lørdag den 31. august 2013

Du kan nå det endnu...

Hvis du ikke er begyndt på dine juleforbedredelser endnu, så bare rolig - du har god tid endnu;-). Knap så god tid har du, hvis du kunne tænke dig at vinde en hemmelig julepræmie fra min hånd - Jeg trækker nemlig en vinder allerede i morgen;-). Så hvis du har lyst, kan du deltage lige her.


Godnat og sov godt

Jeg har fået syet lidt nyt sengetøj. Meningen er, at der skal være mulighed for at få broderet navn eller anden tekst i det hvide felt. Sengetøjet er syet i forskellige stoffer; To af dem i uglestof og det sidste i stof med elefanter. Personligt er jeg helt vild med elefanter og synes de egner sig fortrinligt til sengetøj. 



lørdag den 24. august 2013

Konkurrence tid...

Jeg har skudt gang i en lille konkurrence over på min facebook-side og du skal være hjertelig velkommen til at kigge forbi og deltage:-). Som I kan se, er jeg så småt gået i gang med juleforberedelserne. Måske det er tidligt, men i dag er der jo "kun" 4 måneder til jul og inden jeg får set mig omkring så er tiden gået og julen står for døren - Så må hellere komme i gang:-). Hvad med jer? Er I gået i gang med julesyslerierne?


lørdag den 17. august 2013

Og vinderen er....

Så er vinderen af frugtposen fundet, men inden jeg kommer med afsløringen, vil jeg gerne takke alle jer som har deltaget i give-away'en samt byde alle nye læsere velkommen.
Vinderen blev hende her. Stort tillykke til dig, Lene - Du sender mig bare din adresse og så skal jeg nok sørge for, at der inden længe er en frugtpose i kirsebærstoffet med navnet Freja broderet på på vej til dig. Har du et bestemt ønsket til farven på navnet, så må du meget gerne mig besked:-). Endnu en gang tillykke. 


tirsdag den 13. august 2013

Med tungen lige i munden...

I sidste uge var jeg så heldig at vinde to af "bøgerne" (Tegn med tal - Dyr og Ansigter) fra SHUFFLEbook inde på deres facebookside. "Bøgerne" ankom i går og lige siden har vi tegnet og tegnet. Begejstringen vil ingen ende tage, da vi stort alle, store som små, kan kreere en tegning, hvor man rent faktisk kan se, hvad den skal forestille. Mindstemanden vælger kortet, der skal tegnes. Vi forældre eller søskende tegne, hvorefter mindstemanden bruger tid og fuld koncentration på at farvelægge tegningerne. Især har han kaster sin kærlighed på havdyrene, så de bliver tegnet igen og igen. Jeg tegner dem gerne for sagt giver det helt optur at se det endelig resultat. Hvis du ikke kender SHUFFLEbook, synes jeg bestemt, at du skal tage et kig ind på deres facebookside eller hjemmeside.

Fuldt ud koncentreret med tungen lige i munden:-) 

Dette indlæg er IKKE sponsoreret, men vil bare dele min (vores) begejstring for dette inspirerende produkt:-).

mandag den 12. august 2013

Billedebehandling

Jeg leger med nyt (for mig) billederedigeringsprogram, så dette indlæg er mest ment som en test til mig selv, så jeg kan se et før og efter billede af et redigeret billede. Lige leger jeg lidt med at gøre baggrunden transparent - Der er plads til forbedring, men det er trods alt også mit første forsøg;-).

Før-billede

Efter-billede

lørdag den 10. august 2013

GiveAway

Jeg har fået lavet nogle frugtposer til mindstemanden, så han nemt og hurtigt kan finde sin eftermiddagsmadpakke oppe i børnehaven. Jeg synes selv, at de er blevet ret gode og bedst af alt; Mindstemanden er lykkelig for dem.
Nu har du også muligheden for at vinde en pose i valgfri stof (grå/grønne elefanter, kirsebær, hjerter eller biler) med maskinbroderet navn på.

For at deltage skal du gøre følgende;
  • Skriv en kommentar til dette indlæg, hvori du skriver hvilket stof du ønsker posen skal laves i samt hvilket navn der skal broderes på. Skriv også hvor mange lodder du deltager med. = 1 lod
  • Følg mig via bloglovin = 1 ekstra lod
  • Like Den Unikke Ælling på Facebook = 1 ekstra lod
Vinderen trækkes lørdag den 17/8-2013