I nattens mulm og mørke bevægede min mand og jeg os over mod udhuset. Vi var kampklare og bevæbnet med staglygte og gift. Vores rustning var efter alle kunstens regler og bestod af lange bukser hvor tennisstrømperne var trukket godt op over bukserne, jakke, hue samt hansker. Et yndig syn kan I tro:o). Med rystende knæ og angstens sved piblende frem, nærmede vi os målet. Som familiens beskytter pådrog min kære mand sig den opgave at krave op af den vakkelvorne stig, så udhusets loftrum kunne bestiges og fjenden bekæmpes. Imedens indtog jeg selv den heltemodige position nedenfor stigen lysende med den medbragte lygte. Fjenden blev fuldstændig overrasket over vores angreb og lod sig derfor hurtig nedkæmpe.
Fjendens borg som nu ligger i ruiner - Bunden er gået ud af den.
Sejressikre gik vi til ro og lod søvnen overmande os. Vi drømte sødt og var lykkeligt uvidne om, hvad der ventede......
Selvfølgelig skulle nattens bedrifter og omfanget af vores indsats tages i øje dagen efter i fuldt dagslys..... Og skræk og ve 2 meter fra hvor nattens kampe blev udkæmpet opdagede vi, at vi var blevet belejret af endnu flere fjender.
For f... ahh du har også rott... nej hvepse på loftet.. vi fjernede tre kuber i vinters. Vi tør ikke kigge op i år.. Det er så klamt.. Man bliver lidt bange, når man opdager sådan noget liv i krogene..
SvarSletIngen unger med is om munden.. :-(
Uh... vi sugede et hvepsebo under tagstenene ud med støvsugeren. Derefter lukkede magen hullet med polyfilla. Men de var ikke allesammen hjemme, for nu står der en 5-6 stk og banker på. Uffff...
SvarSlet