onsdag den 30. april 2014

Fokus på familien

Lige nu kører SOS Børnebyerne en kampagne inde på facebook. Kampagnen går ud på at få danskerne til at tænke over betydningen af at have en familie - uanset formen. I erkendelse af hvor vigtig en familie er og for at fejre den har SOS Børnebyerne en konkurrence kørende, hvor man kan uploade et billede af en eller flere personer, der symboliserer familie for dig. Billedet uploades til facebook-siden sammen med en beskrivelse af, hvorfor du netop har valgt dette billede - Afslut med hashtagget #SOSFamiliepris, så deltager du i konkurrencen om flere lækre præmier og ikke mindst hovedpræmien som er en miniferie i LEGOLAND. Men skynd dig - Sidst frist for deltagelse er i dag (30/4)! 

Jeg synes endelig at idéen er rigtig god og jeg havde også tænkt mig at deltage i konkurrencen, men da jeg så sad og kiggede billeder i gennem for at finde det helt rigtige, fandt jeg nedenstående. Det rummer jo ingen personer og er derfor ikke egnet i konkurrencen... Men billedet betyder bare så meget for mig og symboliserer helt klart familie for mig. Idéen til motivet er tænkt af ældstebarnet, som i al hemmelighed fortalte idéen til hendes far (det skulle være en gave til Morsdag;-)). Samtalen blev desværre overhørt af en af de yngre brødre, som straks gjorde tanke til handling og stolt kom og fremviste resultatet. Efterfølgende var der nogen tristhed og sure miner børnene i mellem, men ikke mere end vi kan grine af det i dag;-) - En familie jo holder sammen. Og netop derfor tænker jeg, så meget familie, når jeg ser nedenstående billede.


Dette indlæg er IKKE sponsoreret. Jeg er af SOS Børnebyerne blevet gjort opmærksom på kampagnen, men får absolut intet for at skrive om det her på bloggen... Udover at jeg forhåbentlig kan være med til at sprede det gode budskab her på falderebet:-).

onsdag den 9. april 2014

Sjovt som ting forandre sig...

I mange år har min datter slet ikke haft interesse i, at jeg syede noget til hende, men det skal jeg da lige love for har ændret sig. Nu kommer hun selv og spørger om jeg ikke vil sy det og det til hende. Vi har indgået et samarbejde, hvor hun klipper stoffet og jeg syer. Indtil videre er det blevet til en bluse og to par gamacher. Begge mønstre er fra Stof & Stil. Blusen er efter dette mønster dog med lettere modifikationer - Stoffet er lækker blød og tynd jersey med imiteret læder ved skulderne og så rib i hals og ærmekanterne. Gamacherne på billedet er syet efter dette mønster og opsyet i dette stof. De er altså ret fede og en stor fordel ved dem er, at det ikke tager lang tid at sy sådan nogle gamacher.

fredag den 21. marts 2014

Ny anskaffelse

Det er vist ikke svært at gætte, hvor jeg var henne i går. Tre nye sofaborde rigere og hold da op hvor er jeg glad for dem - Eneste problem er så bare, at det øvrige møblement i stuen ikke er helt i skabet; -)

mandag den 3. marts 2014

Fastelavn

Jeg elsker fastelavn og de traditioner, der følger med; tøndeslagning, fastelavnsris, udklædning, fastelavnsboller, pyntning osv.
Normalt plejer vi at holde os til tøndeslagning i skolen og børnehaven, da det ligesom må være nok;-). Men ikke i år og det skyldes en og alene den årsag, at jeg fandt en tønde, som havde stået gemt i vores udhus i en del år snart (hvem siger noget om, at vi trænger til at få ryddet op og sorteret ud i udhuset? - men anyway nu er første skridt taget, for tønden er nu væk;-)).
Hver af børnene havde fået lov til at invitere en ven med til vores fastelavnsfest. De store meldte dog hurtig fra - det skulle de ikke nyde noget af. Men spændingen og forventninger hos de yngste var stor og den blev bestemt ikke mindre af, at de var med til at pynte og fylde tønden. Inden de gik i gang med at male på tønden, havde jeg dog malet en kat på hver side af den - For ingen tøndeslagning uden katte, vel;-). Drengene var meget imponeret over resultatet og syntes det blev den smukkeste tønde i hele verden.


Lørdag eftermiddag fik jeg også lavet fem fastelavnsris - Et til hver af børnene. Igen kunne de yngste næste ikke vente på, at det blev søndagmorgen, hvor de så kunne tage hver deres fastelavnsris og rise os forældre op - Det var et kæmpe hit;-). Jeg ville gerne have vist et billede af fastelavnsrisene, men nu er det desværre for sent - De er forlængst plyndret;-). Men lidt af pynten kan I da se. Skabelonerne til brillerne og katten er fundet her.

fredag den 28. februar 2014

Tak for lån eller noget!!!

Dagen startede som mange andre. Morgenvækning af børnene, morgenmad osv. osv. Skolebørnene blev sendt med skolebussen og mindstemanden og jeg tog turen op i børnehaven. I børnehaven blev jeg mødt af en pædagog, der fortalte at hun for et par dage siden var "faldet" over et billede af mindstemanden på facebook - Du ved sådan et billede "tag en ven, hvis .....". Tankerne begyndte fluks at kredse om, hvad for et billede mon det var? Pædagogen havde dog givet mig tilstrækkelige oplysninger til, at en hurtig google-søgning kom frem til de 3 nedenstående resultater.
Et eller andet sted føler jeg mig s** lidt intimideret og vred, for hvor svært kan det være at spørge om lov??? Jeg plejer faktisk at være til at tale med, hvis nogen spørger om de må bruge mine billeder - og lovelinks, what's not to like? Jeg har en rigtig dårlig mavefornemmelse og synes det er p**** uretfærdig, at MINE billeder skal florere på nettet taget ud af en kontekst. Det er bestemt noget der gør, at jeg må tage op til overvejelse, hvad jeg lægger ud af billeder og tekst - Og det er da også noget jeg gør løbende. F.eks. skriver jeg ikke længere navnene på mine børn - Hvorfor så ikke det? Jeg ved det faktisk ikke, men måske fordi de bliver større og jeg ikke synes, at de skal kunne googles og findes herinde af deres venner og bekendte? Det er bare en ændring, der er kommet hen af vejen og jeg har da heller ikke (endnu) slettet deres navne i tidligere indlæg, da de jo netop er skrevet som jeg fandt bedst og mest naturligt på det daværende tidspunkt (men så holder den med google jo ikke længere;-)). Men hvor er jeg træt af, at MIN omgangsform på MIN blog indirekte skal styres af udefrakommende...
Det omtalte billede stammer fra et blogindlæg jeg skrev for 2 år siden og det omhandler mindstemanden der var noget morgensur den pågældende dag - Det er han ikke længere, men det er jeg så tilgengæld;-).




torsdag den 27. februar 2014

Kan du gætte, hvem jeg er???

Kan du gætte, hvem jeg er?
Kan du gætte, hvem jeg er?
For jeg har fået bukser på
bisk bask bukser på
Kan du gætte, hvem jeg er?

Jeg har syslet med et par bukser, hvor man ikke er tvivl om, hvem ejermanden er:-D. Sigurd er vild med dem og det kunne ikke gå hurtig nok med at få dem på, så vennerne i børnehaven kunne se dem. Ud over, at hans navn står bag på, så er han også ret begejstret for "fartstriberne" i siderne (også kaldet tittebånd;-)) - Jeg er faktisk også ret begejstret for dem;-).
Hvis du kender en lille helt eller heltinde, som også kunne tænkes at blive glad for sådan et par bukser, så har du muligheden for at vinde et par lige her:-)


torsdag den 13. februar 2014

Chok:-o

Gosh jeg fik et chok i dag, da sønnike trådte ind af døren efter endt skoledag. Han (og resten af mellemtrinet) har i dag haft generalprøve på et skuespil. Skuespillet hedder "Prinsessen på tærten" og sønnike har valgt at spille prinsessen, da denne rolle havde færrest replikker;-). Nå men jeg havde jo glemt alt om generalprøven og gik ham glad i møde, da jeg hørte døren blive åbnet... Jeg hoppede mindst 10 cm, da han vente sig om - De øjenbryn var jeg altså ikke lige forberedt på:-D.