Min pakke fra Sverige er endelig kommet frem og jeg har derfor været i gang med at vaske en masse lækkert Marimekko-stof. Blandt andet det blå mini unikko - Uha jeg elsker de blomster:o). Men vask alene gør det jo ikke. Så her til aften har jeg fået lagt sidste hånd på 2 tasker, som næsten er magen til den røde som jeg har vidst i et tidligere indlæg. Nogle små detaljer adskiller dem dog - Farven er jo oplagt:o). Herudover er stroppen også blevet gjort lidt længere og bredere, da jeg fandt at den gnavede ved længere tids brug. Desuden har jeg isat en magnetlås. Det bliver helt sikkert ikke den sidste blå Marimekko taske, jeg får lavet - Min datter er allerede begyndt at tigge og lovprise for at få sådan en:o) - og da ingen af de 2 tasker bliver i huset, er jeg ikke helt afvisende for at lave endnu en, da jeg også selv er ret vild med den;o)
fredag den 24. juli 2009
torsdag den 23. juli 2009
Hjemvendt
Så er børnene og jeg hjemvendt fra nogle dejlige dage i sommerhus sammen med bedsteforældrene. Vi har haft en skøn tur med masser af oplevelser kombineret med tiltrængt afslapning:o).
Her spilles et slag golf i haven
Selve sommerhuset lå i overskuelig gå afstand til en lækker badestrand.
Afstanden var også overkommelig for små og korte ben.
Havet havde en fascinerende tiltrækningskraft på børnene
Når nu vi alligevel var på Djursland, så kunne vi selvfølgelig ikke komme udenom et besøg i den lokale forlystelsespark også kaldet Djurs Sommerland. Vejret var med os og besøget blev uden de helt store byger - ja faktisk næsten helt uden regn.
Okay børnehavebarnet var bestemt ikke til de store og vilde og hurtige forlystelser:o)
Men en god dag havde han!
Måske ikke den vildeste tur, men storebror deltager gerne.
Bedstefar og vores datter tager en tur på Colorado River

lørdag den 18. juli 2009
fredag den 17. juli 2009
Løvens hule
Så kom dagen (endelig;o)), hvor vores 2 ældste børn skulle hentes hjem fra deres ferie i Jylland. Vi skulle dog først være der om eftermiddagen og så er ventetiden altså lang, når man som børnehavebarnet har savnet sine store søskende en hel laaaang uge. Det blev derfor hurtigt besluttet at ventetiden skulle gøres kortere - om muligt. Et besøg i Løvens hule og 3 timer var som gået på et split sekund.
Begge børn gav den for vildt med gas og glæder sig allerede til næste besøg:o)
Mindstemanden brugte meget tid og krudt på at hoppe ud i kuglebadet
1-2-3 så hopper vi:o)
tirsdag den 14. juli 2009
mandag den 13. juli 2009
Stof i lange baner....
Vaskemaskinen kører på fulde tryk og jeg nyder det. I dag er jeg nemlig hjemvendt fra byen med en stor pose fyldt med lækre metervarer. Så for en gang skyld nyder jeg at vaske - nyder at hænge vasketøjet til tørre og drømme om alle de skønne sager der skal bliver ud af mine indkøb:o)
Hør, fløjl, quiltet stof, seersucker tern og ganske almindelige men skønne bomuldsstoffer!
Som om dette ikke var nok, så kan jeg også se frem til at modtage en forsendelse fra Sverige indholdende Marimekko stof samt en pakke med mere flot stof fra en fra Trendsales. Ihh hvor jeg glæder mig:o)
Abonner på:
Opslag (Atom)