mandag den 3. februar 2014

Madplan uge 6

Når jeg laver madplan, prøver jeg gerne at få nogle nye retter presset ind mellem nogle af de mere velkendte. Ellers synes jeg nemt, at vi kan kører lidt surt i det, hvis det er de samme retter vi får igen og igen. I sidste uge var det Broccoli- og blomkåls couscous med pasta og pulled chicken, der var "de nye børn i klassen". Og lad det være sagt med det samme; De blev modtaget på hver deres måde - Den ene absolut et hit og en keeper. Den anden bestemt ikke en succes og så er det sagt pænt;-). Broccoli- og blomkåls couscous med pasta var mildest talt ikke en succes. To (ud af fire) af drengene smagte kun allernådigst på det en enkelt gang og mindstemanden nægtede pure. Personligt synes jeg, det var noget tamt og manglede smag, så heller ikke et hit her;-). Pulled Chicken der i mod var et kæmpe hit ved alle og blev spist rub og stub. Så den ret er hermed kommet på favoritlisten og kan bestemt anbefales.
I denne uge er der selvfølgelig også sneget sig lidt nyt ind. Dog ikke som i nyt nyt, men mere som allerede kendte opskrifter lavet på nye måder - Så må det vise sig om favoritlisten bliver udvidet i uges løb;-)

Madplan uge 6:
  • Græske frikadeller med ris og tzatziki (lavet på ny måde)
  •  Risengrød (julen varer lige til påske;-))
  • Minestrone (rester fra fryseren)
  • Lasagne med oksekød og grønt + gulerodssalat (lavet på ny måde)
  • Chili Con Carne (rester fra fryseren)
  • Kyllinge nuggets, pommes + gnavergrønt
  • Karbonader med kartofler og gulerødder on the side


Med et billede af sidste uges favorit ret "Pulled Chicken" ønsker jeg jer alle god appetit;-)

3 kommentarer:

  1. Jamen Louise for søren, du kan jo ikke rose den ret sådan til skyerne uden og dele opskriften ;) (nå håber jeg ikke at jeg har overset at du har skrevet et indlæg om det tidligere)

    SvarSlet
    Svar
    1. Camilla, du har fuldkommende ret - Jeg er et skarn;-). Opskriften vil selvfølgelig blive lagt op en af de nærmeste dag:-)

      Slet
    2. Tak :D Det lyder Så lækkert, og elsker lidt inspiration til aftensmaden, man køre så let rundt i de samme retter..

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)