søndag den 31. januar 2010

Dåbsgaver

Som skrevet i et tidligere indlæg, var vi til barnedåb i går. Og nu da den er vel overstået, kan jeg jo godt vise gaverne fra os til dåbsbarnet frem:o).
Forældrene havde ønsket sig en pude til Trip Trap stolen, hvorpå dåbsbarnets navn var broderet på og den måtte meget gerne matche farven grå.
Stoflageret blev kigget igennem og jeg fandt et fint stykke gråt stof som der er lidt spil i. Så skulle der måles og beregnes, hvilket resulterede i, at et mønster blev konstrueret. Resultatet er ok - Dog er der åbnet plads til forbedringerne, hvis jeg på et tidspunkt skulle kaste mig ud i endnu en pude - Og det gør jeg jo nok, når en lille ny verdensborger melder sin ankomst her til foråret;o).
Puden er lavet, så den også gerne skulle kunne bruges, hvis man gør brug af babyrygpladen som man kan få til Trip Trap stolen. Men sådan en babyindsats var ikke kommet på marked, da vores børn var små (eller så havde jeg bare ikke opdaget den:o)), så jeg havde desværre ikke noget at teste den på. Jeg må bare krydse fingre for at den passer:-).

Puden som kan bruges til Trip Trap stolen. I nederste højre hjørne ses puden, hvor den er klar til brug i en stol med babyrygplade.

Udover hynden til Trip Trap stolen havde forældrene også, selvfølgelig på vegne af dåbsbarnet, ønsket sig en juniordyne. Så en sådan blev indkøbt! Men da det er lidt småkedelig at give sådan en hvid dyne, så blev der fluks syet et betræk dertil.
Den ene side af betrækket blev syet sammen af 6 forskellige stykker stof som alle var i enten grønne eller brune nuancer. Den anden side blev et stykke limegrøn stof, hvorpå navnet Asbjørn blev broderet på med brun tråd (selvfølgelig;o)).

Den ene side af betrækket!

Og den anden side;o)

Jeg har forsøgt mig med en ny lukning af dynebetrækket - ala den Katvig også bruger på deres sengetøj. Det fungerer rigtig fint og man er fri for at bekymre sig om, om det lille barn evt. skulle komme til at sluge knapper, få bindebånd eller andet i munden.

Lukningen er, ligesom navnet, syet på med brun kontrasttråd.

2 kommentarer:

  1. Det er sørme nogle rigtig fine gaver!!!
    Køber du katvig sengetøj ol. og klipper i stykker?

    SvarSlet
  2. Tak skal du have:)
    De strimler af Katvig stof er ganske rigtig bare sengetøj, der er klippet i. Sengetøjet købte jeg snart for længe siden inde på fromogfraek.dk til en meget rimelig pris:o).

    Vh. Louise

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)