Fastelavn kan være en skræmmende oplevelse... Især når man bare er 3 år og ikke kan huske, at man har prøvet det før. Når først sommerfuglesværmen i maven er vokset til usete højder, så er det altså ret ligegyldig med store seje muskler (de muskler, der ellers har gjort en i stand til at indlede de vildeste kampe med de ældre brødre). Når der så lige pludselig står 5 andre Spiderman omkring en og et væld af prinsesser og der tilhørende metervis af tyl - Ja så ville man vist bare ønske, at man var en mus, så man kunne kravle ind i det nærmeste musehul.
I går var Carl Johan, William og jeg taget til tøndeslagning. Første gang Carl Johan får køllen, går han museskridt hen mod tønden. Kigger MEGET længe på den, hvor efter han giver den et "dask", som knap nok sætter tønden i bevægelse. Anden gang køllen når Carl Johan foregår det på samme vis - Denne gang dog med mor i hånden;o). Tredje gang..... Ja der blev ingen tredje gang. Den seje Spiderman besluttede sig for at forsage køllen og så i stedet for ud til at NYDE tøndeslagningen på sidelinien:).
Vel hjemme igen blev den kuet Spiderman igen kæphøj i munden og svor, at tønden i børnehaven skulle have et vældig dask (illustreret med store armbevægelser;)). Så udstyret med kamera tog jeg med ham i børnehave i dag. Knap var vi trådt ind over børnehavens dørtrin, inden modet igen forlod Spiderman. Kameraet måtte blive i tasken, for Spiderman havde brug for en hånd at holde i de to gange han trippede hen til tønden. Ligesom i går blev største delen af dagens tøndeslagning nydt fra sidelinien.
Men bare vent... Næste år kommer Spiderman på banen igen og får krammet på tønden... Og det er ganske vist, for det har han selv sagt;o)
Den seje Spiderman på hjemmebane!
William som skellet-et-eller-andet (genbrug fra Halloween)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)