søndag den 4. april 2010

Mit eget personlige påskeæg;o)

Allerede ved morgenbordet kunne jeg annoncere overfor manden og børnene, at dagen i dag højest sandsynlig ville blive dagen, hvor familien ville blive et medlem rigere. De plukveer som jeg havde haft de sidste par uger var nu gået hen og blevet mere eller mindre regelmæssige og kom hver 5-10min. Som nævnt i et tidligere indlæg var børnene efter morgenmaden ude i haven for at lede efter påskeæg. Da alle påskeæggene var fundet, valgte Frederikke at tage på besøge hos en veninde - Med den aftale i baghånden, at vi nok skulle ringe til hende, så snart fødslen var overstået.
Så kunne vi ellers gå i gang med alle de praktiske ting; Fødekarret blev pustet op, vandslange rullet ud, håndklæder, tøj osv. blev fundet frem og vi begyndte at fylde karret. Praktiske gøremål som drengene deltog aktivt i. Især var det vigtigt for dem hele tiden at tjekke vandets temperatur og højden på vandet i fødekarret:o) - Dette kan åbenbart ikke gøres med bluser på, så de kom af - At Carl Johan så tog alt tøjet af, er en anden snak - Han skulle være hel klar, hvis han skulle være så heldig at få lov til at komme op i karret:o).
I medens karret stille og rolig blev fyldt op, fik jeg ringet efter min veninde som skulle være med ved vores hjemmefødsel - primært for at være der for børnene. Hun var hurtig fremme, så vi fik snakket lidt inden jeg besluttede mig for at det nok var tid til at ringe til fødegangen og varsko dem. Uha jeg har altid syntes, at det er svært at vide, hvornår det er det rette tidspunkt at ringe til fødegangen og i dag var bestemt ingen undtagelse. Veerne gjorde jo ikke specielt ondt - Jeg kunne jo stadigvæk gå, sidde - ja bevæge mig som jeg plejer. Snakke kunne jeg så sandelig også og mit overskud til drengene lå absolut også på et højt niveau. Men et eller siger mig, at jeg hellere må få ringet. Som sagt så gjort og jeg får snakket med den vagthavende jordemoder, som fortæller at hun vil sende en ud til mig som gerne skulle nå frem inden for en times tid - klokken er nu 12.10.
Omkring kl.12.30 synes jeg tiden er kommet til at gå op i fødekarret. Det står jo alligevel der og ser indbydende ud med det varme vand. Carl Johan kommer straks hen til karret og vil op. En mindre krise opstår, men min veninde får ham dog overbevidst om at han nok skal komme til at bade - til sommer;o). I stedet får han hentet dukken som han plasker lidt rundt med i karret, for han har jo lige fået fortalt, at i dag er det kun baby og mor der skal bade - Og baby det er jo hans dukke;o).
Kl. 13.00 når ikke bare en, men hele to jordemødre frem. De falder helt naturlig ind og går i gang med at stille deres medbragte ting frem. Jeg kommer så op af fødekarret for at blive undersøgt og er da noget nervøs for, at de vil sige, at der ikke rigtig er sket noget endnu. Men heldigvis er det ikke den besked jeg får. Jeg er på daværende tidspunkt 6cm åben og der høres fin hjertelyd. Babyen bliver skønnet til at veje omkring de 3700 gram. Mig retur til karret for selvom veerne ikke gør rigtig ondt, så er det altså rigtig behageligt at opholde sig der. Drengene kommer ind til mig i stuen og plasker lidt i vandet inden de igen går ind på deres værelse for at spille videre på deres spillemaskine.
Klokken bliver 13.45 og jeg synes veerne er begyndte at bide noget mere og måske jeg også kan begynde at mærke en begyndende pressetrang. Op af karret for at blive undersøgt igen. Nu er jeg 8cm åben og den svage pressefornemmelse skyldes en spændt udafbulende fosterhinde. Så efter et hurtig toiletbesøg kombineret med en rimelig heftig ve er jeg igen retur i fødekarret. Umiddelbart efter går fostervandet spontant og jeg er nu IKKE i tvivl om, at jeg HAR pressetrang. Jeg har nu ondt - rigtig ondt - og alt mit overskud er forsvundet som dug for solen. Jeg koger indvendig, hvilket min mand får lindret lidt ved kontinuerligt at hente dejlige kolde klude til min pande. Drengene har "listede" sig ind i stuen igen, men min veninde tager dem med ud i spisestuen, hvor de stadig kan se mig hvis de vil, men også er lidt på afstand - En beslutning jeg har det godt med, for som sagt er mit overskud lig nul og jeg har bare lyst til at trække i land, opgive det hele eller endnu bedre vente med at føde til en anden dag. Men heldigvis er det jo ikke noget man bestemmer selv, så kl.14.13 kommer den skønneste lille baby til verden:-).

Kl.14.13 kunne en lille ny verdensborger se dagens lys!

Scanningen tog ikke fejl - Det blev en dreng!

55cm og 4650gram

Guldklumpen i sit første sæt tøj, som også blev båret af Frederikke i tidernes morgen!

Bare fordi jeg synes han er dejlig

Dette var min beskrivelse af fødselsforløbet - måske den ikke stemmer helt overens med virkeligheden. Jeg har prøvet at holde mig til sandheden, men kan selvfølgelig ikke se mig fri at være farvet af begivenheden - måske jeg også har fortrængt nogle detaljer, men er det ikke det vi kvinder gør;o).

En stor tak til min veninde og de 2 jordemødre - I var stærkt medvirkende til at gøre denne hjemmefødsel til en god og fantastisk oplevelse for mig og min familie!

12 kommentarer:

  1. Tillykke med den lille ny.

    Spændende at læse om din hjemmefødsel. Det lyder som om det var en rigtig god oplevelse og rart at du kunne have dine børn omkring dig, så de også kunne følge med. Jeg fødte også i vand, dog på hospitalet, det var også fantastisk og kan absolut anbefales.

    SvarSlet
  2. For en skjønn stoor gutt, gratulerer så meget. Tenk å kunne føde på den måten. Du er heldig og det er en fornøyelse å få lov til å følge med deg og din familie:)Takk for at du deler dette med oss :)

    SvarSlet
  3. ihh, mange gange tillykke med den lille prins! Hvor ser han skøn ud... og tænk... nummer 5...:)

    SvarSlet
  4. Gratulerer så mye med den skjønne gutten! :o)

    SvarSlet
  5. Ej hvor er det bare fantastisk ;o) Stort tillykke til hele Jeres lille (store) familie, der er ramt af lykkefølelse ud over det sædvanlige.
    Kh Betina.

    SvarSlet
  6. Endnu engang tillykke med den lille gut. Sikke en skøn beretning om hans vej til verden:-)

    SvarSlet
  7. Tillykke med den fine drenge.
    Dejligt med en fødselsberetning.
    Kh. Malene

    SvarSlet
  8. Hej Louise - Kæmpe tillykke med den store dreng passede ikke helt med 3700 g hva´:-) Hvor en dejlig fødselsberetning. Kh. Mette

    SvarSlet
  9. Kære Louise,
    stort tillykke med den lille ny verdensborger. Hvor er han fin og sød med den lille rundede hage :)
    Jeg nød også din fødselsberetning og du har da helt ret i, at enkelte ting fortrænges af os kvinder. Godt for det, for ellers stoppede det vel med Adam og Eva ;o)

    Al mulig held og lykke til jeres efterhånden store familie.

    Klem fra
    mette

    SvarSlet
  10. Tillykke med din søn, han ser fantastisk ud:-)

    SvarSlet
  11. Nu har jeg endelig fået læst alle jeres dejlige kommentar igennem. Tusind mange tak alle sammen:)

    SvarSlet

Jeg bliver altid glad for en kommentar:o)