Kommer du?

Det gør jeg;o)...

I løbet af weekenden håber jeg, at jeg får en masse af de kreative idéer, som lige nu kun befinder sig i mit hoved, ud gennem fingrene, så de kan komme med på årets julemarked. Lige på er jeg dog mere eller mindre lænket til sofaen med ondt i hals, hoved og alle led. Øv siger jeg bare! Men i morgen er der jo atter en dag og jeg er sikker på, at det bliver en af de bedre. Ikke om 10 vilde heste kan holde mig væk - Jeg glæder mig for vildt! Håber vi ses;-)

Flet...

Jeg er blevet inspireret og inspirationen er kommet fra denne relative nyopstartet blog, som absolut er et besøg værd. På bloggen fandt jeg et billede af en (hvad jeg tror) pileflettet fuglefoderting, som kunne rumme rigtig mange fuglekugler - Smart og fint så det ud, så sådan en ville jeg da også gerne have. Så efter lidt google-søgning og nogen dages venten på posten, kunne jeg i dag fremstille min helt egen lille miniature udgave af fuglefodertingen:-). Hvis jeg udlader at tage de kritiske briller på og ser bort fra, at den er lidt skæv og måske har et par begynderfejl, så kan jeg vist med rette sige, at jeg er stolt og tilfreds med resultatet - Det er i hvert fald ikke den sidste, jeg laver og måske en gang i fremtiden kommer der også en stor en til samlingen???

Min fuglefoderting som lige præcis kan rumme 3 kugler!

Og så lige et billede af Carl Johan, som også var meget stolt af det færdige resultat og ikke mindst hans arbejde med at ligge pindene i blød:o)

7 mdr.

Tiden går og Sigurd er allerede blevet 7 måneder. Han er fortsat mild af væsen, men kan dog godt sige fra og tager gerne del i kampen om opmærksomhed. Han skal bare sige et lille kny, så står Carl Johan og William der gerne med sut, legetøj og opløftende ord - Et smil kan tilgengæld sende Valdemar og Frederikke til tælling. Så jo han ved, hvad han vil og hvordan han bedst får det:o). Et andet kendetegn ved Sigurd er hans glæde ved mad, hvilket hr. Nielsen også har bemærket - Den anden dag konstateret han, at Sigurd havde været lidt småpylret og kun havde være glad, når han fik bryst eller grød (hvilket altså også dækker en stor del af hans vågentid;o)). Hans madglæde afspejlede sig også hos lægen, hvor han blev vejet til 9,4kg (samme vægt som Carl Johan havde, da han var 1½år:o)). Lægen kunne selvfølgelig konstatere, at han så en fin dreng i god trivsel - Jeg kan så tilføje, at denne dreng er ved at anlægge nogle dejlige frække bisse tendenser som bliver udført med et drillende blik i øjnene:-)

Sigurd i al sin magt og vælde

Se mine fine bisser

Når man ikke ejer tålmodighed

Jeg har ofte set med beundring på andres korsstingsbroderier, men jeg ved også, at jeg aldrig får lavet sådan noget selv. Jeg kommer måske i gang, men færdig bliver jeg ikke. Jeg har i hvert fald en juleløber liggende fra dengang Frederikke var helt lille og den er kun halvt færdig og jeg tvivler på, at den nogensinde bliver helt færdig.

Nå men jeg har fået en idé, som kræver nogle korsstingsbroderier, så mit broderiprogram blev aktiveret og 5 minutter senere havde maskinen spyttet nedenstående broderier ud. Så hurtig og nemt = stor jubel selvom jeg lige skal ha' rettet noget til.

Secrets

Recipes

Sweet Dreams

Beklager det fedtet fingeraftryk på kameralinsen:o)

Når det gør ondt...

Når det gør ondt på børnene, så rammer det lige i hjertet med en 10-dobbelt effekt.

For et par uger siden blev jeg trukket til side af en pædagog oppe i børnehaven. De havde observeret, at Carl Johan var gået fra at være en glad og nysgerrig dreng med mod på livet til at være mut og tilbageholdende - ja nærmeste en som sneg sig langs panelerne. Observationer som ligger langt fra hans normale natur. Her hjemme har hans adfærd ikke ændret sig og han giver stadigvæk udtryk for at han gerne vil i børnehave. I fredags, da jeg stod på den anden side af vinduet og skulle vinke farvel, kunne jeg fornemme at han blev ked af det, da jeg gik. Hvilket jeg også fik bekræftet i dag, da pædagogen spontant fortalte mig om, hvor ulykke han havde været - Så det har da gjort indtryk på hende:-(.

Nå men tilbage til dagen i dag.... Vi havde en hyggelig morgen uden den store stress og jag. Alle børnene er glade og vi går sammen op til skolen, hvorefter Carl Johan, Sigurd og jeg fortsætter til børnehaven - Alle er stadig glade. Sigurd bliver ude i barnevognen imedens jeg hjælper Carl Johan med at få overtøjet, madpakker osv. på plads. Vi går ind på stuen og jeg spørger ham om, hvor han vil vinke i dag. Carl Johan løber glad over til vinduet, får et mys og et farvel. Jeg går så ud til Sigurd i barnevognen og om til vinduet. Vinker og laver fingerkys. Carl Johan gør det samme, men pludselig prøver han at åbne vinduet og tårerne begynder at trænge sig på. Der er 2 voksne på stuen kan jeg se og jeg prøver at signalere til dem - Dog uden held. Den ene forlader stuen med et uroligt barn og den anden snakker i telefon og forlader også stuen. Jeg kan se, at Carl Johan kæmper for at tårerne tilbage og da jeg ikke vil gå, når jeg kan se, at han har det sådan og der ingen voksne er tilstede, vælger jeg at gå retur til stuen. Carl Johan har nu gemt sig i et hjørne af stuen bag en barnevogn - Han virker skræmt som et dyr der er trængt op i en krog:-(. En pædagog kommer og tager Carl Johan og jeg får sagt farvel til et storgrædende barn:'-(.

Vel hjemme igen kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på situationen... Har han oplevet noget eller nogen som har gjort ham bange (og her skal jeg vist lige tilføje, at Carl Johans sprog ikke er godt nok til, at han selv kan give udtryk for det)? Hvorfor har han totalt ændret adfærd i børnehaven? Hvad skal jeg/vi som forældre gør? Når jeg henter ham senere i dag, vil jeg aftale med en pædagog, at han i den kommende tid vinker farvel sammen med en af dem. Jeg ved, at pædagogerne har et ekstra øje på ham for tiden, men hvad kan vi ellers gøre? Input modtages gerne for som sagt så gør det ondt!

Lidt til kulden....

til at varme sig på...

Et par fleecejakker har forladt adressen og skulle gerne komme frem til sin nye (midlertidige;o)) ejermand i morgen. Der er ikke så meget at sige om jakkerne, da de er ganske almindelige og købt i H&M. Hver jakke er dog blevet helt personlig ved hjælp af et navnebroderi og nogle af jakkerne har endvidere fået et motiv, som forhåbentlig falder i modtagerens smag, broderet på ryggen.

Billedekvaliteten er som sådan fin nok - Dog kniber det lidt med motivet på nogle af billederne. Kameraet var ved at løbe tør for strøm, så jakkerne blev en efter en smidt på ginen uden hensynstagen til lige skuldersøm, placering i forhold til "fotografens" placering osv. Alt sammen noget som får væg, gulv, gine, jakkerne og broderierne til at se vind og skæve ud... Nå men man kan jo ikke være heldig hver gang, så billederne kommer her...

Puslespil...

Nogen husker måske de vanskeligheder jeg havde sidste år med at få et billede til årets julekort i kassen (ellers se her). Og i dag fik jeg så bekræftet, at det højest sandsynlig ikke bliver nemmere i år. Lige som de store børn skal det seneste (og sidste;o)) skud på stammen selvfølgelig også have sin helt egen personlige nissehue. Jeg havde et billede inde i mit hoved af en dreng, der bare lå på tæppet og så sød og yndig ud, så nissehuen kunne tage sig bedst ud. Men næ nej i stedet var den lille bandit i hopla, rullede først den ene vej, så tilbage igen, trak huen ned i øjnene alt i medens mundvandet løb over - Så altså ikke sådan en nuttet stilliggende baby, man ser i reklamerne:). For at størrelsen på huen bedre kan vurderes, har jeg også knipset et par billeder af 2 af brødrene med huen på. Og igen - jeg ved godt, at det ikke er billeder, som vil få folk til at stoppe op og falde i svimer, men om ikke andet så har de en høj grad af naturlighed og ægthed over sig;o) - Carl Johan der stadig er lettere oppustet og rød i hovedet efter et raserianfald og William der insisterede på at have sine wii-briller på (briller som gør, at man bare bliver SÅ god til spille Wii:o)).

Nisser på spil eller bare et forvarsel om, hvilket puslespil det bliver at få årets julekort i hus???

Fact om huen

Materialer: Rød fleece og hvid plys

Størrelse: Omkreds 55cm. Som det ses på billedet er den en tand for stor til Sigurd på 6 måneder, men passer Carl Johan og William, på henholdsvis 3 og snart 6år. Har også prøvet den på Valdemar (snart 10år) og her kan den skrues på, men er tydeligvis alt for lille:o)

Længde: Ca. 75cm