mandag den 8. november 2010

Når det gør ondt...

Når det gør ondt på børnene, så rammer det lige i hjertet med en 10-dobbelt effekt.
For et par uger siden blev jeg trukket til side af en pædagog oppe i børnehaven. De havde observeret, at Carl Johan var gået fra at være en glad og nysgerrig dreng med mod på livet til at være mut og tilbageholdende - ja nærmeste en som sneg sig langs panelerne. Observationer som ligger langt fra hans normale natur. Her hjemme har hans adfærd ikke ændret sig og han giver stadigvæk udtryk for at han gerne vil i børnehave. I fredags, da jeg stod på den anden side af vinduet og skulle vinke farvel, kunne jeg fornemme at han blev ked af det, da jeg gik. Hvilket jeg også fik bekræftet i dag, da pædagogen spontant fortalte mig om, hvor ulykke han havde været - Så det har da gjort indtryk på hende:-(.
Nå men tilbage til dagen i dag.... Vi havde en hyggelig morgen uden den store stress og jag. Alle børnene er glade og vi går sammen op til skolen, hvorefter Carl Johan, Sigurd og jeg fortsætter til børnehaven - Alle er stadig glade. Sigurd bliver ude i barnevognen imedens jeg hjælper Carl Johan med at få overtøjet, madpakker osv. på plads. Vi går ind på stuen og jeg spørger ham om, hvor han vil vinke i dag. Carl Johan løber glad over til vinduet, får et mys og et farvel. Jeg går så ud til Sigurd i barnevognen og om til vinduet. Vinker og laver fingerkys. Carl Johan gør det samme, men pludselig prøver han at åbne vinduet og tårerne begynder at trænge sig på. Der er 2 voksne på stuen kan jeg se og jeg prøver at signalere til dem - Dog uden held. Den ene forlader stuen med et uroligt barn og den anden snakker i telefon og forlader også stuen. Jeg kan se, at Carl Johan kæmper for at tårerne tilbage og da jeg ikke vil gå, når jeg kan se, at han har det sådan og der ingen voksne er tilstede, vælger jeg at gå retur til stuen. Carl Johan har nu gemt sig i et hjørne af stuen bag en barnevogn - Han virker skræmt som et dyr der er trængt op i en krog:-(. En pædagog kommer og tager Carl Johan og jeg får sagt farvel til et storgrædende barn:'-(.


Vel hjemme igen kan jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på situationen... Har han oplevet noget eller nogen som har gjort ham bange (og her skal jeg vist lige tilføje, at Carl Johans sprog ikke er godt nok til, at han selv kan give udtryk for det)? Hvorfor har han totalt ændret adfærd i børnehaven? Hvad skal jeg/vi som forældre gør? Når jeg henter ham senere i dag, vil jeg aftale med en pædagog, at han i den kommende tid vinker farvel sammen med en af dem. Jeg ved, at pædagogerne har et ekstra øje på ham for tiden, men hvad kan vi ellers gøre? Input modtages gerne for som sagt så gør det ondt!

8 kommentarer:

  1. Det er ikke så længe siden at han er startet i børnehaven vel? Oskar havde en lignende periode cirka 3 mdr efter start. Jeg tror han havde fundet ud af hvor i hierakiet han hørte hjemme, nemlig nederst, og det var ikke sjovt. Så ville han hellere tilbage til vuggestuen, hvor han var vellidt og blev seet op til. "jeg er bare en lille baby, jeg skal i vuggestuen og ha min sut".
    Vi startede med at tage sutten væk (købte en helikopter for dem", og et par uger efter røg dagbleen. Det betød alverden for ham. Om det også betød at pædagogerne tog sig af ham på en anden måde (nu hvor han ikke var en "baby") ved jeg ikke.
    Men han blev glad igen. Sommetider kan det hjælpe med noget der er sejt, som en ny t-shirt med starwars på, men i bund og grund skal man føle sig sej for at se sej ud..

    Måske er det netop sproget i hans tilfælde, der gør at han føler sig udenfor. Det, der for en pædagog lyder som almindelig børnekævl og dril stikker måske rigtigt dybt i Carl Johan. Vores børnehave har en talepædagog og man får ikke lov at gå ret længe førend hun har gang i kort og øvelser (i Oskars tilfælde var det dræn der gjorde udslaget).
    Hvad med at starte med sproget?
    Håber du finder noget, der kan give dig sjælefred, for ja, der er intet så grumt som når ens børn lider.

    SvarSlet
  2. Pyhh det gør ondt i maven at læse dit indlæg.

    Der er ikke noget værre end når ens børn er kede af det.

    Samarbejde med pædagogerne er nok det vigtigste redskab. Hver dag når jeg går i vuggestue med August fortælle jer ham i detaljer hvad der skal ske (først skal du lege med de andre børn, så skal I hente vognen og spise frugt osv. - slutter af med hvornår jeg henter ham - i dag når de har spist frokost).

    Det giver i hvert fald August en stor tryghed.

    I en periode ringede jeg derover hver dag (efter aftale med dem) fordi han var meget ked af at blive afleveret - fik nærmest altid afvide at han var glad igen hurtigt og legede. Har også haft en aftale med en anden forældre (en vi kender godt), at hun lige sms'ede hvordan han havde det når hun afleverede hendes datter.

    Jeg håber snart jeres dreng er glad og sig selv igen!

    Tanker fra Mia

    SvarSlet
  3. Jeg håber, at I får løst problemet i samarbejde med børnehaven, så I får den glade Carl Johan igen. Det lyder til at børnehaven allerede er opmærksom, så hvis I samarbejder, bliver problemet forhåbentligt hurtigt løst.
    Måske skal I have en samtale, for garderobesnak er jo ikke velegnet til alt. Ved en samtale er der jo bedre tid til at vende hele situationen. Fx sproget, det sociale og de tiltag der kan hjælpe Carl Johan ind i gruppen.

    SvarSlet
  4. Altså Louise, jeg kan kun tilslutte mig de andre læsere...øv hvor får jeg helt ondt i maven når jeg læser dit indlæg - det er jo hjerteskærende!

    Og når man selv er mor kan man bare levende forestille sig hvor hårdt det må være at forlade ham i børnehaven hver dag...

    Jeg syns det lyder som en rigtig god ide at få pædagogerne til at vinke farvel sammen med ham hver morgen og så måske, for en lille periode, bede pædagogerne have et fast morgen ritual sammen med ham efter "farvel-vinkningen"...måske det kunne hjælpe lidt at noget er "det samme" hver morgen efter han har sagt farvel til dig, det kunne jo bare være en lille aktivitet på 5-10 minutter...

    Håber det hele bliver bedre snart og at det ikke er alt alt alt for hårdt for dig også...

    Kh. Malene

    SvarSlet
  5. Tusind tak for jeres svar - Jeg lapper dem i mig:)

    Linda: Efter sommerferien blev han sprogtestet og den viste det så vi forældre og pædagoger allerede godt vidste;-) - nemlig at han mangler en hel del sprogligt og han skal indstilles til talepædagog. Men ting tager desværre tid (laaaang tid) og desværre er henvisningen ikke sendt endnu på trods af, at jeg har rykket et par gange:o(. Jeg håber godt nok snart, at han kommer videre i systemet.

    Mia: Det tror jeg, at jeg vil prøve - altså det der med at fortælle lidt mere detaljeret om dagen.
    Pædagogerne har faktisk tidligere været rigtig gode til at ringe hjem, hvis en af børnene har været ked af det ved afleveringen. Det betyder bare så meget at vide, at de har det godt.

    Fru Kahr: Jeg tror du har helt ret i at en samtale vil være at foretrække. Det må jeg lige have med der ned:).

    Malene:Super idé med et morgenritual - Det vil da hjælpe med til at gøre det hele lidt mere konkret for ham:)

    SvarSlet
  6. Hej Louise.
    Jeg vil ikke supplere med meget, for de andre er jo kommet med nogle gode konkrete råd.
    Jeg kender alt for godt det med at sige farvel til et trist barn, og det er så uendeligt hårdt, men ofte er det kun en fase (det er i hvert fald min erfaring med mine 3 børn).
    Jeg vil bare give dig det råd, at du altid skal stole på dit hjerte og dine moderinstinkter, du ved oftest hvad der er godt for dit barn. Så jeg håber du får en god snak med en pædagog, og at I i fællesskab kan finde ud af hvordan I hjælper ham på vej.
    Hilsen Liv

    SvarSlet
  7. Kære Louise
    Ja man bliver altid ramt med dobbelt kraft når det handler om ens unger..
    Jeg arbejder selv som pædagog, og synes det er nogle gode forslag de andre kommer med. Det er ihvertfald vigtigt at du beder om en samtale med hans stue personale og får drøftet sagen - og dine bekymringer. jeg kommer også til at tænke på om der har været meget sygefravær eller bare almindeligt fravær fra hans voksne på stuen? Det kan også være med til at skabe lidt usikkerhed.. Måske har de voksne nogle observationer i forhold til de andre børn som de vil dele med jer?
    Endeligt sørg for at "vinke aftalen" også bliver formidlet ud til de resterende voksne i institutinen, så alle er klar over hvad der er aftalt, så han får en god start på børnehavedagen..
    Håber i får en god snak
    Kærlig hilsen
    Karina

    SvarSlet
  8. Tusinde tak Liv og Karina. Det er simpelthen så skønt at læse jeres kommentar og jeg tager alle jeres tanker og gode råd til mig.

    Kh. Louise

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)