En ugle er landet

Forleden dag var jeg så heldig at vinde i en give away og i dag er præmien eller rettere sagt uglen landet i min postkasse. Den er simpelthen så skøn og jeg er sikker på, at den vil pynte på drengenes værelse. Tusind tak for den fine ugle Frk. Foslis. Tag et kig forbi hendes blog, den kan absolut anbefales.

Bag lås og slå....

Jeg går normalt ikke ind for, at børn skal sendes på værelset for at "afsone" en straf givet af os forældre. Og jeg går da slet ikke ind for, at andre voksne isolerer et af mine børn fra fællesskabet af den ene eller anden grund. Men i dag beklagede personalet i børnehaven mange gange, at netop dette var sket.

Lidt forhistorie:

Alle børn og voksne havde været i gang med oprydningen efter deres leg udenfor på legepladsen, da William og en kammerat lige ville ligge de sidste ting på plads i skuret. Det får de selvfølgelig lov til. Lidt efter ser pædagogmedhjælperen, at kammeraten løber og leger på legepladsen, så hun låser skuret........ Uden at vide, at William stadigvæk befinder sig der inde! Jeg ved faktisk ikke, hvor længe der gik inden de opdagede, at han sad der. Men jeg ved dog, at William synes det var en lidt sej oplevelse. Hans historier om hans fangeskab bliver mere og mere fantasifulde - Nu er han kommet frem til, at han er kravlet op af væggen og videre op på taget, så han kunne komme ud den vej:o).

På trods af det skete, så mener jeg nu stadigvæk, at vores børnehaven er i topklasse:). Og mon ikke pædagogerne kigger ind i skuret en ekstra gang inden de låser af næste gang? - For som de siger; "Sådan noget må bare IKKE ske".

Scanning

I denne graviditet har jeg været til de "obligatoriske" scanninger såsom nakkefolds- og gennemscanningen for misdannelser. Begge scanninger viste tilsyneladende en perfekt lille spire:). Med alt den nymodernes teknologi følger en masse glæde, men også en bekymring og et ansvar. For hvad nu hvis det hele lige pludselig ikke ser helt så perfekt og rosenrødt ud??? Heldigvis har vi været forskånet for alle sådanne bekymringer og den stillingstagen som vil følge hånd i hånd med bekymringen. Jeg har dog været til en ekstra scanning i dag, da man ved de tidligere scanninger havde opdaget et fibrom på omkring de 4x5cm. Intet bekymrende som sådan, men dens placering kan jo komme til at spille en stor betydning for eventuelle komplikationer i forbindelse med fødslen. Lægen der scannede mig kunne dog ikke finde fibromet igen:o), så konklusionen blev, at det ihvertfald ikke ville komme til at spille ind på den forestående fødsel - Dejligt:). Når jeg nu alligevel lå der på briksen, kunne lægen da ligeså godt scanne barnet også - Skønt:-). Så i dag, hvor jeg er 32+4 uger henne, har jeg endnu en gang set den lille guldklump, som blev skønnet til at veje omkring de 2,2kg. Så alt tyder på, at den lille trives der inde i bedste velgående.

Det kunne desværre ikke blive til et billede i dag, da guldklumpen ikke var samarbejdsvillig og derfor valgte at ligge og gemme sit ansigt ind mod min ryg. Men billeder skal I selvfølgelig ikke snydes for, så her kommer et par stykker fra de tidligere scanninger.

Beklager den dårlige billedekvalitet, da det er billeder taget af de originale scanningsbilleder.

Hjemmebesøg

Jeg har jo planer om, at den forestående fødsel skal være en hjemmefødsel, hvis alt selvfølgelig går planmæssigt. Nå men pga. planerne om hjemmefødsel var jordemoderen på besøg hjemme hos os i dag. Vi snakkede lidt om, hvordan det var gået de andre gange og hvordan de 2 sidste fødsler, som var hjemmefødsler, forløb. Vi var selvfølgelig også omkring alt det praktiske. Med 2 måneder igen føler jeg nu stadigvæk, at jeg har oceaner af tid til at få det hele gjort klar. Håber ikke, jeg lige pludselig bliver overhalet indenom:o).

De kolde facts:

• Gestationsalder: 31+4
• Vægt: +9kg (lang vej til de 20kg som jeg plejer at tage på:o))
• Blodtryk: 98/71
• Fosterpræs.: Hv (men den vender og drejer sig jo som vinder blæser;o))
• Fosterskøn: 18-1900gram
• Fosteraktivitet: +liv/+hjertelyd

Lige nu går jeg og glæder mig til, at jeg skal aflægge Kristina Daley et besøg. Hun er en fremragende fotograf, som tager nogle helt fantastiske billeder. Håber også hun kan skyde nogle pletskud af mig og maven, indtil da må jeg (og I;o)) tage til takke med mit eget forsøg på at lege amatør fotograf:-)

Snefri:o)

Der er vel ikke nogen, som ikke er klar over, at der stort set over det hele ganske danske land har blæst en snestorm i dag? Her på midtfyn var det i perioder ret heftigt og børnenes skole valgte derfor at lukke lidt i 12, så alle elever havde en chance for at komme sikkert hjem. Det betød, at Valdemar fik fri hele 10min før end han normalt ville ha' gjort - Lykken var stor:o). Dagen i dag er efterfølgende gået med hygge både ind- og udendørs.

Valdemar fremviser her en stor istap som han selv har fisket ned fra tagrenden - Måske han har en fremtid som lystfisker;o)?

Mindstemanden skulle selvfølgelig også ud!

Sneen var efter nogle få skridt ufremkommelig for mindstemanden - Heldigvis kunne brormand bære ham retur, så de begge kunne komme ind og få varmen igen:-)

Valdemar krydser nu alt, hvad der krydset kan for at de også har snefri i morgen. Vejene er dog ved at være ret farbare igen, så mon ikke det forebliver ønsketænkning? Håber ikke, at han bliver for skuffet:o)

Nødvendighed!

Et lille projekt men en stor nødvendighed.

Jeg har 2 par bukser, som stadig kan rumme den voksende mave. Desværre er der gået hul på begge par - Det ene par på bagen og på det andet par er det knæet, det er helt galt med. Frederikke har op til flere gange påtalt, at jeg altså ikke kan gå i de bukser med hul bag på - Det er simpelthen så piiiiiinligt:o).

Nu har jeg endelig fået taget mig sammen til at få gjort noget ved problemet og det tog jo ikke særlig lang tid.

En rest af favorit stoffet findes og klippes i frihånd i den ønskede form, som så syes over hullet i bukserne med en passende tråd...... Og vola nu kan bukserne forhåbentlig holde resten af graviditeten!

(Beklager den ringe billedkvalitet)

Nu må jeg i gang med lappen til knæet på de andre bukser:-)

Note to myself:

• Husk at købe nye uldstrømpebukser, så jeg kan få brugt nogle af de fine graviditetsnederdele jeg har liggende.
• Og HUSK at de SKAL vaskes på uldprogram;o)

Så kan det da kun blive bedre.....

Dagen i dag startede ellers godt. En relativ hyggelig og fredelig morgen, hvor selv sneen falder stille og rolig ned. De 2 ældste børn går i skole og børnehavebarnet bliver afleveret. Hjemme igen fortsætter mindstemanden og jeg hyggeriet lige indtil han skal puttes. Han er træt, men vil ikke sove - han græder dog ikke, men bliver ved med at råbe og kalde. Så efter en times tid opgiver jeg projekt "putning".

Nå! Når nu minndstemanden alligevel er vågen, kan tiden jo lige så godt udnyttes til en indkøbstur, da køkkenskabene er begyndt at se lidt halvslukne ud. Mindstemanden bliver derfor bugseret ud i bilen og spændt fast. Mig ind bag rattet - Bilen i baggear og får kørt 2 meter baglæns. Kun 2 meter og så sidder jeg gud-hjælpe-mig fast. Kan hverken komme frem eller tilbage:o(. Mig ud og skovle foran og bagved alle 4 dæk. Ind i bilen igen og den får noget gas....... Intet resultat overhovedet! Ud og skovle endnu mere sne væk. Desværre med samme manglende resultat:o). Dette cirkusnummer "ud og ind af bilen" gentages rigtig mange gange og jeg mener rigtig mange gange:o), men lige lidt hjælper det. Jeg tør næsten ikke indrømme det, men mindstemanden har lært et nyt ord i dag og han gengiver det til perfektion - Desværre er det et ord, der absolut ikke egner sig til at blive gengivet her på bloggen eller nogen andre steder for den sags skyld;o).

Indkøbsturen bliver droppet. I stedet kommer mindstemanden ind og får kæmpet sig i flyverdragten, elefanthuen og vanterne, imedens en efterhåndende storsvendende mor hjælper til. Mindstemanden op på slæden og af sted det går for at hente børnehavebarnet. Lige der hygger vi rent faktisk:-).

På vejen op til børnehaven ringer min datter og fortæller grinende, at hun er i Odense. I Odense????? Hvad søren laver hun lige der, når hun skulle befinde sig i Svendborg Svømmehal??? Jo hun og hendes veninder havde skam bare taget toget i den forkerte retning. Nå men hun ville da bare lige høre om hun måtte tage toget retur til Svendborg, gå i svømmehallen og herefter blive hente (ja selvfølgelig ikke af mig, da bilen jo stadigvæk sidder ubehjælpelig fast;o)). Jo selvfølgelig må hun tage toget tilbage - Hvad havde hun ellers tænkt sig? Men mon ikke de fnisende piger har/får sig en helt forrygende tur på trods af svipturen til Odense:o)?

Nå det var så min dag indtil videre. Håber resten af dagen kommer til at forløbe stille og roligt uden de store udsving i blodtrykket;o).

Hvordan er din dag gået?