mandag den 24. december 2012

Julegaveindpakning...

I år havde jeg stillet mig selv den opgave, at årets julegaver skulle pakkes ind udelukkende med materialer som jeg allerede havde i huset. Dog må jeg erkende, at der i et øjebliks svaghed røg en pakke til-og-fra kort fra Søsterne Grenes i kurven;-), men ellers er der kun brugt ting jeg havde i forvejen. For år tilbage købte jeg en kæmpe rulle brunt indpakningspapir og mange af årets julegaver er netop blevet pakket ind i dette, hvorefter de er blevet pyntet med bånd, kort, fjer, perler, papir, stempler, masking tape og andet kimskrams:-). Måske nogen vil synes, at de er lidt kedelige, men jeg er sikker på, at der under træet også nok skal komme gaver i en mere farverig indpakning. Men alt i alt er jeg rigtig glad for resultatet og processen, hvor jeg har tænkt på modtageren af hver eneste gave:-). Og en ekstra bonus; Jeg har fået ryddet lidt ud i mit kreative-lager;o).


Med ønskes om en glædelig jul

Juleknus
Louise

4 kommentarer:

  1. Smukke pakker, dét skal være mit projekt til næste år: at dekorere pakkerne smukt.
    En rigtig glædelig jul til dig Louise.

    SvarSlet
  2. Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår :)
    Kh Sabrina / brineh.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak <3. Håber også du havde en dejlig aften i går:(.
      Kh. Louise

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)