Jep jeg er med på Wordfeud bølgen... Om bølgen så er ved at ebbe ud, ved jeg ikke, men jeg er i hvert fald hooked og skal flere gange (læs; rigtig MANGE gange;o) dagligt ind og have min daglige dosis. Så Wordfeud er helt sikkert en af mine laster (ps. add mig gerne - jeg går under navnet fru melgaard;o)). Nå men denne afhængighed er min mand som sådan meget tilfreds med, da han selv spiller, men en anden af mine laster, har han ikke helt samme forståelse for. PUDER??? Hva' f***** skal vi med alle de puder??? Synes han at mene. Jeg er så af en helt anden holdning og synes at han skal prise sig lykkelige for at jeg nøjes med at udskifte puderne i ny og næ. Det er da nemt og billigt i hvert fald i forhold til, hvis jeg i stedet for gik efter en udskiftning af hele stuens møblement. Så min passion for puder bliver:-). Og nu har jeg kombineret de to ting, Wordfeud og puder. Synes de nye word feud puder giver stuen et mere stilrent udtryk i stedet for de gamle farverige puder - Ikke at jeg ikke kunne lide de gamle puder, men jeg trængte til noget nyt og som sagt er det en nem og billig måde at gøre det på - Basta;-)
De nye puder linet op i sofaen.
Her breder puderne sig fra chaiselongen hen over sofaen.
En tredje og lidt mere sløset opstilling.
Puderne måler 40*40cm og bogstaverne er stoftryk. Jeg har efterfølgende testet holdbarheden i vaskemaskinen (40grader) og er imponeret over resultatet. Da jeg har valgt, at puderne skulle stave et engelsk ord, har jeg også valgt at bruge de engelske point, der hører sig til de forskellige bogstaver, men det kan man jo selv bestemme om det skal være det engelske, danske, tyske eller et helt andet pointsysmet;o).
Hvis du skulle være interesseret i en Wordfeud pude, sælger jeg dem til 125kr/stk + porto, bare send mig en mail (mailadressen finder du oppe under fanebladet "Kontakt")