fredag den 5. december 2014

Hvor billigt kan man leve???

Til vores årlige julefrokost snakkede min veninde og jeg om, at det kunne være fedt med en tøssetur til New York. Faktisk kom vi så langt som til at finde flybilletterne til påsken 2015. Desværre har jeg så måtte melde fra og turen er blevet, ikke aflyst, men udskudt, da jeg vurderer at vores økonomi ikke kan bære sådan en udgift i starten af 2015. Med 1 konfirmation og allerede 2 rejser i 2015 (1 til Birmingham, når vores datter skal hentes hjem og 1 rejse til konfirmanden) må jeg bare konstatere, at økonomien er presset. Men jeg er virkelig opsat på denne rejse med min veninde, så derfor har jeg sat projekt "sparegris" i gang. Vores ugentlig budget plejer at ligge på omkring de 1500kr til mad og husholdning. Det er nu sat ned til 100kr om dagen - altså over en halvering. De 100kr vil rumme udgifter til benzin og lignende. Måske du tænker, at det er der da mange der lever for og også mange der lever for mindre - men man sætter vel automatisk sit forbrug efter sit rådighedsbeløb og derfor vil dette projekt også blive en udfordring for os som familie (bestående af 2 voksne og 5 børn, hvor af 1 ikke er hjemmeboende pt.;-)). Et stort plus ved dette projekt er også, at vi får brugt noget af indholdet i vores fyldte frysere (jep i flertal, for vi har ikke bare 1 eller 2, men hele 3 frysere;-)).
Projekt "sparegris" blev søsat i onsdags, så det er stadigvæk meget nyt og spændende og kampgejsten er stor. Det samme kan man sige om motivationen, som bare bliver større og større jo flere penge der fra dagens kuvert kan ligges over i en opsparingskuvert:-). Det bliver jo nærmest som en konkurrence mod en selv.
Hvordan har madplanen så set ud siden i onsdags??? Hver morgen står den på havregryn enten som tørre med mælk eller som grød med smørklat og sukker (det har vi altid fået, så ingen ændringer der). Så er der madpakkerne som primært består af rugbrød med diverse pålæg og en lille hapser af varierende smag og facon (det kan være et stykke frugt, müslibar, rosiner, ostehaps og lignende). Onsdag aften fik vi risengrød - December er jo genial, da denne nemme og billige ret kan serveres så ofte, at selv den mest hærdet nisse ville få kvalme;-). I går stod menuen på kyllingeburger; Kyllingefileterne er fra fryseren og burgerbollerne hjemmebagte (kun nødvendigt at indkøbe en pakke gær). Der udover købte jeg salat, agurk og dressing - Tomat, løg og ketchup havde vi.Ville have lavet pommes frites til, men havde glemt alt om det, da jeg var ude og handle - Tror nu ikke at børnene savnede dem. I aften skal vi have pizza med pepperoni og kalkunbacon - Det eneste der skal købes ind til dette er noget til tomatsaucen og revet ost og det kan da snildt gøres for under 100kr, så der også kommer lidt penge i opsparingskuverten i dag:-).
Jeg er godt klar over, at det måske ikke bliver ved med at være lige sjovt og derfor vil jeg også være glad hvis du har nogle gode råd og spare fif eller en god opskrift på sund og nærende mad til billige penge. Du er i hvert fald mere end velkommen til at lægge en kommentar:-).

Foto: Bax Lindhardt - Lånt fra nettet

4 kommentarer:

  1. Så længe der er på lageret går det nemt :-) men ellers synes jeg beløbet er lavt til mad og diverse. Men, vi er også mestre i overforbrug må jeg konstatere 😁
    Her er vi igang med samme øvelse. Skriver alt i regneark og ugens er netop lagt på www.lidtafmit.blogspot.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis I er mester i overforbrug, så kommer vi ind på en sikker 2. plads;-). Jeg har netop tilføjet din blog på bloglovin og glæder mig til at følge dig. Jeg tror bestemt, du har ret i, at beløbet nok er for lavt især når lageret er brugt op - Heldigvis er vores lager KÆMPE stort:o).

      Slet
  2. Madplaner - tilbudsaviser, og store gryder med massere af mad, fx supper og gryderetter er gode vindere her i hus. Og rodfrugter/kål bliver jo omtrent kastet efter en her om vinteren! Ellers anbefaler jeg (om du har mulighed for det) at checke datovarer - man kan få meget billig mad på den måde, specielt i fakta og netto:))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for alle de gode råd. I aften står menuen faktisk på gryderet og der bliver lavet en kæmpe portion, så der er til flere dage;o).
      Madplaner har vi gjort rigtig meget i tidligere og vi skal bestemt også gøre det igen, så vi kan komme tilbage til at handle stort ind 1 gang om ugen. Lige nu er det dog noget af en øjenåbner, at lade pung og dankort blive hjemme og så "kun" have 100kr på lommen, når der handles ind. Allerede nu må jeg bare konstatere, at jeg tidligere har lavet rigtig mange impulsindkøb - Nu bliver varen så lagt tilbage på hylden (men jeg synes faktisk det er svært).
      Vh. Louise

      Slet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)