Højdeskræk!!!

Ingen tvivl om, at jeg har udfordret mig selv på vores Københavnertur. Jeg har nemlig højdeskræk og selv lave stiger, trapper man kan se igennem osv. har jeg meget svært ved at forcere - mine ben begynder at ryste, maven snører sig sammen, jeg bliver klamsvedig. Det er bare nogle af de fysiske symptomer - De psykiske er langt mere markante! Men højdeskræk eller ej, så skal København opleves og det blev den med først en tur i Rundetårnet. Og her er jeg faktisk lidt stolt af mig selv:-). Jeg kom helt op til toppen uden problemer - dog var der en lidt sitren i benene, da jeg stod ude på platformen. Men den smukke udsigt over Københavns tage og tårne blev nydt. Så jeg havde bestemt fået mod på mere, da jeg kom ned igen...

Udsigten fra Rundetårn

Et lille hvil på vej ned fra Rundetårn blev der også tid til:-)

Men som sagt havde jeg fået mod på mere, så Vor Frelser Kirke blev næste mål. Og lad det være sagt med det samme; "Det gør jeg f**** aldrig igen"! Jeg kom ikke helt til tops - Faktisk nåede jeg "kun" op af de 250 indvendige trappetrin og halvt ud af den lille udgang, som fører til de udvendige trin op af spiret, inden jeg måtte opgive og kravle tilbage igen. Selvom jeg ikke nåede toppen, så kan jeg vist godt være stolt af mig selv, for jeg fik overskredet nogle grænser. De indvendige trapper synes jeg var stygge (tør selv ikke tænke på de udvendige;o)) - Det hele gyngede og svajede og jeg følte at jeg var ude og sejle, men det mentale var klart det værst; For hvert skridt jeg tog, var jeg skrækslagende for, at det hele skulle brase sammen om ørerne på mig. Men op kom jeg og det er vel også en sejr i sig selv; at man finder ud af, hvornår ens grænse er nået? Men nok om mig, for jeg bliver altså også nød til at fortælle om mine børns opstigning. De er skisme seje. Frederikke kom op af de indvendige trapper og ud på den udvendige platform, hvor hun gik lidt rundt og nød udsigten inden turen gik nedad igen. Valdemar, den lille spirrevip, tog turen hele vejen op også selv om han efterfølgende måtte erkende, at han var bange - han syntes, at det havde blæst rigtig meget deroppe. Vel nede igen og med sikker grund under fødderne, blev vi alle dog enige om, at det var en one-in-a-lifetime oplevelse - Det gør ingen af os igen!

Tårnet på Vor Frelser Kirke

Nu når jeg ser billederne af tårnet, synes jeg ikke, at det ser specielt højt ud:o). Men hvis man tænker på, at den forgylde jordkugle på toppen kan rumme 12 voksne mænd samt at Kristusfiguren, oven på kuglen, er 3 meter høj, så kan man vist bedre fornemme proportionerne.

Den eneste udsigt jeg nød, var igennem tårnets runde vinduer

(og Valdemar kunne ikke overtales til endnu en tur helt op i toppen, for at tage billeder;o))

På vej ned igen!

Jeg beklager det fjoget udtryk, men hele kroppens alarmberedskab kørte på dette tidspunkt endnu på højtryk:o)

Måske mest til Mia;o)

Her kan kurvene ses lidt bedre og som du kan se, så vil en tur i vaskemaskinen sikkert gøre underværker;o)

Loppemarked

I går havde vi (læs; Jeg) store oprydningsdag på børnenes legeværelse. De har en masse fint legetøj, som de er vokset fra (eller som interessen bare er dalet ved). Nu har de lavet deres helt eget loppemarked, så andre børn måske kan få glæde af deres legetøj. De er ellevilde, da de allerede har fået 11kr i kassen:o), så jeg ved nok, hvor jeg kan finde dem resten af dagen;o).

Har en slange ører???

Jeg kan læse mig frem til, at slanger ikke har noget ydre øre, men det har slangen Konrad altså - en og alene af den grund, at jeg synes, at det klæder ham:o). Og hvem er Konrad så? Jo Konrad er husets nye beboer. Han måler omkring 2,5 meter i længden og har et kærligt blik i øjnene. Han er blevet taget godt i mod af husets fire drenge, da han er god at sidde op af, ligge på og som et ekstra plus kan han svinges i mod ens søskende, hvis man finder dem irriterende... Så jo Konrad er en vellidt og tålmodig fætter:o).

Kreativ...

Lysten til det kreative har været meget lille for ikke at sige; "ikke eksisterende". Men heldigvis er lysten nu så småt ved at vende tilbage. Og for at kommer helt i gang igen, har jeg lavet et par puder eller ti;o). Puderne er nemme og overskuelige at gå i gang med og det var vigtigt for mig, så min krea-opstart ikke var dømt på forhånd til at mislykkedes:-). Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen; "Jeg har en svaghed for farven brun" - synes den er god som kontrastfarve til mange andre farver. Derfor har jeg også valgt brune stoffer som den gennemgående farve til disse puder. Det brune er så blevet krydret med henholdsvis grønne og blå farver, for at give puderne lidt mere liv. Nå nok om puderne for nu;o) - Og hvor er det dejligt at være i gang med symaskinen igen!

Beklager på forhånd mine fotografiske evner - farverne kunne godt være gengivet bedre (hvis evner rakte;o)), men billederne af puderne får I nu alligevel lov til at se:-)

Mine tanker går til Norge...

I dag har vi været forbi den norske ambassade for at lægge blomster - Smukt, rørende og dog så tragisk....... I stedet for ord vil jeg lade stilheden råde og billedet tale for sig selv.

Ømme ben...

Nu er det jo ikke Tour de France, jeg deltager i, men derfor har jeg nu alligevel lidt småondt i mine stakkels ben og fødder. Frederikke, Valdemar og jeg er startet på vores Tour de Copenhague - Er meget spændt på om benene holder eller om vi skal ha' indlagt en hviledag i løbet af ugen;o). I dag har vi været nede på Langelinie og efter et lille hvil i lejligheden på Østerbro gik turen videre til Nørrebro via søerne hentil Dronning Louises bro og videre til Ground 69 - begge steder gav anledning til en snak om konfrontationer imellem politi og demonstranter. Denne snak blev udbygget lidt, da politiet flere gange kom susende pga. af fodboldkampen mellem FC København og OB. Men ikke hele turen gik op i uroligheder... Det blev også til en fredfyldt stund på Assistens Kirkegården.

Danmarks nok mest fotograferet dame - Den lille Havfrue

Måske det er lidt makabert, men på en eller anden måde er jeg fascineret af kirkegårde og gravsteder. Der er gerne en helt speciel stemning og ro og jeg synes det er spændende at gå og forestille sig historien bag navnene på stenene.

Disse 2 mænds, Søren Kierkegaard og H.C. Andersen, gøren og laden er der f.eks. skrevet tykke bøger om!

Nu vil jeg ind og hvile både ben og hoved, så jeg er frisk til en ny dag i morgen.

Sov godt!