I går aftes var jeg ellers begyndt at blive noget nervøs for, at vi ikke ville kunne komme frem til dåben af min nevø - børnenes fætter - som skulle holdes i dag. Men på trods af den lovede snestorm og snefygning, så vejene nogenlunde ok ud (siger hende, der sad på passagersædet hele vejen:o)). Turen var utrolig smuk med det snedækket landskab og de store isflager i Storebælt.
Efter ½time i kirken havde dåbsbarnet fået sit smukke navn og forældre, faddere og andet godtfolk blev samlet oppe ved døbefonden til den traditionelle fotografering
Efter kirken blev der serveret lækker brunch i en slags sportscafé. Børnene havde næsten ikke tid til at spise, da de jo skulle nå at prøve alle de forskellige aktiviteter såsom golf, Wii på storskærm, bordfodbold og billardbordet. Et fantastisk sted, hvor der absolut var plads til børn og det kan vi jo li', når vi nu kommer slæbende med en stor flok;o).
Unge og gamle (gamle er I da ikke - det er bare noget man siger;o)) hyggede sig!
Efter den lækre brunch var nydt, blev der serveret en skøn kage, der smagte ikke mindre end fantastisk.
Kagen havde hindbær- og tobleronecreme som fyld!
Til sidst nogle billeder af hovedpersonen som tog dagen i stiv arm og ikke gjorde meget væsen af sig.
Jeg synes, han nogle rigtig dejlige ansigtsudtryk:)
TAK FOR EN DEJLIG DAG!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)