En teenager har vi endnu ikke i huset - selvom jeg nogle gange kan havde min tvivl med alt den drama og smækken med døren der til tider florerer indenfor hjemmets 4 vægge. Det er vel bare en forsmag på, det der om 2 år venter os. En stille og rolig tilvænning, så teenagerårerne ikke føles nær så slemme, lange og belastende for de involverede parter.
Ej hvis jeg skal være helt ærlig, så nyder jeg at se min store pige blomstre og udvikle sig til en pige der tør sige sin mening - Fordelingen af meningsudvekslingerne måtte dog gerne være anderledes, således at det ikke kun er hjemme, at meningerne og holdningerne kommer væltende ud;o).
Som nævnt i et tidligere indlæg, så går tiden altså alt for hurtigt nogle gange. 11 år - hvor er de dog blevet af? Hvor er min lille og glade baby, der var tilfreds bare de basale behov var opfyldt? Jeg kan heldigvis se, at hun er her endnu - min lille og glade pige der om præcis 2 år bliver teenager. Der er så bare med tiden kommet flere behov som kræver at blive opfyldt og det er vel i bund og grund det der kan give anledning til dramatik i huset, da der ikke altid er enighed om hvor og hvordan og hvorfor disse behov skal opfyldes. Dramatik jeg for alt i verdenen ikke ville undvære, for det ville jo betyde, at jeg ikke ville have netop den pige som jeg elsker så højt og som har givet mig og resten af familien så mange gode oplevelser de sidste 11 år.
Tillykke min skat - Jeg elsker dig!
Til slut lidt billedspam af fødselaren og nogle af gaverne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)