Som lovet, kommer her opskriften på den bedste burger, jeg har smagt.
Først bollerne. Normalt laves de lidt på slum, men jeg har forsøgt at grifle en opskrift ned:-).
Boller:
6 dl lunkent vand
25 g gær
1 tsk salt
2 tsk sukker
2 spsk olie
200 g groft mel
1 kg hvedemel
Gæret opløses i vandet, hvor efter de andre ingredienser tilsættes. Dejen æltes godt og sættes til hævning 1 times tid. Herefter formes bollerne (vi laver gerne 8-10 stk, men de bliver meget store, så der kan med fordel formes flere, men mindre boller). Bollerne efterhæver til en passende størrelse - jeg plejer at lade dem stå en times tid. Så mangler debare en tur i ovnen ved 200 grader til de er færdige.
Fyldet:
Jeg elsker kylling, så jeg har selvfølgelig en kyllingebøf i min burger, men er man mere til oksekød eller andet, så er det jo bare det man putter i:-). Det hele krydderes med friske danske grøntsager - jeg har brugt agurk, tomat og alm. salat.
Sidst men ikke mindst; min favorit dressing - karrydressing:-).
Dressing:
2 dl creme fraiche
1/2 dl ketchup
1 spsk karry
1 tsk sukker
salt og peber
Det hele røres sammen.
Så er der vist kun tilbage at ønske;
Bon Appetit:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)