mandag den 15. december 2014

Højdepunktet og magien ved julen...

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen; Jeg elsker julen - jeg elsker hyggen, forventnings glæde, spændingen, alle forberedelserne, jagten på den helt rigtige gave osv. Denne glæde ved julen vil jeg selvfølgelig også gerne, at mine børn har/får/bibeholder. Men hvad er det, der er så speciel ved julen? Når jeg tænker tilbage på min barndom er det primært julekalender i fjernsynet, kirkebesøg med skolen på sidste skoledag inden juleferie, julemaden, juletræet og gaverne jeg husker som værende helt vild magisk. Jeg prøver, at vidrebringe de bedste af min egen barndoms traditioner og så kombinere dem med min mands og på den måde få skabt nogle traditioner, der passer ind i vores familie. Sådan tror jeg faktisk, at mange familier gør - Tager det bedste og så gør det endnu bedre ved at tilpasse det lige netop til deres familie og dens behov.
Ingen tvivl om, at for mine børn er det helt store højdepunkt JULEGAVERNE og jeg synes faktisk vi netop har fået skabt nogle traditioner, der kombinerer udpakningen af julegaverne med hygge, så der er plads til både børn og voksne og ingen stress. Jeg har desværre hørt flere berette om juleaftner som er foregået med stress og jag og i et inferno af larm fra skrigende børn, der bare ikke kan rumme mere eller bølgerne går højt blandt de voksne pga. julestress eller alkohol. Derfor vil jeg også skrive om vores juleaftner - Ikke at dette er den endegyldige løsning på alle "juleproblemer", men det virker for os, netop fordi vi har tilpasset traditionerne til vores familie og gjort dem til vores egne.

Vores juleaften starter altid med, at børnene vågner og er friske på tidspunkter, der ellers kun er ønsketænkning i hverdagen. Julekalenderne bliver skrabet, åbnet og spist (hvis det da ikke er sket flere dage i forvejen - Jep jeg kan i dag d.15. december fortælle, at sønnike har vundet 50kr på hans skrabekalender;-)). Børnene får lov til at se fjernsyn et par timer eller tre, indtil vi voksne får snøvlet os ud af sengen og får arrangeret lidt fælles morgenmad. Så er der tid til lidt mere fjernsyn, spil eller kaste blikke på juletræet som også står i stuen med alle gaverne under - Sådan har det stået i flere dage, men lige præcis juleaften er det bare lidt meget spændende;-). Omkring middagstid går vi voksne i gang med at forberede julemaden - Ej det lød godt, når jeg sagde; "Vi". Sandheden er, at jeg "kun" laver risalamanden, hvis manden altså ikke også laver den - men han elsker at lave mad og jeg synes faktisk det ville være synd at tage den glæde fra ham;-). I stedet plejer jeg at kaste mig over konfekten sammen med børnene - Vi skulle jo nødig gå sultne i seng, når vi når sengetid;-). Kirkegangen har vi droppet - netop fordi vi ønsker, at dagen skal foregå i ro og mag og uden stress. Sidst på efterdagen er det tid til at gøre sig klar og få festtøjet på, for selvom vi "kun" er os, så er dagen helt speciel og det bliver netop understreget af festtøjet, borddækningen og madlavningen. Bordet bliver dækket og juledugen, som jeg faktisk synes er lidt halv grim;-), kommer på sammen med servietter, bordkort, de fine glas og tallerkener. Der er ingen tvivl om, at der er en fest på trapperne. Omkring kl.17.30 er maden (and og svin) klar til at blive serveret - Ingen jul uden at manden skamroser sin egen mad og vi andre selvfølgelig også. Børnene er selvfølgelig færdig længe før os og får gerne lov til at gå fra bordet, så min mand og jeg kan nyde en omgang mere af den lækre julemad. Vi plejer nu at holde en lille pause inden risalamanden serveres. Bare lige ½ time, så maven kan lidt igen. Børnene synes denne ½ time er sååå laaaaaang, men klarer den faktisk ok. Der er nu blevet ryddet af efter hovedretten, arrangeret slik og konfekt samt varmet kirsebærsauce. Risalamanden nydes og der snydes;-). I hvert fald er alle mand med på skuespillet om, hvor mon den hele mandel er:-). I år vil jeg virkelig gerne vinde, man skulle jo næsten tro, at jeg har haft mig selv i tankerne, da jeg købte mandelgaven;-p. Efter risalamanden bliver der hurtig ryddet af og juletræet tændes omkring 19.30. Hver mand vælger en julesang/salme som synges i medens vi traver omkring juletræet - Det bliver alligevel til 6 stk (normalt 7, men ælstebarnet er jo i England og fejrer også jul der, så hendes sang springer vi over i år). 2 sange er stort set faste - Yngstemanden vælger "På loftet sidder nissen" og sidstemand vælger "Nu det jul igen" som synges imedens vi løber rundt i hele huset:o). Børnene hjælper hinanden med at dele alle gaverne ud og i medens laver manden og jeg kaffe/the og får sat konfekten ind i stuen. Men bagdelen plantet og placeret foran hver sin "gavebunke", starter yngstemanden med at pakke en af sine gaver op. Her efter går det på tur efter alder - alle ser hvad alle får og ved hvem de skal takke for hvad og hver enkel har tid til at beundre sin pakke inden næste skal pakkes op;-). Efter få omgange af gaveoppakningen er manden og jeg dømt ude pga. manglen på pakker. Børnene fortsætter en rum tid endnu og ihh hvor jeg nyder det. Jeg elsker at se deres spænding, glæde og deres begejstring både over deres egne gaver, men også over de andres - Det er simpelhen den bedste og mest fortryllende stund på hele dagen/aftenen. En rum tid endnu bliver der kigget, leget og studeret gaver samt spist konfekt inden det er sovetid.
1. juledag er total-afslapning og tilbringes gerne i nattøj. En af vores egne traditioner 1. juledag er rester fra aftenen før og derfor får vi altid ribbensandwich .

Det var vores juleaften og heldigvis er der ingen facitliste på, hvordan man skaber en magisk og fortryllende juleaften. Derfor vil jeg da også gerne høre om jeres:-)


1 kommentar:

  1. Dejligt med traditioner, vores jul ligner en del. Den foregår hos min datter, og her pakkes hver enkelt gave også op så alle kan se den, før næste gave pakkes op ...

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)