Det sidste halve år af Williams børnehavetid spiste han stort set ikke sin madpakke. Så kunne han ikke lide det ene og så det andet, hvis der da ikke var noget helt tredje i vejen. Derfor var glæden også stor, da han på første skoledag spiste rub og stub af madpakken. Fornøjelsen varede dog ikke længe, for allerede den efterfølgende dag var han tilbage i den samme rille. Vi har prøvet det meste: Han har fx. selv været med til at smøre madpakken og samtidig bestemt hvad der skulle på.... Men lige lidt har det hjulpet! Om morgenen spiser han en stor portion havregryn, men jeg synes alligevel, at det er vigtig, at han får noget energi i løbet af dagen. I min desperation faldt jeg i går over dette billede. Det skulle da også afprøves her hjemme. Så selvom mine evner slet ikke kommer bare i nærheden af det håndværk, der er lagt i det billede, jeg linker til, så blev resultatet da nogenlunde:o). William var i hvert fald meget begejstret og gav udtryk for, at han glædede sig til madpakken i dag... Og jeg er bare spændt på om madkassen kom tom hjem;o).
Svampebob madpakken!
Hold fast hvor er det rart at kunne føle sig lidt som en overskudmor - også selvom det kun er en gang imellem, at det sker;o). Eneste hage ved det er; at 2 af hans brødre også har forlangt en lignende madpakken i morgen og at deres far har nægtet at lave dem:o)!
Det ser i hvert tilfælde meget imponerende ud. Til den lidt lettere udgave...hvis det er spændende nok for ham...så havde vi i december sidst som julehygge i madpakken brugt udstiksforme til småkager til pålæg, leverpostejsmadder og lign...de blev stjerner, hjerter og grise. Krydser fingre for en tom madkasse.
SvarSletSuper idé - Den skal helt sikkert afprøves:)
SvarSletJeg X'er også fingre.
SvarSletEllers kan det være, at han kan have lov til ikke at spise noget - selvfølgelig efter aftale med de voksne i skolen - måske han så lige pludselig oplever at blive sulten?
Eller give ham aftensmadsrester med eller noget? Det har jeg gjort med mine, og så gad de godt spise maden.
Held med det og klem fra
mette
Hej Louise
SvarSletPrøv at se det her link jeg lige faldt over;0)
http://ediblecrafts.craftgossip.com/sandwich-crafts/2010/08/25/
Tænkte på Williams madpakke
Julie
Øv øv øv så kom han hjem med madpakken. Ej lidt havde han dog spist - broccolien, tomaten, agurken, ægget og svampebobs øjne var dog blevet spist:o).
SvarSletMette: Jeg synes bare det er lang tid at gå fra kl.7 om morgenen til efter kl.15 uden at få noget af spise. Han er jo så også skrub sulten, når han kommer hjem, hvis han så spiser her, så er der ingen appetit til aftenmaden. Øv det er en dum spiral, vi er kommet ind i.
Julie: Ej de der burgerbolle-hoveder er da helt fantastiske:o)
Vh. Louise
synd det ikke virkede, den var ellers sej!
SvarSletmåske han bare ikke er til rugbrød?
SvarSletdet er Ludvig nemlig heller ikke, og vi har anerkendt han kun er til grove boller og knækbrød :-/ bollerne bager jeg selv og snyder og kommer godt med rugmel og groft spelt mel i, og det ryger altså ned - jeg trøster mig med de er ok kloge i Frankrig hvor de spiser mange flutes ;-)
martin spiser heller ikke heller ikke rugbrød - i hvert tilfælde meget sjældent. Havde faktsik GIGA diskussioner med BH om netop det emne... kan stadig gøre mig rasende at tænke på. Vi køber boller med højt fiberindhold, har desværre ikke lige tid/overskud til at bage og når det kun er ham der spiser når bollerne også at blive kedelige inden de er spist.
SvarSletHej Louise :)
SvarSletJeg ville lige høre om du mon er færdig med din blogudfordring? Jeg glæder mig meget til at se hvad du har lavet og skrevet. Jeg offentliggører det hele den 15. sept. om aftenen. Derefter kan du afsløre det på din fine blog!
Du kan sende til mig på mia.soerensen@hotmail.com
Smil fra Mia
Uha Mia jeg arbejder bedst under pres (eller det er ihvertfald hvad jeg prøver at overbevise mig selv om, når jeg endnu en gang har udskudt tingene;o)).
SvarSletJeg har knoklet på udfordringen i dag og håber at jeg bliver færdig i morgen, så jeg kan få sendt noget til dig:-)
Madpakker til børn er altid en udfordring... her i huset har det ofte været sådan, at rugbrød med leverpostej i månedsvis og pludselig er det så kun rugbrød-klap-sammen med hamburgryglige pt er det så små mini-pizza lavet af halverede pitabrød smurt 1 tsk ketchup og 1 tsk taco dip, skinke i strimler drysset med ost og oregano - i ovnen 10 min - og madpakkeklar efter ½ time... de bliver spist... men ikke rugbrødet..
SvarSlettrøst dig med at drengen spiser godt til morgenmad... Hvad med evt. groft brød med pålægschokolade - så spises brødet og chokoladen kan lokke til at spise brødet.. alle kneb gælder, for børnene har brug for noet at spise i løbet af en skoledag..
mvh
Annette