutning - Han ville være en drage-statue:o) og den skulle være grå og intet andet.

Den knap så farverige drage - Ved ikke helt hvorfor den partout skulle have en økse i hånden:o)

På nedenstående billede er drengene på vej til fastelavnsfest. Valdemar (som ikke rigtig gider udklædningen mere) havde taget lidt rollespilstøj på. William er den førnævnte drage-statue og Carl Johan er B2, dog uden masken som han nægtede at have på:o).

Drengene gav den godt med gas og slog løs på tønden, men lige lidt hjalp det. Da alle os observerende forældre var blevet godt gennemkolde, blev der hidkaldt assistance fra nogle 6.klasses elever og det hjalp.... Lynhurtigt fik de slået hul på tønden og kort derefter kunne de yngre børn få æren af at slå hele tønden ned.

Bagefter blev der serveret dejlig varm kaffe og the, fastelavnsboller og popcorn - Lige hvad vi trængte til. Imedens vi voksne hyggede os, var der også god underholdning til børnene.

Hov B2 - Skal hænderne ikke være på ryggen, når man konkurrerer i snørebåndsspisning???
Alt i alt et rigtig godt arrangement som vi hermed håber allerede er blevet en tradition;o)!

Igen i dag skal de 2 ældste drenge til fastelavn. William i børnehave og han skal selvfølgelig endnu en gang være drage-statue:o). Valdemar skal slå katten-af-tønden i SFO'en, men denne gang har han valgt at komme udklædt som sig selv;o).

søndag den 14. februar 2010

Logo!

Min far har igennem længere tid forespurgt om jeg ikke kunne lave nogle polo-shirts med golfklubbens logo på. Selvfølgelig kunne jeg det...... Troede jeg! Efter kun et par års tilløb og en weekend hvor både min mand og jeg desperat arbejdede intens med computeren for at få broderiprogrammet til at makke ret lykkedes det endeligt. Efter talrige forsøg på at lægge broderisting på logoet, som var blevet downloaded fra nettet, var jeg ved at give op og tæt på at smide både computer, program og broderimaskin langt pokker i vold. Heldigvis fik det lige en sidste chance og godt for det, for nu er koden knækket..... Og hold da op, hvor er det nemt - Nu tager det ikke mange minutter at forvandle et billede, en tegning eller andet til en broderifil.
En helt verden har åbnet sig for mig - En verden jeg glæder mig til at udforske meget mere:o)!

Talrige mislykkes forsøg på at lave logoet som broderi:o(

Så lykkedes det endeligt og logoet blev broderet på et par polo-shirts!

Samme logo bare tættere på;o)

Det blev også til et lille håndklæde med navn og logo.
Planen er, at håndklædet skal sidde på golfbaggen - Af hvilken grunden ved jeg ikke, men jeg har set, at alle (eller ihvertfald de fleste;o)) har sådan et lille håndklæde på deres bag.

Beklager det dårlige lys og dermed den dårlige billedkvalitet, men aftenen før min fars fødselsdag kom jeg lige i tanke om, at jeg da lige kunne tage et par billeder af denne del af gaven til ham - Så ingen tid til at vente på dagslyset!

Træt, træt, træt!

Ja som overskriften siger, så er/har jeg været træt i dag - meget træt og med god grund. Dagen i går gik med at fejre min far, som rundnede de 60år. En helt igennem dejlig dag som min mor havde været primusmotor bag.
Dagen startede med, at vi fik hele familien gjort klart (noget af en bedrift med 4 børn, men det blev klaret med kun ganske få minutters forsinkelse:o)). Bilen blev startet op og vi kørte fra Fynsland, nedover Sjælland og endte på Falster.
Fødselaren blev hentet og vi kunne sammen tilbringe en lille hyggelig stund på en café imedens min mor fik klaregjort de sidste småting inden min far skulle overraskes af familie og venner.
Efter cafébesøget gik turen mod et, for fødselaren, ukendt bestemmelsessted.

Fødselaren er nu blevet kipnappet af sine børnebørn og vi nærmer os bestemmelsesstedet for alle festelighederne.

Min far havde ingen idé om, hvor vi befandt os og hvem der var til stede - Så alt var jo som det skulle været;o). Dejligt var det at se ham blive glædelig overrasket, da han så, at familie og nære venner var samlet for at fejre ham.

Fødselaren nyder det gode selskab!

Maden var bestemt heller ikke at kimse af. Lækre forret og hovedret og en dessert helt i min smag.

Lige nu kunne jeg altså godt spise endnu en af sådan en dessert;-P

Efter en masse dejlige og rørende taler, god mad og kaffe og kager fortsatte festen hjemme i de private gemakker. Her blev der serveret endnu mere mad - et lækkert pølsebord. Gaverne blev pakket op og beundret. Ellers blev der bare hygget, hygget, hygget og hygget lidt mere:-).

Det blev til rigtig mange dejlige gaver!
Far: En tale fik jeg ikke holdt for dig, da store forsamlinger og ord bare ikke er min stærke side, men hvis jeg skulle ha' holdt en tale, så kunne jeg ha' gjort det meget kort og med få ord. Istedet må du "nøjes" med nogle ord på skrift.

Kære far!
Du ønskes et stort TILLYKKE med de 60år.
Jeg/vi (her kan jeg vist godt tale på vegne af hele familien) elsker dig over alt på jorden.
De kærligste hilsner
Louise

fredag den 12. februar 2010

Flere godter:o)

Postmand Per har været rigtig sød og venlig i dag. Han har ikke bare været forbi med det fine billede af uglen. Han har skam også været forbi med mit længe ventede stof som jeg i sidste uge bestilte hos Stof & Stil. Det har absolut været ventetiden værd - For sikke en masse lækre stoffer:o).
Nu glæder jeg mig ligefrem til at sætte vaskemaskinen over, så stoffet kan blive klar til alle mine mange projekter:-).

Bomuldsstoffer & Seersucker tern!
Skal bla. bruges til kjoler, bukser, bluser, applikationer og et patchwork-projekt

Jersey!
Skal bruges til heldragter til den lille ny og t-shirts til drengene

Sommerlet denim-look og chambrey!
Skal bruges til bukser og kjoler, hvorpå nogle farverige bomuldstoffer skal tilføres som farveklatter enten via lommer eller applikationer
Desværre er der en fejl i chambrey'en (se billedet). Jeg skal lige kigge lidt nærmere på og vurdere om det kan betale sig, at sende retur.