Dagen i dag startede med en hyggelig formiddag i selskab med mindstemanden, nogle kvinder og deres børn. Friskbagte boller og nylavet the er heller ikke til at kimse af og gjorde bestemt ikke selskabet mindre godt. Nå men altid har en ende og tiden blev også, at vi skulle vende næsen hjemad, hvis mindstemanden skulle nå at få sovet bare en lige smule. På vejen hjem skulle vi dog lige et par ærinder. Børnehavebarnet skulle hentes, da han var lovet en kort dag i børnehaven. Det blev klaret - Dog var han ikke selv helt tilfreds.... Han mente, at han havde været der alt for længe - Okay 3½time, men alt er vel relativt??? Så lidt brok over madpakken, som kom fuldstændig urørt retur. Den kunne han ihvertfald ikke lide på trods af, at han i weekenden havde spist selv samme spegepølse med største velbehag. Nå ja det er vel hvad det er - Smag kan jo ændre sig. Lige et hurtig smut i den lokale Brugs inden vi er hjemme. Er selv ved gå sukkerkold, så lover børnehavebarnet, at vi køber nogle Kinderæg. P**os udsolgt af Kinderæg, så mig hen til nærmeste slikhylde, hvor det første og bedste(???) ryger i kurven. Endnu mere brok - Ihh det kan skisme da være lige meget om det er et Kinderæg eller et andet underlødigt produkt:o(. Vel hjemme igen bliver slikket kørt ind - ja nærmere slugt, hvilket resulterer i 2 knægte med krudt i en vis legemsdel. Mindstemanden er fuldkommen overgearet og nægter at sove, så det projekt opgives. Der leges, rodes og larmes i hele huset og det optrappes kun i takt med, at de 2 store kommer hjem. Småskænderier begynder børnene i mellem og snart er jeg også involveret. Efter flere mislykkedes forsøg på damage control, springer bomben, tråden knækker - ja kald det hvad du vil. Sandheden er, at jeg råber og skriger og befinder mig på et niveau der ligger langt under børnenes:(. De ting der bliver sagt, bliver fortrudt i samme sekund som de forlader munden - ja faktisk har jeg fortrudt dem allerede inden de bliver sagt, men tilstanden, jeg befinder mig i, gør at jeg bare ikke formår at holde igen. Så sagt er sagt og bagefter prøver jeg selvfølgelig at glatte ud overfor de 4 måbende børn som kigger på mig med store øjne. Jeg får bla. fortalt børnehavebørn, at jeg elsker ham også selvom jeg havde været meget sur. Han svarer så, at han elsker mig, men at man altså ikke kan elske nogen man er sure på. Det ramte mig alligevel i hjertet, at han havde følt sig uelsket, da jeg havde mit anfald:(.
Nu skal vi (7-9-13) have en god aften i aften og jeg krydser fingre for, at dagen i morgen bliver bedre end i dag samt at min lunte er længere.
Så nye nytårsforsætter til mig selv:
- Skænd mindre ud og bevar fokus på de vigtige ting.
- Sæt alternativer op i stedet for at fare i flint - Børnene kan jo ikke læse mine tanker!!!
Det var da en tankevækkende øjenåbner! Tak fordi du delte.
SvarSletTak for din åbenhjertige hverdagshistorie - kender det kun alt for godt! Nogen gange bliver man bare den ondeste-dårligste-tarveligste-mor som man aldrig troede man sku blive!
SvarSletGode nytårsforsætter du har fået ud af det - held og lykke med dem. Og så lyder det i øvrigt som om du var rigtig sej til at få clearet situationen igen! Godt gået - Kh Lisbeth
Kære Frue :)
SvarSletKender selv til dage, hvor lunten er lige lovlig kort - du er ikke alene med tonstung dårlig samvittighed!!
Jeg har en bog, som er til at blive rigtig klog af, når nytårsforsættet ser ud som dit: Erik Sigsgårds "Skæld mindre ud", som er en bibel for mig. Jeg har sat mig for, at den skal læses mindst en gang hvert halve år, så alle hans gode råd om, hvordan man med tiden kan skælde mindre ud, ligger på rygmarven. Jeg kan varmt anbefale den!!
Et eller andet sted er det dejligt at vide, at man ikke er alene om en til tider kort lunte. Og selvom det selvfølgelig ikke afhjælper problemer, så er det altså dejligt at vide, at andre også kan forvandle sig til den ondeste-dårligste-tarveligste-mor (som Lisbeth skriver).
SvarSletLaurietrode: Den bog skal jeg da helt sikkert læse. Tak for tippet:)
Vh. Louise